Følg med i vores arbejde mod plastikforurening, og hold dig opdateret med senest nyheder om en verden uden plastik.
Du er altid mere end velkommen til at kontakte os indenfor vores åbningstider, skulle du have spørgsmål eller andet vi kan hjælpe dig med.
Plastic Change
Islands Brygge 39, 2300 København S
Mail. info@plasticchange.org
Tlf. +45 42 66 72 46
Telefontid. Mandag – Fredag,
10:00 – 15:00
Få gode tips til hvad du selv kan gøre med plastikproblemet, følg med i seneste udvikling på området,
og læs om løsningerne på plastikkrisen.
Mikroplastik kan findes i dyrs mave-tarmsystem og afføring. Der findes grelle eksempler på dyr, hvis maver er så fulde af mikroplastik, at det har blokeret for yderligere indtag af føde, hvilket før eller siden vil føre til døden. F.eks. kan unge albatrosser, der fodres med plastik fra de klækkes, være så fyldt op af plastik, at de er ude af stand til selv at lette og søge føde på havet – og på den måde lider de også en langsom død.
Det anslås, at 2249 forskellige marine organismer påvirkes af mikroplastik i én eller anden grad, hvoraf mange er skadet og truet heraf. 54 truede dyrearter spiser eller fanges i plastik. Men der findes ingen tal på hvor mange dyr, der hvert år dør pga. plastik.
Der er sandsynlighed for, at mikroplastik kan ændre farven på iskappen, således at overfladens evne til at reflektere sollyset og forhindre opvarmning af isen (den såkaldte albedo-effekt), begrænses.
Marine mikroalger påvirkes negativt af mikroplastik, i form af dårligere vækst og mindre fotosyntese. Det betyder potentielt, at algernes vigtige evne til at fiksere kulstof i deres egen biomasse, og dermed fjerne kulstof fra atmosfæren, bliver forringet.
Plastik i vores miljø bliver over tid fragmenteret og nedbrudt af naturlige kræfter som sollys, ilt og bølgeskvulp. I miljøer med ilt afgives der i denne proces CO2, mens der i de iltfattige miljøer dannes methan, som er en mere potent drivhusgas end CO2.
Plastik er kendt for at indeholde masser af kemikalier, som tilsættes for at give materialet forskellige egenskaber. Vi ved, at mange af disse stoffer er skadelige for miljø, dyr og mennesker. Her særligt de hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. kan påvirke kroppens systemer og reproduktionsevne, og forårsage kræft. Selvom visse skadelige stoffer i plastik er udfaset, så viser studier at plastikprodukter indeholder langt flere kemikalier, også
Med de metoder, vi har i dag, kan vi kun spore plastikpartikler ned til en størrelse af 10 mikrometer. Partikler mindre end dette kan under normale omstændigheder ikke spores, selvom de muligvis eksisterer, og måske ophober sig i vores kroppe, hvor de potentielt kan føre til alvorlige celleskader og andre virkninger, som vi endnu kender meget lidt til.
Mikroplastik er bl.a. fundet i sild, honning, øl, vin, muslinger, havsalt og vand på flaske. 1 liter købevand indeholder i gennemsnit 325 mikropartikler af plastik. Antallet af plastikpartikler varierer, men i nogle produkter finder man helt op til 1000 partikler per liter.
Mikroplastik spredes via vind og vejr, eksempelvis via luften (f.eks. fra tørretumbling af syntetisk tøj eller generel brug af tekstiler og møbler i hverdagen). Andre vind- og vejrforhold som blæst, regnskyl og vandløb bidrager til spredningen af afslidt mikroplastik fra f.eks. gummidæk, maling og løst gummigranulat fra kunstgræsbaner.
Ved steder med transport og produktion af plastik forekommer ofte spild af plastik-råmateriale (pellets), som ender direkte i miljøet. Større spild er også sket på det åbne hav, f.eks. hvis der tabes containere med pellets. Pellets spredes videre i miljøet med havstrømmene, og noget skylles tilbage på land, hvor man ofte finder dem langs kysterne.
Rensningsanlæg fungerer som spredningskanal for mikroplastik, da vi udleder mikroplastik gennem vandet, f.eks. når vi vasker tøj eller renser ansigtet for kosmetik. Herfra ender det i spildevand og slam. Da vi ikke kan filtrere spildevandet 100% for mikroplastik, ledes en del direkte videre til vandmiljøet, mens spildevandsslam (med en del mikroplastik) bruges til gødning på markerne, hvorfra det via jord, vind og vejr ledes videre ud i vandmiljøet.
Når vi kører bil, cykler eller går, slider vi mikroplastik fra vores bildæk, cykeldæk, skosåler, og fra vejenes afstribningsmaling. De små partikler spredes gennem luften via vind og vejr.
Inden for bl.a. shipping og fiskeri anvendes vigtig lak og maling, som beskytter maritimt udstyr mod saltvandets hårdføre påvirkning. Malingen indeholder mikroplastik, som udledes direkte til havmiljøet når den slides af.
I nogle kosmetik- og plejeprodukter tilsættes mikroplastik intentionelt, eksempelvis for at give tekstur til ansigtsscrubben, eller glimmer i makeuppen. Når produkterne vaskes af, ender mikroplastik i spildevandet.
Vi kender alle vejstriberne, der slides ned over tid, fordi vi konstant kører eller går over dem, eller på grund af vejret. Maling indeholder plastik i flydende form, der frigøres ved slid.
Maling som bruges til bygninger indeholder plastik i flydende form. Sol, vind og vejr vil med tiden slide mikroplastik af malingen.
Tøj, der er lavet af syntetiske plastikfibre, udleder mikroplastik til spildevandet når det fremstilles, eftersom tekstiler gennemgår en lang forarbejdningsproces med tilsætning af farver og kemi, hvor det bliver vasket mange gange. Det samme sker, når vi vasker vores syntetiske tekstiler derhjemme.
Alle plastikprodukter er lavet af plastik-råmateriale, som også kaldes plastik-pellets. Pellets udledes og spildes, hvis de ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt under fremstillingen og ved transport eller omlastning til fabrikker, hvorfra de ender direkte i miljøet.
Dæk på biler, cykler og andre køretøjer er plastikprodukter lavet af syntetisk gummi. Når man kører, slides gummiet på vejene og frigør mikroplastik. Derudover bliver gamle bildæk genanvendt til løst gummigranulat, som mange af landets kunstgræsbaner til sport er lavet af. Herfra udledes mikroplastik nemt direkte til naturen, når banerne bruges af sportsudøvere.
Plastikprodukter afgiver mikroplastik når de slides. Eksempelvis udledes der mikroplastik fra bildæk (der er lavet af syntetisk gummi), når man kører og bremser, fra tøj fremstillet af syntetiske plastikfibre, når det bliver vasket, og fra maling, når det slides af.
Der kan udledes mikroplastik når et produkt bliver fremstillet, enten i form af utilsigtet spild af plastik-råmateriale eller via den intentionelt tilsatte mikroplastik, som man f.eks. benytter i visse plejeprodukter. Under produktfremstillingen kan der også udledes mikroplastik gennem slitage, f.eks. når tekstiler vaskes undervejs i tøjproduktionen.
Alle plastikprodukter bliver fremstillet af plastik-råmateriale – såkaldte plastik-pellets – som er små plastikkugler, der blandes og smeltes sammen. Pellets er i sig selv mikroplastik. Når man bruger pellets til produktion, eller når de transporteres og omlastes til forskellige fabrikker og aktører, kan de spildes ud i miljøet pga. uhensigtsmæssig håndtering.
Kampagnen ‘Mission:Mikroplastik’ er udviklet af PlasticChange med støtte fra Velux/Villum Fonden og isamarbejde med Rådet for Grøn Omstilling.
