SKRIV UNDER

Stop Mærsks transport af plastikaffald til fattigere lande

Skriv under for at Mærsk skal stoppe med at bidrage til plastikkrisen i det globale syd!

Mærsk, stop med at fragte vestlige plastikproblemer til lande, hvor der er overhængende risiko for at bidrage til illegal handel med plastikaffald, som ender med at skade menneskers sundhed og miljøet.

Kræv handling nu

Mere end 2.900 har allerede skrevet under. Gør det samme.

               

Sådan bidrager Mærsk og vestlige lande til plastikkrisen

Mærsk transporterer tusindvis af containere* med eksporteret plastikaffald fra Europa, Japan og USA til lande som Indonesien, Malaysia og Tyrkiet. Her bliver plastikaffaldet distribueret af mellemmænd og ender i hænderne på små familieforetagender eller hober det sig op på åbne lossepladser tværs over regionerne. 

Det beskidte og uhygiejniske plastikaffald bliver håndsorteret og fører til farlige affaldsafbrændinger samt dumping i naturen. Samtidig udsætter det sårbare lokalsamfund for stigende mængder plastikforurening, truer deres levebrød, og påvirker deres sundhed. Det skal stoppe nu.

Mærsk er før gået forrest

I 2010 var Mærsk de første til at forbyde transport af hajfinner. Herefter fulgte størstedelen af branchen i Mærsk fodspor og indførte tilsvarende forbud. Der foregår fortsat illegal handel og transport med hajfinner, men Mærsks udmelding var et vigtigt signal og et vigtigt første skridt i forhold til den øvrige branche og i forhold til at understøtte tiltaget med den nødvendige lovgivning. Dengang gemte Mærsk sig ikke bag lovgivningen, men tog teten på et område, hvor der var brug for at tage ansvar.

Mærsk bidrag til plastikkrisen er desuden i strid med Mærsks egne bæredygtighedsløfter, forretningsetik og CSR-politik, både for så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af at transportere plastikaffald, som ender i naturen eller som marint affald, men også i forhold til de menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser af enorme mængder plastikaffald uden mulighed for forsvarlig håndtering.

*Vi har tidligere skrevet at Mærsk fragtede over en million containere med plastikaffald, men det tal kan ikke bekræftes, så derfor er det ændret.

Forstå baggrunden for verdens plastikaffaldstransport i vores FAQ.

Billede: The WHY Foundation
Her ses én af de ruter, som Mærsk benytter til at sejle vestligt plastikaffald til Indonesien

Mærsks konkurrent har allerede sagt stop

Kræv handling fra Mærsk nu

Spørgsmål til transport af plastikaffald

I Danmark sender vi det meste af vores husstandsindsamlede plastikaffald til genanvendelse i Tyskland. En del af affaldet bliver genanvendt i Tyskland, men en stor del sendes videre til lande som Tyrkiet eller forskellige lande i Sydøstasien med henblik på at genanvende det i disse lande. Tyskland har dog de bedste genanvendelsesanlæg i verden, og er ét af de største modtagerlande af plastikaffald fra andre lande. Hvis plastikaffaldet ikke kan genvendes forsvarligt i Tyskland kan det derfor heller ikke genanvendes på forsvarlig vis andre steder -  slet ikke i det globale syd. 

I 2018 sagde Kina stop for import af verdens plastikaffald til genanvendelse,  fordi det meste endte som forurening. Kinas importforbud sendte verden ud en global plastikaffaldskrise, som vi stadig ikke har formået at gøre noget ved. 

I lyset af Kinas beslutning om at forbyde import af plastikaffald er den ulovlige handel med affaldet steget markant. En rapport fra EU, der udkom i 2021 viser, hvordan legitime virksomheder bliver brugt til organiseret kriminalitet, der udnytter smuthuller i lovgivningen til at eksportere plastikaffald ud af EU til fattigere lande. Dette sker fordi det er svært at behandle denne type plastikaffald og monitorere, hvad der sker med det, hvilket har det åbnet døre for kriminalitet inden for plastikaffaldssektoren. Dertil kommer at affaldskriminalitet er en økonomisk lukrativ forretning, og det anslås, at indtægterne i 2019 fra markedet for ulovligt affald i 23 EU-medlemsstater var op mod 15 milliarder euro. Interpol har også den stigende affaldskriminalitet på radaren og de omfattende miljøkonsekvenser heraf. Denne rapport fra INTERPOL viser en betydelig stigning i ulovlige plastikaffaldstransporter, der primært omdirigeres til Sydøstasien via flere transitlande for at camouflere affaldstransportens oprindelse. Rapporten peger desuden på forbindelsen mellem kriminelle netværk og legitime virksomheder, der forvalter affald og som derfor bruges som dække for ulovlige aktiviteter. Det sker fordi de kriminelle ofte tyer til økonomisk kriminalitet og dokumentfalsk for at gennemføre deres globale operationer.

Den globale handel med plastikaffald afspejler væksten i den globale plastikproduktion. Ved at eksportere affald har høj-indkomstlande med et stort forbrug undgået de direkte sociale og miljømæssige konsekvenser af landenes eget forbrug. Samtidig har det ført til stigende efterspørgsel, og dermed stigende produktion og forbrug af jomfrueligt (nyt) plast.  

Omfanget af de sociale, sundheds- og miljømæssige konsekvenser er både alvorlige og ødelæggende i modtagerlande for plastikaffald.

Miljøkonsekvenser: Forringelse af jord- og vandkvalitet, luftforurening, tab af biodiversitet og økologisk sundhed, klimaforandringer, 

Økonomiske konsekvenser: Omkostninger for den globale økonomi, omkostninger til oprensning, tab af levebrød (fx turisme og fiskeri), korruption, skattesvig og hvidvaskning af penge, udhulning af modtagerlandets egen genanvendelsesindsatser, 

Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser: Eksponering for giftige kemikalier, forurening af fødekæden, antibiotika-resistens, forværring af naturkatastrofer, sikkerhed til søs.
En analyse af æg fra fritgående høns, der er udtaget prøver fra to steder i Indonesien, hvor importeret plastikaffald dumpes og anvendes som brændstof eller brændes for at reducere mængden afslører at fødekæden bliver forgiftet.

Lande i det globale syd, der risikerer at modtage plastikaffald kæmper også imod transporten og vil have alle rederier til at stoppe med at transportere plastikaffald fra rige til fattigere lande. I en fælles koordineret kampagne lanceret på World Ocean Day 2022 er 14 organisationer gået sammen om kampagnen #stopshippingplasticwaste. Der er 9 lande med i kampagnen, hvor tre repræsenterer eksporterende lande; USA, UK og Danmark samt fem lande i det globale syd, der bliver udsat for plastikaffaldsdumping; Filippinerne, Malaysia, Vietnam, Indonesien og Thailand. I debatten om plastikforurening i havet overses betydningen af handelen med plastikaffald ofte. Derfor mener vi, at det er afgørende at stoppe affaldseksporten fra rige til svagere økonomier for at reducere plastikforurening og beskytte samfund mod virkningerne af handlen med plastaffald. Se den fælles kampagne her.

De 15 organisationer, der er med i kampagnen er; 

  • Filippinerne – Greenpeace, Ecowaste Coalition; 
  • Malaysia – Friends of the Earth Malaysia; Kuala Langat Environmental Action Association 
  • Vietnam – Vietnam Zero Waste Alliance
  • Indonesien – ECOTON; NEXUS3
  • Thailand – Ecological Alert and Recovery
  • USA – Basel Action Network; The Last Beach Cleanup 
  • UK – Environment investigation agency
  • Belgien - European Environmental Bureau 
  • Danmark – Plastic Change 
  • Global - GAIA
  • Februar 2021: Plastic Change påbegynder kontakt til Mærsk om at bede dem stoppe med transport af plastikaffald
  • Februar 2022: Plastic Change gentoptaget kontakten til Mærsk dels via direkte henvendelse
  • 15. Marts 2022: Plastic Change skriver et indlæg i Clean Tech Watch
  • 18. Marts 2022: Mærsk svarer på Plastic Changes opfordring via ShippingWatch
  • 31. Marts 2022: Plastic Change skriver duplik i Clean Tech Watch
  • 1. april 2022: Mærsk svarer med en direkte henvendelse til Plastic Change
  • Maj 2022: Plastic Change svarer Mærsk direkte

Basel-konventionen (1989) er en international traktat, der har til formål at begrænse transport af farligt affald mellem lande. Den 1. januar 2021 trådte nye internationale regler om plastikaffald i kraft under Basel-konventionen. Reglerne skal være med til at håndtere vestens eksport af forurenet affald, særligt til lande i det globale syd og Afrika. De nye regler, der er aftalt blandt flere end 180 lande, indgår som en tilføjelse til Basel-konventionen. 

Tilføjelsen til konventionen indfører et system med “forudgående informeret samtykke” for al eksport af plastikaffald, der er forurenet eller svært at genanvende. Det betyder, at de lande, der skal modtage affaldet, kan afvise at modtage lav-kvalitets-plastikaffald, før det overhovedet er afsendt. 

Desværre har tilføjelsen med “forudgående informeret samtykke” fra modtagerlandene ikke været tilstrækkelig til at stoppe eksporten af plastikaffald. Det skyldes først og fremmest, at meget af handlen sker på det illegale marked for affald. Se afsnit om det illegale marked. 

Fra Europæisk side skal vi stoppe med at transportere plastikaffald ud af Europa. Det er vores affald og vores ansvar. EU er i proces med at revidere forordningen om overførsel af affald ( the revision of the Waste Shipment Regulation). 

Vores 5 vigtigste anbefalinger, som vi gerne vil have EU til at overveje i ændringsforslaget omfatter:

1. Forbud mod eksport af plastaffald til lande uden for Den Europæiske Union

2. Fuldstændig implementering af Basel-konventionen i EU

3. Klar skelnen mellem mekanisk genanvendelse og enhver anden form for genanvendelse i forbindelse med behandling af plastikaffald 

4. Fastsættelse af en europæisk tærskel for affaldsforurening på 0,5 %.

5. Offentlig adgang til data om affaldshandel 

Vi arbejder sammen med Rethink Plastic alliancen om vores anbefalinger til revisionen af forordningen om overførsel af affald. Vores samlede anbefalinger kan læses her.

EU-kommissionen har gennemført konsekvensanalyser, der indeholder skøn over antallet af arbejdspladser og indtægter, der kan bevares, hvis EU beholder plastikaffaldet indenfor EU's grænser. Kommissionen har anslået, at hvis al plastikaffald tilbageholdes i EU inden 2030, vil der være en økonomisk gevinst på 927.086.799 EUR. Kilde: Table I.1

Tilbage i efteråret 2018 kunne Plastic Change sammen med TV2 berette om at sorteret dansk plastikaffald, som var blevet sendt til såkaldt genanvendelse, var endt på en malaysisk losseplads. Det er højst sandsynligt endt der via en af de mange ruter fra tyske genanvendelsesanlæg med containerskib, som f.eks. Mærsk (dette ved vi dog ikke med sikkerhed).
Sidenhen har vi også fundet dansk plastikaffald i Tyrkiet.