Årsberetning, generalforsamling, regnskab og vedtægter - Plastic Change : Plastic Change

Generelt
Vores arbejde
Hvad kan du gøre?
Videnscenter

Eng

Bliv medlem Giv et bidrag

Nyheder direkte i din indbakke

Følg med i vores arbejde mod plastikforurening, og hold dig opdateret med senest nyheder om en verden uden plastik.

Afmeld dig fra vores nyhedsbrev.

Generelt

Hvad vil vi
Medarbejdere
Bestyrelse
Partnere
Årsberetning, generalforsamling, regnskab og vedtægter
Ledige stillinger
Presse
Kontakt os

Vores arbejde

Mod et affaldsfrit samfund
Plastic Changer bevægelsen
Politisk arbejde
Virksomheder
Internationale arbejde
Projekt Plastfrit Hav
Undervisning
Kampagner

Hvad kan du gøre?

Er du en Plastic Changer?
Events
Støt som virksomhed
Foredrag om plastik
Gode råd

Videnscenter

Videnscenter
Rapporter
FAQ

Støt nu

Giv et bidrag
Bliv medlem
Bliv erhvervssponsor

Switch to English

REGNSKAB & VEDTÆGTER

Årsberetning, generalforsamling, regnskab og vedtægter

Årsberetning

Årsberetning 2018
Årsberetning 2017
Årsberetning 2016
Årsberetning 2015
Årsberetning 2014

Generalforsamling

Generalforsamling, 14. maj 2020
Generalforsamling, 18. december 2019
Generalforsamling, 9. april 2019
Generalforsamling, 18. april 2018
Generalforsamling 5. april 2017
Generalforsamling 5. april 2016
Generalforsamling 18. marts 2015
Stiftende generalf o rsamling 12. maj 2014

Regnskab

Regnskab 2019
Regnskab 2018
Regnskab 2017
Regnskab 2016
Regnskab 2015
Regnskab 2014
Ledelsens regnskabserklæring 2014

Vedtægter

Vedtægter 2019
Vedtægter 2016

Generelt

Hvad vi vil
Medarbejdere
Bestyrelse
Partnere
Regnskab & vedtægter
Ledige stillinger
Presse
Kontakt os

Hvad kan du gøre?

Er du en Plastic Changer?
Events
Støt som virksomhed
Foredrag om plastik
Gode råd

Viden

Videnscenter
Udvalgte rapporter
FAQ

Støt nu

Giv et bidrag
Bliv medlem
Bliv erhvervssponsor

Bank

CVR. 35778985

Konto. 8411 0002039618

MobilePay. 304961

SWIFT. FAELDKK1

IBAN. DK3584110002039618

Andet

Privatlivspolitik
Betalingspolitik
English version

Switch to English

Mail. info@plasticchange.org
Tlf. +45 42 66 72 46

Telefontid. Mandag – Fredag,
10:00 – 15:00

Website af Savage Studio

© 2020 Plastic Change

Generelt

Hvad vi vil
Medarbejdere
Bestyrelse
Partnere
Regnskab & vedtægter
Ledige stillinger
Presse
Kontakt os

Hvad kan du gøre?

Er du en Plastic Changer?
Events
Støt som virksomhed
Foredrag om plastik
Gode råd

Viden

Videnscenter
Udvalgte rapporter
FAQ

Støt nu

Giv et bidrag
Bliv medlem
Bliv erhvervssponsor

Bank

CVR. 35778985

Konto. 8411 0002039618

MobilePay. 304961

SWIFT. FAELDKK1

IBAN. DK3584110002039618

Andet

Privatlivspolitik
Betalingspolitik
English version

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode tips til hvad du selv kan gøre med plastikproblemet, følg med i seneste udvikling på området,
og læs om løsningerne på plastikkrisen.

info@plasticchange.org

Om Mission:Mikroplastik

Kampagnen ‘Mission:Mikroplastik’ er udviklet af Plastic Change med støtte fra Velux/Villum Fonden og i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling.

Privatlivspolitik Betalingspolitik

Om andre dyr

Mikroplastik kan findes i dyrs mave-tarmsystem og afføring. Der findes grelle eksempler på dyr, hvis maver er så fulde af mikroplastik, at det har blokeret for yderligere indtag af føde, hvilket før eller siden vil føre til døden. F.eks. kan unge albatrosser, der fodres med plastik fra de klækkes, være så fyldt op af plastik, at de er ude af stand til selv at lette og søge føde på havet – og på den måde lider de også en langsom død.

Om havdyr

Det anslås, at 2249 forskellige marine organismer påvirkes af plastik- og mikroplastikforurening i én eller anden grad, hvoraf mange er skadet og truet heraf. 54 ud af 120 truede dyrearter spiser eller fanges i plastik. Men der findes ingen tal på hvor mange dyr, der hvert år dør pga. plastik, da rigtig mange af dyrene dør uden at vi opdager det.

Mikroplastik i føde- og drikkevarer

Mikroplastik er bl.a. fundet i sild, honning, øl, vin, muslinger, havsalt og vand på flaske. 1 liter købevand indeholder i gennemsnit 325 mikropartikler af plastik. Antallet af plastikpartikler varierer, men i nogle produkter finder man helt op til 1000 partikler per liter. Ligesom der er fundet mikroplastik i fisk, hvilket er grund til bekymring pga. kemikalier, der kan migrere ind i fiskekødet som vi spiser.

Syntetiske tekstiler

Tøj, der er lavet af syntetiske plastikfibre (fx. polyester, nylon, akryl), afgiver mikroplastik til spildevandet når de fremstilles, eftersom tekstiler gennemgår en lang forarbejdningsproces med tilsætning af farver og kemi, hvor de bliver vasket mange gange. Det samme sker, når vi vasker vores tøj lavet af syntetiske tekstiler derhjemme. (BEMÆRK: De 190.000 tons mikroplastik er udelukkende estimater fra private forbrug og inkluderer ikke spildet i den industrielle tøjproduktion, offentlige institutioner, plejehjem, sygehuse mv.)

Slid og spild i produktionen

Der kan ske spild af mikroplastik når produkter fremstilles, f.eks. i fremstillingsprocessen af dæk og når syntetiske tekstiler væves, vaskes og skæres som en del af den industrielle tøjproduktion.

Spild af råmateriale

Alle plastikprodukter bliver fremstillet af plastik-råmateriale – såkaldte plastik-pellets – som er små plastikkugler, der blandes og smeltes sammen. Pellets er i sig selv mikroplastik. Når man bruger pellets til produktion, eller når de opbevares, transporteres og omlastes til forskellige fabrikker og aktører, kan de spildes ud i miljøet pga. utilstrækkelig håndtering.

Drivhusgasser

Plastik og mikroplastik i vores miljø vil over tid gå i mindre og mindre stykker og nedbrydes af naturlige kræfter som sollys, ilt og bølgeskvulp. I miljøer med ilt afgives der i denne proces CO₂, mens der i de iltfattige miljøer dannes methan, som er en mere potent drivhusgas end CO₂.

Kemikalier i mikroplastik

Plastik er kendt for at indeholde masser af kemikalier, som tilsættes for at give materialet forskellige egenskaber. Vi ved, at mange af disse stoffer er skadelige for miljø, dyr og mennesker. Her særligt de hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. kan påvirke kroppens systemer og reproduktionsevne, og forårsage kræft. Selvom visse skadelige stoffer i plastik er udfaset, så viser studier, at plastikprodukter indeholder langt flere kemikalier, også mange ukendte, end vi hidtil har vidst – heraf også mange, der er skadelige for vores sundhed.

Vores samlede eksponering over for de mange kemikalier (både fra plastik og alle mulige andre produkter), som vi dagligt omgiver os med, giver samlet set en såkaldt ”cocktail-effekt”. Det kan i sidste ende kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som vi tilmed dårligt kan påvise hvad skyldes, da det er en kombination af en lang række faktorer fra mange forskellige kilder.

Nanoplastik og celleskader

Med de metoder, vi har i dag, kan vi kun spore plastikpartikler i prøver fra miljøet ned til en størrelse af ca. 10 mikrometer. Partikler mindre end dette kan under normale omstændigheder ikke spores, selvom de muligvis eksisterer, og måske ophober sig i vores kroppe, hvor de potentielt kan føre til alvorlige celleskader og andre virkninger, som vi endnu kender meget lidt til.

Vind og vejr

Mikroplastik spredes via vind og vejr, eksempelvis via luften (f.eks. fra tørretumbling af tøj lavet af syntetiske materialer og ved brug af tekstiler og møbler i hverdagen). Andre vind- og vejrforhold som blæst og regnskyl, samt vandløb bidrager til spredningen af afslidt mikroplastik fra f.eks. gummidæk, maling og løst gummigranulat fra kunstgræsbaner.

Vejmaling

Vi kender alle vejstriberne, der slides ned over tid, fordi vi konstant kører eller går over dem, og på grund af vejret. Malingen indeholder plastik, der frigøres ved slid.

Dæk

Dæk på biler, cykler og andre køretøjer er plastikprodukter lavet af syntetisk gummi. Når man kører, slides gummiet på vejene og frigør mikroplastik. Derudover bliver gamle bildæk genanvendt til løst gummigranulat, som mange af landets kunstgræsbaner til sport er lavet af. Herfra ender mikroplastik nemt direkte i naturen, når banerne bruges af sportsudøvere. (BEMÆRK: Mikroplastikforurening fra kunstgræsbaner indgår vel at mærke ikke i de 270.000 tons mikroplastik, som kommer fra dæk).

Slid og spild i forbruget

Plastikprodukter afgiver mikroplastik når de slides. Eksempelvis slides der mikroplastik fra bildæk (der er lavet af syntetisk gummi), når man kører og bremser, fra syntetiske tekstiler, når de vaskes, og fra maling, når det slides af. Derudover indeholder visse kosmetik- og plejeprodukter tilsat mikroplastik, som ender i vores miljø via spildevandet, når de vaskes af huden.

Alger

Nogle marine mikroalger påvirkes negativt af mikroplastik, i form af dårligere vækst og mindre fotosyntese. Det betyder potentielt, at algernes vigtige evne til at fiksere kulstof i deres egen biomasse, og dermed fjerne kulstof fra atmosfæren, bliver forringet. På den måde risikeres at klimaforandringer forværres.

Rensningsanlæg og marker med spildevandsslam

Rensningsanlæg fungerer som spredningskanal for mikroplastik, da vi skyller mikroplastik ud gennem vandet, f.eks. når vi vasker tøj eller renser ansigtet for kosmetik. Herfra ender det i spildevand og slam. Da vi ikke kan rense spildevandet 100% for mikroplastik, spredes en del direkte videre til vandmiljøet, mens spildevandsslam (med den største andel af mikroplastik) bruges til gødning på markerne, hvorfra det ender i jorden via vind og vejr og spredes videre ud i vandmiljøet.

Veje

Når vi kører i bil eller bus, cykler eller går, slider vi mikroplastik fra vores bildæk, cykeldæk, skosåler, og fra vejenes afstribningsmaling. De små partikler spredes gennem luften via vind og vejr, og partiklerne ender i vores kloaksystemer, hvorfra de spredes videre ud i miljøet via spildevandet. Nogle partikler spredes også rundt til jord- og vandmiljøer via regnvandet.

Maritim maling

Inden for bl.a. shipping og fiskeri anvendes vigtig lak og maling, som beskytter maritimt udstyr mod saltvandets hårdføre påvirkning. Malingen indeholder plastik, som ender direkte i havmiljøet i form af mikroplastik, når den slides af.

Kosmetik og plejeprodukter

I nogle kosmetik- og plejeprodukter tilsættes mikroplastik, eksempelvis som slibekorn til ansigtsscrubben, som glimmer i makeuppen eller som UV-filter i solcremer. Når produkterne vaskes af, med det samme eller senere, ender mikroplastik i spildevandet. Det kan også ende direkte i miljøet, hvis man bader i havet, eller når makeuppen slides af i løbet af dagen.

Bygningsmaling

Maling som bruges til bygninger indeholder plastik. Sol, vind og vejr vil med tiden slide mikroplastik af malingen.

Plastik-pellets

Plastikprodukter er lavet af plastik-råmateriale, som også kaldes plastik-pellets. Pellets kan nemt spildes, hvis de ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt under fremstillingen og ved transport eller omlastning til fabrikker, hvorfra de ender direkte i miljøet.

Produktion af plastik – kosystemer bird

Alle plastikprodukter bliver fremstillet afplastik-råmateriale – såkaldte plastik-pellets – somer små plastikkugler, der blandes og smeltes sammen.Pellets er mikroplastik i sig selv. Når man bruger dissepellets til produktion, eller når de transporteres ogomlastes til forskellige fabrikker og aktører, kan spildesud i miljøet pga. uhensigtsmæssig håndtering.

Indlandsis

Der er sandsynlighed for, at mikroplastik kan ændre farven på iskappen, således at overfladens evne til at reflektere sollyset og forhindre opvarmning af isen (den såkaldte albedo-effekt), begrænses.

Steder med transport og produktion af plastik

Ved steder med transport og produktion af plastik forekommer ofte spild af plastik-råmateriale (pellets), som ender direkte i miljøet. Større spild er også sket på det åbne hav, f.eks. hvis der tabes containere med pellets. Pellets spredes videre i miljøet med havstrømmene, og noget skylles tilbage på land, hvor man ofte finder dem langs kysterne.