Pengene er afsat. Planen er vedtaget. Handlingen udebliver!
Spøgelsesnet hører ikke hjemme i vores hav. De fortsætter med at fange og dræbe dyr længe efter, at fiskeriet er slut, og efterhånden som nettene nedbrydes, spreder de mikroplast og kemikalier i havmiljøet. Det er en historisk forurening, som ikke bare forsvinder af sig selv.
Mange har allerede vist, at de ikke vil acceptere plastikforurening i vores hav. Måske var du en af de 5.355+ der skrev under efter kaskelothvalen, som strandede død ved Ålbæk med næsten 12 kg fiskenet og plastikreb i maven.
Politikerne har faktisk besluttet, at der skal handles. Med fiskeriaftalen fra 2025 blev der afsat 10 millioner kroner i 2026–2027 til en national handlingsplan mod spøgelsesnet – blandt andet til oprydning og bedre mærkning og registrering af tabte fiskeredskaber. Men pengene gør ingen forskel for havet, så længe handlingen udebliver.
Derfor tager Plastic Change ansvar, mens vi presser på for politisk handling. Vi sejler ud i Lillebælt og fjerner omkring ét ton spøgelsesnet fra havets bund. Men civilsamfundet kan ikke rydde op efter årtiers forurening alene.
Vi vil have en effektiv registreringsordning, så tabte net faktisk bliver registreret og kan findes igen, en pantordning, der skaber incitament til at få nettene op, og en langsigtet, offentligt finansieret oprydningsindsats. I Danmark blev blot 18 tabte fiskeredskaber registreret fra 2020 til 2024. Til sammenligning har Norge i årtier gennemført statsfinansierede oprydningstogter og registrerer langt flere tabte redskaber.
Vi rydder op til lands og til havs. Støt vores arbejde og vær med til at lægge pres på politikerne, så spøgelsesnettene kommer op – og nye ikke ender der.
Spøgelsesnettene forsvinder ikke – de bliver til ny forurening
Spøgelsesnet gør skade, længe efter de er blevet tabt. Strøm og bølger kan flytte de tunge net hen over havbunden, hvor net og tunge blylodder slider på livet på bunden. Samtidig kan bly fra fiskeredskaber frigives til vand og sediment.
Bly er et giftigt tungmetal, som ikke hører hjemme i havmiljøet – tænk på det som at efterlade blyet fra store bilbatterier direkte i havet.
Og forureningen stopper ikke dér. Nettene består hovedsageligt af slidstærk plastik, som med tiden fragmenterer til mindre og mindre stykker og bliver til mikroplast.
Det spredes i havet, optages af organismer og kan bevæge sig gennem fødekæden. Spøgelsesnettene er derfor ikke kun en dødsfælde for fisk, fugle og havpattedyr her og nu – de efterlader en langvarig forurening, som påvirker hele økosystemet og i sidste ende også kan finde vej tilbage til vores egne kroppe.
Vil du dykke længere ned i spøgelsesnet, den forurening de skaber, og hvad der står i den nye fiskeriaftale, kan du læse mere i vores artikel her.
