Nyheder

31% af verdens CO2-udledning kan i fremtiden komme fra plastik

Klimabelastningen fra plastik sætter verdens klimamål på spil, viser ny forskning. Sammen med hundredvis af NGO’er og forskere presser Plastic Change på for at vende udviklingen under forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening fra 23. til 29. april.

El og varme, transport og byggeri fylder i dag mest i det globale klimaregnskab. Men indenfor en nær fremtid kan et enkelt materiale stryge til tops: Plastik.

Om bare 25 år vil plastik optage fra 15 procent og op mod 31 procent af verdens samlede CO2-budget i Paris-aftalen. Det viser ny forskning fra Lawrence Berkeley National Laboratory.

Set i lyset af, at verdens lande har forpligtet sig til et mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, kan plastik accelerere klimaforandringerne og blive en reel bombe under den grønne omstilling, mener Plastic Change. 

– Det er første gang, at vi ser plastikkens klimabelastning sort på hvidt. Hvis produktionen fortsætter som i dag, vil plastik alene udgøre 15 til 19 procent af verdens CO2-budget, viser fremskrivningen. Men vi ved, at der bliver produceret mere og mere plastik. Så lige nu peger pilen nærmere mod, at plastik vil udgøre fra 25 og helt op til 31 procent af budgettet. Det må være et wake-up-call for verdens ledere, siger Anne Aittomaki, som er strategisk direktør i Plastic Change.

Læs også: Plastik og klima hænger uløseligt sammen

Klimaet er på spil under forhandlinger

Den nye forskning er udgivet forud for FN-mødet i Ottawa, Canada, der finder sted 23. til 29. april 2024 (INC-4). Her er tusindvis af repræsentanter fra hele verden samlet for at forhandle en global aftale, der kan stoppe den massive plastikforurening. 

Plastic Change er med som officiel dansk observatør, og arbejder for, at klimabelastningen fra plastik kommer på dagsordenen. 

De nyeste estimater viser, at plastik i dag står for omkring 5 procent af verdens samlede CO2-udledning. Men i modsætning til de andre CO2-tunge sektorer, der tvinges til at omstille sig til vedvarende energikilder, består 99 procent af plastik stadig af olie og gas.

Flere olie-producerende lande arbejder åbenlyst imod en ambitiøs aftale, som begrænser produktionen af plastik, fordi det kan fjerne en del af deres indtægtsgrundlag. 

Reduktionsmål er alfa og omega

Blandt andre ambitiøse lande som Danmark, NGO’er og forskere er der dog bred enighed om, hvordan scenarierne fra den nye forskning undgås. Det kræver en bindende aftale, der stopper strømmen af ny plastik. 

Ifølge den nye forskning er det bearbejdningen af de fossile brændsler, der udleder mest CO2.

– Produktionen af plastik skal reduceres med mindst 12 til 17 procent årligt. Det skal ske allerede fra 2024, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå klimamålene og bremse klimaforandringerne, siger Anne Aittomaki og tilføjer:

– Det er de enorme mængder af plastik, der er skyld i forureningen og belastningen af klimaet og miljøet. Vi er nødt til at tale om reduktion af plastikproduktionen, før vi kan løse problemerne med plastik i havene, skadelige kemikalier eller lav genanvendelse under de aktuelle forhandlinger, siger hun. 

Læs også: Derfor skal vi have en bindende global aftale mod plastikforurening

Forhandlingerne i Ottawa er nummer fire ud af fem planlagte møder om den globale aftale mod plastikforurening. Mødet afgør, om aftalen kan forhandles færdig inden slutningen af 2024 som planlagt.

Pressekontakt: Silvie Østebø, su@plasticchange.org, +45 61931637