Fra engangsbrug til flergangsbrug

Fremtiden kalder på mere genbrug, hvis vi skal løse plastikkrisen. Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til forbrugerrettede engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid. Produktionen af engangsplastik har ført til stigende plastikforurening, øget CO2 udledning, enorme affaldsbjerge og er et ubæredygtigt træk på jordens begrænsede ressourcer.

Genbrug er brug af det samme produkt igen og igen, i stedet for at produktet bliver til affald efter én gangs brug. Konceptet genbrug er ikke en ny opfindelse. Men kollektivt genbrug på system-niveau, der virker på by- og nationalt plan, er i sin spæde opstart. Det handler om at tænke to-go kaffekoppen og take away-emballagen ind i et fælles system, hvor emballagerne er standardiseret, designet til at kunne vaskes op, og er tænkt ind i et opvask- og logistik-system. På den måde sparer vi ressourcer og holder emballagerne i vaskbare cirkulære systemer, som forebygger at der bliver skabt affald.

Vi venter stadig på et større genbrugssystem i Danmark, så vi kan komme med på trenden, der boomer frem i udlandet.

De viser vejen lige nu

Europa vil have genbrug tilbage på menuen

Grønne plastikspilds-miljøorganisationer i Europa er enige om, at genbrug er vejen frem til mindre ressourcespild, affald og forurening. Under Break Free From Plastic-paraplyen er mere end 40 grønne organisationer fælles om kampagnen, ”We Choose Reuse”, der kræver genbrug som løsning til at bryde med engangsplastik og omstille til en reel cirkulær økonomi med genbrugssystemer.

Kampagnen opfordrer industri og politikere til at drive omstillingen fra engangsbrug til flergangsbrug ved hver især at tage ansvar for omstillingen. Ligesom kampagnen har et borgerrettet oplysningsben, til hvordan du kan være med i genbrugsbevægelsen.

Tjek vores genbrugsbibliotek

Verden boomer med pilotprojekter på genbrug, og genbrug er vejen frem hvis vi skal løse vores overforbrugsproblem og dermed også minimere affald og forurening. Dyk ned i vores genbrugsbibliotek og bliv inspireret:

Om Break Free From Plastic

Break Free From Plastic-bevægelsen har 2600 medlemmer på verdensplan, der arbejder sammen om en global strategi for at stoppe plastikforurening. Plastic Change sidder som én af 12 organisationer i styregruppen for bevægelsen.