Kemikalier i mikroplastik
Plastik er kendt for at indeholde masser af kemikalier, som tilsættes for at give materialet forskellige egenskaber. Vi ved, at mange af disse stoffer er skadelige for miljø, dyr og mennesker. Her særligt de hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. kan påvirke kroppens systemer og reproduktionsevne samt forårsage kræft. Selvom visse skadelige stoffer i plastik er udfaset, så viser studier, at plastikprodukter indeholder langt flere kemikalier, også mange ukendte, end vi hidtil har vidst – heraf også mange der er skadelige for vores sundhed.
Vores samlede eksponering over for de mange kemikalier (både fra plastik og alle mulige andre produkter), som vi dagligt omgiver os med, giver samlet set en såkaldt ”cocktail-effekt”. Det kan i sidste ende kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som vi tilmed dårligt kan påvise, hvad skyldes, da det er en kombination af en lang række faktorer fra mange forskellige kilder.