Hvert eneste år ender ca. 11 millioner tons plastik i havet. Plastikkrisen er en af vores tids største udfordringer og påvirker både klima, miljø og menneskers sundhed. Plastikproduktionen er stærkt afhængig af fossile brændstoffer, hvilket øger CO2-udledningen og bidrager til global opvarmning.

Når plastikken ikke håndteres korrekt, ender den ofte i naturen, hvor den ødelægger økosystemer, skader dyrelivet og især havmiljøet. Samtidig nedbrydes plastik til mikroplast, der forurener vores vand og luft og optages i fødekæden, hvilket har uforudsigelige konsekvenser for både dyr og mennesker. Det kræver handling på alle niveauer at reducere plastikkens negative indvirkning på vores planet.

Den globale plastikproduktion er siden 1950’erne steget fra 15 mio. ton årligt til ca. 460 mio. ton årligt i 2019, hvoraf cirka halvdelen bliver til engangsprodukter og emballager.

Det forventes, at plastikproduktionen bliver tredoblet frem mod 2050, og ifølge estimater fra International Energi Agentur (IEA) vil produktionen af plastik blive den største drivkraft for olieefterspørgslen, og tegne sig for næsten 50 % heraf i 2050.

Plastik er primært lavet af fossile brændstoffer som olie, og gennem hele plastikkens livscyklus udledes der betydelige mængder CO2 – fra udvindingen af olie til forbrændingen eller deponeringen af plast. Når plastik ender i naturen, fortsætter det med at udlede både CO2 og metan, hvilket forværrer klimaforandringerne.

Forskningen peger i stigende grad på plastiks rolle i klimakrisen, herunder effekten af produktion, forbrænding og genanvendelse af plastik. Hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til halvanden grad inden 2050, skal vi reducere vores CO2-udledning kraftigt, da plastik alene står for 10-13% af de globale CO2-udledninger fra produktion og affaldsforbrænding.

Hvert år ender millioner af tons plastik i naturen og i verdenshavene, hvor det udgør en alvorlig trussel for dyrelivet og økosystemerne. Både til lands og til vands kan dyr nemt forveksle plastik med føde, hvilket kan føre til kvælning eller skade på deres fordøjelsessystemer. Dette er ikke kun et problem for de individuelle dyr, men kan også få konsekvenser for hele økosystemer, når arter påvirkes i fødekæden​.

I landbruget er plastikforurening en overset trussel. Store mængder plastik bruges til emballage, afdækning af afgrøder og som komponenter i kunstvanding, hvilket resulterer i mikroplastik i jord og vand.

Vi indtager mikro- og nanoplastik gennem fødekæden, drikkevand, via huden og ved indånding. Forskning i effekterne af mikroplastik og nanoplastik er stadig i sin spæde begyndelse, men der er voksende bekymring blandt forskere om, hvordan de små partikler påvirker vores helbred.

En særlig risiko er, at plastik indeholder skadelige hormonforstyrrende stoffer, som kan påvirke vores endokrine system. Desuden absorberer plastik toksiner fra miljøet, hvilket yderligere kan forværre sundhedsrisiciene. En undersøgelse blandt gravide kvinder i USA viste, at de gennemsnitligt har 56 forskellige kemiske stoffer i deres blod, hvilket antyder potentielle sundhedsproblemer for både dem selv og deres ufødte børn​.