Er mikroplastik farligt for mig og hvad kan jeg gøre for at undgå, at det ender i både min og mine børns krop? Det er nogle af de spørgsmål der rejser sig, når vi hører om mikroplastik i vores mad, vand og endda i blodet. Vi kan gøre en del selv for at undgå mikroplastik. Her får du en række råd til, hvordan du bedst undgår at indtage mikroplastik i hverdagen.

Den plastik vi nu kan måle i vores eget blod, kommer fra en række kilder. Blandt andet vores drikkevand. Især er der meget der peger på at når vi opvarmer plastik, er der en øget frigivelse af mikro- og nanoplastik. For eksempel til din to-go kaffe, fra drikkedunken af plastik eller fra te-poser. Forskerne ved endnu ikke, præcis hvordan mikroplast påvirker dig. Dog er der fundet skadelige effekter på menneske celler og dermed sat spørgsmål ved om det kan være sundhedsskadeligt for mennesker at indtage mikro- og nanoplastik. Derfor arbejder vi på at bevillingerne til at forske i dette øges. Vi lægger pres på de danske politikere og arbejder sammen med kollegaer i EU og FN på, at der kommer langt mere fokus på de mulige negative sundhedseffekter af plastik.

Plastik hører ikke hjemme i vores krop og vi anbefaler, at alle er forsigtige indtil vi ved mere om de mulige skadelige effekter af at vi indtager plastik.

Læs også: Plastic Change lancerer kampagne mod mikroplastik: Mission: Mikroplastik

Tips til at undgå mikroplast i kroppen

• Drik vand fra hanen. Verdens sundhedsorganisationen WHO påpeger at der er mikroplastik i vores drikkevand. Grundvand i Danmark er godt filterret.
• Når du vasker en drikkedunk af plastik i opvaskemaskinen, kan det varme vand medføre at en række kemikalier og plastikpartikler frigives fra drikkedunken. Brug i stedet en drikkedunk af stål.
• Når en plastik sutteflaske fyldes op med varm mælk eller vælling, kan der frigives plastikpartikler. Brug en sutteflaske af glas i stedet.
• Der kan være plastik i meget kosmetik og cremer, og det trænger ind gennem huden. Undgå derfor produkter, hvor der er polymer eller crosspolymer på ingredienslisten.
• Teposer af plastik frigiver usædvanligt meget mikroplast. Brug en stålsi eller filter af rent papir istedet.
• Begræns dit forbrug af to-go-kaffe i papkrus, hvor indersiden oftest er beklædt med plastik. Medbring og brug for eksempel din egen termokop af stål i stedet. 
• Når du pakker varm mad ned i en beholder af plastik, kan der frigives plastikpartikler. Brug derfor en beholder i stål eller glas i stedet. Hvis du bruger plastik, så lad maden køle af, før du putter det i beholderen.  
• Madlavningsredskaber af plastik kan frigive plastik, særligt melamin redskaber, når det er i kontakt med kogende vand eller varme pander. Brug derfor i stedet madlavningsredskaber af stål eller træ. 
• Når du bruger skuresvampe, klude og gulvmopper, betyder slid, at der kan frigives plastik. Brug derfor istedet skuresvampe, klude og gulvmopper fri for plastik. 
• Syntetisk tøj frigiver mikro- og nanoplast, både når du går i det og når du vasker og stryger. Mange af partiklerne ender i luften, og du kan komme til at indånde det. Gå derfor efter tøj, som ikke indeholder polyester, nylon og elastan. 
• Støvet i vores hjem indeholder mikro- og nanoplastik fra vores tøj, tæpper, møbler gardiner og så videre. Sørg for at lufte godt ud, især når du støvsuger og gør rent, hvor støvet hvirvles op.

Henrik Beha Pedersen

Founder