Af Malene Høj Mortensen, politisk chef i Plastic Change & Gry Bossen, Leder af Politik og Engagementsteamet i Verdens Skove

Uanset om to-go koppen, posen i supermarkedet eller pizzabakken er lavet af plastik, papir eller pap, har det store konsekvenser for både klima, miljø, natur og mennesker. Det afgørende problem er nemlig, at vi i stigende grad kun bruger vores produkter én gang, før de bliver til affald. 

I Danmark opbrugte vi allerede i marts i år vores andel af klodens ressourcer, der burde række til et helt år. Engangsemballage til for eksempel kaffe på farten, takeaway-mad og emballage til online handel er noget af det, der bidrager til vores enorme ressourceforbrug. Miljøstyrelsens seneste tal for emballageforbruget viser, at en dansker i gennemsnit bruger 38,7 kg emballage årligt, og at tallet er stigende. Det på trods af, at der de senere år faktisk har været politisk opmærksomhed på emballageforbruget. Samme statistik viser, at mens forbruget af plastemballage er faldet en smule, er forbruget af pap- og papiremballage steget. Det er bekymrende, for vores overforbrug af engangsprodukter bliver ikke bæredygtigt af at være produceret af biologisk materiale som majs, træ og bambus frem for plastik.

Engangsprodukter har massive konsekvenser uanset materiale

Problemerne med plastik som materiale er massive. Plastik består af fossile råmaterialer som olie eller gas samt tusindvis af forskellige kemikalier og tilsætningsstoffer, som aldrig er blevet tilstrækkeligt reguleret, og som derfor bidrager massivt til forurening af vores miljø, natur og kroppe. Dertil kommer mængden og måden, plastik bruges på, som nærmest er blevet symbolet på engangskulturen, der er med til at presse vores jordklode ud over dens grænser. Hvert minut ender det, der svarer til en lastbil fyldt med plastik i havet, og størstedelen af dette er emballageaffald. Alligevel tyder intet på, at plastikproduktionen vil falde. Tværtimod ser olieindustrien plastik som sit nye væksteventyr, der skal sikre gas- og olieefterspørgslen i takt med, at verden skifter væk fra fossile energikilder. Men løsningen er ikke at skifte plastik ud med et andet materiale og fortsætte det enorme forbrug af engangsprodukter, som blandt andet papirindustrien har presset hårdt på for. For det biologiske materiale, som bambus, majs eller træ, kræver plads at producere, hvad enten dette er på en mark eller i en produktionsskov. 

Vi presser i forvejen vores skove og naturen til det yderste. Lige nu falder de europæiske skoves kulstofoptag, og snart vil skovene udlede mere CO2, end de optager, hvilket vi ellers desperat har brug for i klimakampen. Det sker fordi vi tager alt for meget træ ud af vores skove. 

I 2019 fandt forskere ved Aarhus Universitet, at 95 procent af naturtyperne i Danmark var i ugunstig tilstand. Presset på  og degraderingen af skovene og andre økosystemer er med til at forværre den biodiversitetskrise, vi befinder os i. Det er derfor nødvendigt, at vi skaber plads i naturen til produktionsfrie skove og områder med skovnatur, så vi øger optaget af CO2 og skaber plads til de trængte arter. 

Selvom verdens lande i december sidste år blev enige om at afsætte mere plads til naturen for at afværge biodiversitetskrisen, stiger presset på skovene og naturen ikke mindst for at skaffe fødevarer og øget velstand til en voksende befolkning. Ligesom flere lande ser mod biomasse som en alternativ energiform, der kan produceres på marker og i skove, og som kan sminke klimaregnskaberne, så vil stigende efterspørgsel på biologiske ressourcer til engangsemballage bidrage til kampen om pladsen og ressourcerne. 

Nationalt genbrugssystem skal starte grundlæggende forandring

Uanset om en emballage er lavet af fossil plastik eller organisk materiale har det konsekvenser, at vi i stigende grad bruger produkter i meget kort tid, før de bliver til affald. Overforbruget af plastik, papir og pap overtræder klodens grænser. Både plastik og organisk materiale bør derfor ses som knappe ressourcer, og pilen kan således kun pege én vej: Mod reduktion i vores ressourceforbrug, mod langt færre engangsprodukter og mod mange flere produkter, som vi bruger mange gange, inden de bliver til affald. Det var også budskabet i et åbent brev til landets politikere, hvor vi sammen med med en bred kreds af aktører på tværs af industri- og erhvervsliv, NGO’er og forskere opfordrer til, at Danmark skal have sit eget nationale genbrugssystem for takeaway-emballage. Et nationalt genbrugssystem bør være et vigtigt første skridt i retningen mod en grundlæggende forandring af den måde, vi pakker vores produkter ind på. Men vi bør ikke stoppe her. Vi skal i langt højere grad genbruge de ting, vi forbruger, for eksempel emballagen fra online handel og emballagen i supermarkederne. Vi har alle et ansvar: Fra politikere til virksomheder på tværs af brancher til organisationer og forbrugere.

Debatindlægget er bragt i Ingeniøren d. 9/11-23.

Malene Høj Mortensen

Political Bridge Builder