Denne artikel er oprindeligt blevet bragt i Altinget, onsdag d. 10. august 2022.

Hvis vi nogensinde skal skabe en cirkulær økonomi af plastik i EU, bør vi lukke svingdøren for plastikaffaldseksport ud af EU med et forbud, skriver strategisk direktør i Plastic Change, Anne Aittomaki. 

En stigende mængde dokumentation viser, at eksport af plastikaffald ud af EU skader både miljø og mennesker i modtagerlandene da det langt hen af vejen bliver dumpet eller sat ild til. Netop nu revideres EU’s affaldstransportforordning og hvis vi nogensinde skal få en cirkulær økonomi på plastik op at køre i EU og sætte foden ned over for den stigende affaldskriminalitet, bør vi lukke svingdøren for plastikaffalds eksport ud af EU med et forbud.

I en EU-rapport fra 2021 estimeres de anslåede indtægter i 2019 fra det ulovlige affaldsmarked i 23 EU-medlemsstater kunne være så høje som 15 mia. euro og peger på at forbindelsen mellem kriminelle netværk og legitime virksomheder, der bruges som dække for ulovlige aktiviteter. En anden rapport fra Interpol viser ligeledes, at der fra 2018 til 2020 har været en alarmerende stigning i ulovlig handel med plastikaffald over hele verden med store miljømæssige og menneskelige konsekvenser.

Grobund for organiseret affaldskriminalitet

Vi er i årevis blevet tudet ørerne fulde om, at vi skal sortere vores plastikaffald og plastik er et værdifuldt materiale som skal indgå i en cirkulær økonomi, hvor vi genanvender plastikken og sparer på klodens ressourcer. Når det kommer til vores plastikaffald så eksporterer vi næsten al vores hustandsindsamlet plastikaffald til genanvendelse i Tyskland. Det er for så vidt fint nok da Tyskland er udnævnt til verdens bedste genanvendelsesland og har de mest avancerede teknologier på området. Alligevel eksporterer Tyskland i gennemsnit 1 mio. tons plastikaffald om året, hvilket er mere end noget andet land i EU.

Men hvis plastik er så værdifuldt materiale og de i Tyskland har de bedste forudsætninger for at genanvende det, hvorfor så eksportere det væk? Er det fordi plastik er et lineært materiale, som vi har store problemer med at stille noget meningsfuldt op med? Og at det skaber et lukrativt marked for organiserede, kriminelle netværk, der står klar i kulissen til at løse Europas problemer med plastikaffald?

Dansk plastik ender i Malaysia og Tyrkiet

Da Kina i 2018 sagde stop for import af cirka halvdelen af verdens plastikaffald sendte det verden ud i en global plastikaffaldskrise, hvor plastikaffalds-tsunamien fra de rige lande, herunder EU og Danmark, blev omdirigeret til sydøstasiatiske lande, som Malaysia, Indonesien, Vietnam, Thailand. Det førte til en knopskydning af importforbud på plastikaffald eller anden lovgivning, der skulle gøre op med det forurenende plastik – og pludselig sejlede containerskibene med plastikaffald til Tyrkiet istedet, der nu er blevet Europas nye fortrukne plastiklosseplads.

Udfordringen er, at det nærmest er umuligt at identificere, hvor det lovlige stopper og det ulovlige begynder, da affaldskriminelle er meget dygtige til at sløre og dække forsendelserne, er agile i deres netværk, og benytter legitime og uvidende virksomheder i deres illegale operationer. Eksempelvis Mærsk, der fragter plastikaffald på deres skibe. Typiske metoder er falsk angivelse af indholdet i forsendelserne; at det ulovlige plastikaffald skjules bag andet affald, hvis skibscontaineren bliver åbnet til rutinemæssig inspektion; korruption i modtagerlandet, eller omlæsning og omveje via en række havne og forskellige affaldsmæglere og transportører for at skjule oprindelseslandet, afsenderen, modtageren eller den endelige destination.

De seneste UN Comtrade-statistikker for eksport af plastikaffald viser en stigning i plastikaffaldseksport fra Tyskland til Malaysia, Indonesien og Vietnam siden november 2021 og ligeledes en stigning i eksport til Tyrkiet siden august 2021. Hvad der præcis har været i de forsendelser og hvad der er blevet skæbnen på plastikaffaldet vides ikke med sikkerhed. Og der findes ikke nogen dokumentation for, hvad der er sket med det i modtagerlandene.

Der er også fundet dansk plastikaffald fra husholdninger dumpet i både Malaysia og Tyrkiet i henholdsvis 2018 og 2019. I januar 2021 trådte nye internationale regler for eksport af plastikaffald i kraft i forsøget på at dæmme op for problematikken med ulovlige plastikaffalds- forsendelser og dumping uden den tilsigtede effekt.

Hvor er plastikaktørerne?

Affaldskriminalitet er en stigende trussel og har rod i et mere grundlæggende problem: Vores overproduktion og forbrug af plastik. Så længe EU holder svingdøren åben for eksport af plastikaffald til genanvendelse ud af EU, vil det udgøre en direkte kilde til plastikforurening i havet et andet sted i verden. Og dermed udgøre en miljø- og sundhedstrussel i de udsatte lande, der ender med at stå med vores plastikaffald.

Så netop nu, hvor EU er i gang med at revidere affaldstransportforordningen og et forbud på plastikaffald eksport debatteres, hvorfor er alle plastikaktørerne ikke ude og kalde på et forbud? Hvor er genanvendelsesvirksomhederne og plastindustrien, der slår på tromme på plastikkens værdi og genanvendelsespotentiale? Det er jo deres ressource og råvare, der sendes væk. Hvor er Mærsk, der udnyttes i de ulovlige forsendelser? Alle deres stemmer kan være med til at påvirke at EU vedtager et forbud.

Eller er det fordi genanvendelse af vores plastikaffald er afhængigt af, at vi kan sende det, vi ikke selv kan bruge, væk til fattigere lande langt væk fra EU og lade den grønne glorie skinne over vores samvittighed?

Anne Aittomaki

Strategic Director