Mikroplastik. Det er overalt: fra midt ude i verdenshavene til helt ind i din krop, og det bliver ved med at være et støt voksende problem for naturen og os mennesker. Det er tid til, at vi handler nu.
Drag med os på vores mission mod mikroplastik, hvor du her får alt, hvad du har brug for at vide, og bliv klogere på, hvordan vi sammen kan lykkes med denne mission.
Det anslås, at 2249 forskellige marine organismer påvirkes af plastik- og mikroplastikforurening i én eller anden grad, hvoraf mange er skadet og truet heraf. 54 ud af 120 truede dyrearter spiser eller fanges i plastik. Men der findes ingen tal på hvor mange dyr, der hvert år dør pga. plastik, da rigtig mange af dyrene dør, uden vi opdager det.
Plastik er kendt for at indeholde masser af kemikalier, som tilsættes for at give materialet forskellige egenskaber. Vi ved, at mange af disse stoffer er skadelige for miljø, dyr og mennesker. Her særligt de hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. kan påvirke kroppens systemer og reproduktionsevne samt forårsage kræft. Selvom visse skadelige stoffer i plastik er udfaset, så viser studier, at plastikprodukter indeholder langt flere kemikalier, også mange ukendte, end vi hidtil har vidst – heraf også mange der er skadelige for vores sundhed.
Vores samlede eksponering over for de mange kemikalier (både fra plastik og alle mulige andre produkter), som vi dagligt omgiver os med, giver samlet set en såkaldt ”cocktail-effekt”. Det kan i sidste ende kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som vi tilmed dårligt kan påvise, hvad skyldes, da det er en kombination af en lang række faktorer fra mange forskellige kilder.
Med de metoder, vi har i dag, kan vi kun spore plastikpartikler i prøver fra miljøet ned til en størrelse af ca. 10 mikrometer. Partikler mindre end dette kan under normale omstændigheder ikke spores, selvom de muligvis eksisterer og måske ophober sig i vores kroppe, hvor de potentielt kan føre til alvorlige celleskader og andre virkninger, som vi endnu kender meget lidt til.
Mikroplastik er bl.a. fundet i sild, honning, øl, vin, muslinger, havsalt og vand på flaske. 1 liter købevand indeholder i gennemsnit 325 mikropartikler af plastik. Antallet af plastikpartikler varierer, men i nogle produkter finder man helt op til 1000 partikler per liter. Ligesom der er fundet mikroplastik i fisk, hvilket er grund til bekymring pga. kemikalier, der kan migrere ind i fiskekødet, som vi spiser.
Maling, som bruges til bygninger, indeholder plastik. Sol, vind og vejr vil med tiden slide mikroplastik af malingen.
Tøj, der er lavet af syntetiske plastikfibre (f.eks. polyester, nylon, akryl), afgiver mikroplastik til spildevandet, når de fremstilles, eftersom tekstiler gennemgår en lang forarbejdningsproces med tilsætning af farver og kemi, hvor de bliver vasket mange gange. Det samme sker, når vi vasker vores tøj lavet af syntetiske tekstiler derhjemme. (BEMÆRK: De 190.000 tons mikroplastik er udelukkende estimater fra private forbrug og inkluderer ikke spildet i den industrielle tøjproduktion, offentlige institutioner, plejehjem, sygehuse mv.)
Plastikprodukter afgiver mikroplastik, når de slides. Eksempelvis slides der mikroplastik fra bildæk (der er lavet af syntetisk gummi), når man kører og bremser, fra syntetiske tekstiler, når de vaskes, og fra maling, når det slides af. Derudover indeholder visse kosmetik- og plejeprodukter tilsat mikroplastik, som ender i vores miljø via spildevandet, når de vaskes af huden.
Der kan ske spild af mikroplastik, når produkter fremstilles, f.eks. i fremstillingsprocessen af dæk, og når syntetiske tekstiler væves, vaskes og skæres som en del af den industrielle tøjproduktion.
Mikroplastik kan findes i dyrs mave-tarmsystem og afføring. Der findes grelle eksempler på dyr, hvis maver er så fulde af mikroplastik, at det har blokeret for yderligere indtag af føde, hvilket før eller siden vil føre til døden. F.eks. kan unge albatrosser, der fodres med plastik fra de klækkes, være så fyldt op af plastik, at de er ude af stand til selv at lette og søge føde på havet – og på den måde lider de også en langsom død.
Kampagnen ‘Mission:Mikroplastik’ er udviklet af Plastic Change med støtte fra Velux/Villum Fonden og i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling.
Mikroplastik kan findes i dyrs mave-tarmsystem og afføring. Der findes grelle eksempler på dyr, hvis maver er så fulde af mikroplastik, at det har blokeret for yderligere indtag af føde, hvilket før eller siden vil føre til døden. F.eks. kan unge albatrosser, der fodres med plastik fra de klækkes, være så fyldt op af plastik, at de er ude af stand til selv at lette og søge føde på havet – og på den måde lider de også en langsom død.
Alle plastikprodukter bliver fremstillet af plastik-råmateriale – såkaldte plastik-pellets – som er små plastikkugler, der blandes og smeltes sammen. Pellets er i sig selv mikroplastik. Når man bruger pellets til produktion, eller når de opbevares, transporteres og omlastes til forskellige fabrikker og aktører, kan de spildes ud i miljøet pga. utilstrækkelig håndtering.
Plastik og mikroplastik i vores miljø vil over tid gå i mindre og mindre stykker og nedbrydes af naturlige kræfter som sollys, ilt og bølgeskvulp. I miljøer med ilt afgives der i denne proces CO₂, mens der i de iltfattige miljøer dannes methan, som er en mere potent drivhusgas end CO₂.
Mikroplastik spredes via vind og vejr, eksempelvis via luften (f.eks. fra tørretumbling af tøj lavet af syntetiske materialer og ved brug af tekstiler og møbler i hverdagen). Andre vind- og vejrforhold som blæst og regnskyl, samt vandløb bidrager til spredningen af afslidt mikroplastik fra f.eks. gummidæk, maling og løst gummigranulat fra kunstgræsbaner.
Vi kender alle vejstriberne, der slides ned over tid, fordi vi konstant kører eller går over dem, og på grund af vejret. Malingen indeholder plastik, der frigøres ved slid.
Dæk på biler, cykler og andre køretøjer er plastikprodukter lavet af syntetisk gummi. Når man kører, slides gummiet på vejene og frigør mikroplastik. Derudover bliver gamle bildæk genanvendt til løst gummigranulat, som mange af landets kunstgræsbaner til sport er lavet af. Herfra ender mikroplastik nemt direkte i naturen, når banerne bruges af sportsudøvere. (BEMÆRK: Mikroplastikforurening fra kunstgræsbaner indgår vel at mærke ikke i de 270.000 tons mikroplastik, som kommer fra dæk).
Nogle marine mikroalger påvirkes negativt af mikroplastik, i form af dårligere vækst og mindre fotosyntese. Det betyder potentielt, at algernes vigtige evne til at fiksere kulstof i deres egen biomasse, og dermed fjerne kulstof fra atmosfæren, bliver forringet. På den måde risikeres at klimaforandringer forværres.
Rensningsanlæg fungerer som spredningskanal for mikroplastik, da vi skyller mikroplastik ud gennem vandet, f.eks. når vi vasker tøj eller renser ansigtet for kosmetik. Herfra ender det i spildevand og slam. Da vi ikke kan rense spildevandet 100% for mikroplastik, spredes en del direkte videre til vandmiljøet, mens spildevandsslam (med den største andel af mikroplastik) bruges til gødning på markerne, hvorfra det ender i jorden via vind og vejr og spredes videre ud i vandmiljøet.
Når vi kører i bil eller bus, cykler eller går, slider vi mikroplastik fra vores bildæk, cykeldæk, skosåler, og fra vejenes afstribningsmaling. De små partikler spredes gennem luften via vind og vejr, og partiklerne ender i vores kloaksystemer, hvorfra de spredes videre ud i miljøet via spildevandet. Nogle partikler spredes også rundt til jord- og vandmiljøer via regnvandet.
Inden for bl.a. shipping og fiskeri anvendes vigtig lak og maling, som beskytter maritimt udstyr mod saltvandets hårdføre påvirkning. Malingen indeholder plastik, som ender direkte i havmiljøet i form af mikroplastik, når den slides af.
I nogle kosmetik- og plejeprodukter tilsættes mikroplastik, eksempelvis som slibekorn til ansigtsscrubben, som glimmer i makeuppen eller som UV-filter i solcremer. Når produkterne vaskes af, med det samme eller senere, ender mikroplastik i spildevandet. Det kan også ende direkte i miljøet, hvis man bader i havet, eller når makeuppen slides af i løbet af dagen.
Plastikprodukter er lavet af plastik-råmateriale, som også kaldes plastik-pellets. Pellets kan nemt spildes, hvis de ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt under fremstillingen og ved transport eller omlastning til fabrikker, hvorfra de ender direkte i miljøet.
Der er sandsynlighed for, at mikroplastik kan ændre farven på iskappen, således at overfladens evne til at reflektere sollyset og forhindre opvarmning af isen (den såkaldte albedo-effekt), begrænses.
Ved steder med transport og produktion af plastik forekommer ofte spild af plastik-råmateriale (pellets), som ender direkte i miljøet. Større spild er også sket på det åbne hav, f.eks. hvis der tabes containere med pellets. Pellets spredes videre i miljøet med havstrømmene, og noget skylles tilbage på land, hvor man ofte finder dem langs kysterne.