DebatNyheder
Spøgelsesnet truer livet i havet
Spøgelsesnet truer livet i havet
– Hvad kan vi gøre for at løse det?
Tusinde af spøgelsesnet hjemsøger netop nu de danske farvande, og forurener havnaturen. Forebyggende tiltag og en voksende oprydningsindsats spiller en stor rolle i løsningen af problemet. I denne artikel kan du læse meget mere om, hvordan vi i Plastic Change arbejder for øget registrering af tabte spøgelsesnet, en ny pantordning på fiskeredskaber og understøttelse af de frivillige, der gør en stor indsats for at beskytte vores havmiljø.
Hvis du dykker ned og udforsker havet ud for de danske kyster, skal du ikke undre dig over, at du på et tidspunkt, blandt sand og tang på havets mørke bund, vil støde på, hvad der kaldes et spøgelsesnet. Det er estimeret, at der findes 49.000 spøgelsesnet på de danske havbunde, hvilket har vist sig at være katastrofalt for biodiversiteten i havet (Kilde: DTU Aqua).
I starten af året berettede vi om, at der skyllede en 14 meter lang kaskelothval op på kysten ved Ålbæk (Kilde: Plastic Change). Inde i hvalen blev der fundet 12 kilo plast og spøgelsesnet, der havde sat sig fast i dens spiserør, og som resultat heraf døde den af sult. Det betyder, at det er hvalerne, der betaler prisen for de mange efterladte spøgelsesnet. Det er en tragisk historie, der vidner om, at det er nødvendigt, at vi handler, hvis vi ønsker for fremtiden at beskytte dyr i havmiljøet fra at lide samme skæbne.
Vil du være med til at hente ca. 1 ton spøgelsesnet op fra Lillebælt?
Vi sejler ud og fjerner et spøgelsesnet fra Lillebælts bund og viser politikerne, at det både er muligt og nødvendigt at handle. ➝ Støt her
Hvert år bliver omtrent 11.000 ton fiskeriudstyr lavet af plastik tabt, efterladt eller smidt overbords i forbindelse med fiskeri (Kilde: producentansvar). Alt fra åleruser, bundgarn og reb synker mod havets bund og sætter sig fast på rev eller vragdele, hvilket forurener havnaturen og udgør en stor trussel mod havets dyreliv og økosystemer. Det kaldes spøgelsesnet, fordi den store mængde fiskegarn og fiskeredskaber i mange tilfælde fortsætter med at fiske, fange eller beskadige fisk og havpattedyr.
Mellem 2015 og 2018 rejste Plastic Change ud på ekspedition for at dokumentere plastik-problemets omfang i verdenshavene. I løbet af juni i år 2016 undersøgte vi farvandene omkring Sjælland, hvor vi erfarede, hvor stort et problem spøgelsesnet er i Danmark. At opleve på egen hånd, hvordan spøgelsesnet kan forvandle livet i havet til en dødsfælde for fisk og havpattedyr, åbner øjnene for at noget må forandres.
For at løse problemet med spøgelsesnet i havet mener vi, at det er afgørende, at fiskeindustrien er med til at løfte ansvaret, og at der foretages politisk handling, der adresserer de strukturelle problemer, der forårsager forurening.
Den nye fiskeriaftale og producentansvar skal skabe nye rammer for fiskeriet
Hvis vi ønsker at beskytte havnaturen mod forurening, er det nødvendigt, at ambitiøse og forebyggende tiltag iværksættes. Den 1. januar 2025 blev der indført producentansvar på fiskeredskaber (Kilde: Miljøstyrelsen). Tiltaget har haft til formål at sikre, at virksomhederne fremadrettet tager ansvar og betaler for affaldshåndteringen af hvad, der før blev til spøgelsesnet. Det betyder, at det nu er de virksomheder, der producerer fiskeredskaber af plastik, der er ansvarlige for, at de ikke ender i havmiljøet.
Selvom producentansvaret er en ny ordning, ser vi allerede nu, at reglerne ikke bliver håndhævet tilstrækkeligt, da ordningen mest af alt omfatter de fiskeredskaber, der bliver afleveret eller indberettet korrekt. Dog er det mildest talt tvivlsomt at registreringen af tabte spøgelsesnet foregår efter bogen, eftersom de danske erhvervsfiskere i perioden 2020-2024 kun indberettede 18 tabte fiskeredskaber (Kilde: Folketinget). Derfor insisterer vi i Plastic Change på, at der bliver sat regler i spil, der garanterer at nettene rent faktisk bliver registreret og samlet op, så de ikke fortsætter med at spøge.
En ny fiskeriaftale blev den 2. juli 2025 indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. I den nye aftale som beskrives som ”En ny kurs for dansk fiskeri” blev det adresseret, at en national handlingsplan for håndteringen af spøgelsesnet skal udarbejdes, og at der til denne er afsat 10 millioner kroner i perioden 2026-2027 (Kilde: Fiskeriaftalen).
Men der er ikke sket noget endnu…
Det blev drøftet af partierne, at handlingsplanen skulle inkludere en øget indsats i forhold til oprydningen af de spøgelsesnet, der allerede forurener havnaturen. Derudover er en del af de 10 millioner øremærket til at forbedre den nuværende mærkningsordning og indføre en registreringsordning.
Det lyder umiddelbart som et skridt i den rigtige retning, men siden aftalen blev indgået har det ikke været muligt at finde opdateringer på, hvordan deres mange planer skal sættes i værks her i 2026. Det er skuffende, særligt fordi de i aftalen peger på at vi bliver nødt til at gentænke det danske fiskeri, hvis vi ikke vil skade havnaturen og biodiversiteten yderligere for fremtiden.
De forslag regeringen er kommet med har til formål at gøre det nemmere at identificere ejeren af de fiskeredskaber, der går tabt i havet. Det er dog ikke alene nok at mærke fiskenettene, hvis ikke de bliver registreret af fiskeriet, når de går tabt.
Norge går lige nu forrest i kampen mod spøgelsesnet – Og hvad kan vi lære af det?
I Norge indførte regeringen årlige oprydningstogter allerede i begyndelsen af 80’erne, og har derfor nu allerede 40 års erfaring med at fjerne spøgelsesnet. Det har resulteret i, at der er blevet hevet mere end 1000 spøgelsesnet op om året, de sidste mange år (Kilde: DR). Det er imponerende, men det høje antal hænger højst sandsynligvis også sammen med, at nordmændene er rigtig dygtige til at indberette tabte fiskeredskaber.
Selvom det også er lovpligtigt for erhvervsfiskeriet og fritidsfiskere i Danmark at registrere tabte fiskeredskaber, indberetter vi stadig i markant mindre grad end vores nordiske naboer. Hvor vi i Danmark har registreret 18 tabte fiskeredskaber fra 2020-2024, har Norge registreret 1303 i 2026 alene (Kilde: Fiskeridirektoratet.No). Det peger på, at der er noget ved den nuværende ordning og fiskerikultur i Danmark, der ikke fungerer.
Derfor holder vi fast i, at en forbedret mærkningsordning ikke alene er nok til at komme problemet med spøgelsesnet til livs. Hvis vi ønsker et ansvarligt fiskeri, er det nødvendigt med et system, der garanterer at tabte fiskeredskaber bliver registreret og lokaliseret, så de nemmere kan bjærges. Vi mener, at en pantordning bør overvejes for at øge incitament for registrering og opsamling af tabte fiskeredskaber. Panten ville ikke alene opfordre fiskeriet til at tage ansvar og indberette tabte fiskeredskaber, den ville også skabe incitament for de mange frivillige, der allerede tager kampen op og arbejder for at være en del af løsningen.
Beskyt vores hav
Det er faktisk også et massivt problem i resten af verden. Det anslås, at der efterlades mellem 600.000 og 800.000 tons spøgelsesnet i verdenshavene om året, og som resultat heraf fanges årligt cirka 100.000 havdyr såsom hvaler og havskildpadder i de mange net. Disse havdyr lider ofte en smertefuld død, og derfor omtales spøgelsesnet som en de mest fatale former for marine affald (Kilde: Unep).
De frivillige tager kampen op – Og det skal regeringen støtte
Den udsultede kaskelothval, der skyllede op på kysten ved Ålbæk, er et wake-up call, der minder os om, at vi ikke længere kan vende det blinde øje til. Vi har kendt til problemet længe, og det er på høje tid, at vi gør noget ved det.
En af de aktører, der i mange år har arbejdet for at beskytte havmiljøet, er NGO’en North Nature. Organisationen arbejder ikke alene med systematisk at kortlægge og registrere hvor i de danske farvande, der findes spøgelsesnet, deres mange frivillige har også været en stor del af den nationale oprydningsindsats. I samarbejde med engagerede, frivillige dykkere og fiskere har de været med til at fjerne 1500 spøgelsesnet i Limfjorden, hvilket er et bevis på at forandring kan ske, når civilsamfundet aktiveres (Kilde: North Nature).
Borgernes frivillige indsats og lokale foreningers arbejde har indtil videre været bærende for kampen mod spøgelsesnet, og derfor er det afgørende, at vi for fremtiden opildner denne indsats, hvis vi ønsker at beskytte havnaturen. Når regeringen i den nye fiskeriaftale peger på, at uddannelse af aktører kan understøtte oprydningen af spøgelsesnet, ser vi det som en oplagt mulighed for at understøtte civilsamfundets indsats. Hvis vi investerer i uddannelse af de frivillige, der tager kampen op mod spøgelsesnet, så giver vi de borgere, der allerede engagerer sig en større mulighed for at være en del af løsningen.
I den nye fiskeriaftale er der afsat 10 millioner i perioden 2026 til 2027. Det er ikke godt nok, hvis vi ønsker at komme problemet til livs. Hvis vi vil se den nødvendige forandring, er handlingsplanen nødt til at være langsigtet, og derfor bør regeringen afsætte 5-10 millioner årligt til at uddanne og understøtte civilsamfundets indsats og til at finansiere bjærgning af fiskenet- og redskaber.
Når du støtter Plastic Change, er du med til at lægge pres på regeringen og støtter kampen for:
- En forbedret mærknings- og registreringsordning på tabte fiskenet- og redskaber
- En ny pantordning på fiskeredskaber, der opfordrer til indberetning og opsamling af spøgelsesnet
- Finansiering af en langsigtet handlingsplan, der aktiverer civilsamfundets kamp mod spøgelsesnet
Kilder:
- Plastic change: https://plasticchange.dk/videnscenter/kan-en-14-meter-lang-kaskelothval-draebt-af-plastikforurening-faa-regeringen-til-at-handle/
- Plastic Change: https://plasticchange.dk/videnscenter/ekspedition-plastik/
- Producentansvar: https://producentansvar.dk/forside/engangsplast-fiskeredskaber/
- Den nye fiskeriaftale: En ny kurs for dansk fiskeri (PDF, fvm.dk)
- Fiskeridirektoratet: https://www.fiskeridir.no/statistikk-tall-og-analyse/data-og-statistikk-om-turist–og-fritidsfiske/tapte-og-funne-reiskap
- North Nature: https://northnature.dk/hvad-er-north-nature/
