Gode råd du nemt kan bruge i hverdagen

Sådan minimerer du at få mikroplastik i din krop

Mikroplastik finder mere og mere sin vej ind i menneskers kroppe hvor den kan trænge ind gennem huden, via luften vi indånder og maden vi spiser. Studier viser at mikroplastik er fundet i menneskers urin, afføring, lunger, tarme, moderkage, brystmælk og blod. Få 11 tips fra stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, til hvordan du kan minimere dit indtag af mikroplastik i din krop.

Vi kan alle sammen bidrage til at skære ned på plastikken i vores dagligdag. Hvis vi alle, når vi er ude at gå, samler et stykke plastikaffald op, vil vi i længden kunne se en ændring i affaldsmængden i naturen og i bybilledet. En enkel, men effektiv måde at stoppe plastikforurening på. 

Vi har samlet 7 gode råd mod plastikspild her – lige til at printe ud og hænge op på køleskabet!

gode råd mod plastikspild

10 GODE RÅD MOD
MIKROPLAST

Undgå Mikroplastik: Download ‘Beat the Microbead’ app

Vidste du, at der kan være op til mere end hundrede tusinde stykker mikroplast i en enkelt skrubbecreme?

Når du bruger skrubbecreme, barberskum, hårprodukter, make-up eller andre kosmetiske produkter, risikerer du at forurene vores miljø med mikroplastik. Mikroplastik er små plastpartikler, som ikke nedbrydes i naturen og er til skade for havlevende dyr*. I Danmark bruges årligt 29 tons mikroplastik til kosmetiske produkter, mens EU samlet set bruger 4130 tons årligt. Forskere estimerer desuden, at op til 40 tons mikroplastik fra kosmetiske produkter udledes hvert eneste år alene til Det Baltiske Hav.

Download vores app her:

beatthemicrobeads - Plastic Change
Tryk på logo for at hente app’en

Hvordan undgår du mikroplast i dine produkter?
Tjek skønheds- og plejeprodukter for mikroplastik ved at downloade vores gratis Beat the Microbead app, der ved hjælp af en scanne-funktion, fortæller om produkter indholder mikroplastik.

App’en er udviklet i samarbejde med Det Økologiske Råd, under projektet Plastfrit Hav.

Den danske database indeholder nu ca. 8000 screenede produkter, og over 100.000 har downloadet app’en.

Se også vores gode vaskeråd:
En guide til tøjvask med mindre plastikforurening

En del af vores moderne tøj er lavet af plastikfibre, og når vi vasker tøj i vaskemaskinen og tørre det i tørretumbleren bliver mange af plastikfibrene udvasket. Nogle af dem ender i havet, og de ligner til forveksling mad for små fisk, som sild og makreller. 

Guiden beskriver hvordan du bedst undgår at frigive plastikfibre eller mikroplastik under tøjvask. Husk også at lade tøjet lufttørre, når vejret indbyder til det. 

Vaskerådene har vi samlet her – lige til at printe ud og hænge op på køleskabet!

Plastik i tøj - vaskeråd