På Københavns Rådhus blev der for få uger siden underskrevet en aftale om kommunens budget for 2023. I aftalen blev der afsat penge til tiltrængte både miljø- og klimatiltag, men der blev desværre også afsat penge til det stik modsatte: Mere miljøforurening.

Et hurtigt blik gennem aftalen viser, at der er afsat over 100 mio. kr. til at etablere kunstgræsbaner, enten helt nye eller udskiftning af gamle baner. Og mens formålet – at forbedre og udbygge de københavnske idrætsfaciliteter – jo er godt, så kan beslutningen om at anlægge nye kunstgræsbaner af syntetisk gummigranulat desværre vise sig at få store både miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser ved kunstgræsbaner er enorme. Det er veldokumenteret, at kunstgræsbaner er en stor kilde til mikroplastik, der ender i vores miljø. Det skyldes, at kunstgræsbaner typisk er lavet af syntetisk gummigranulat fra gamle bildæk. Mikroplastik er små plastikpartikler, som er svære at se med det blotte øje, men som udledes i store mængder, når kunstgræsbanen bliver slidt under boldspil. Det anslås, at der hvert år i Danmark udledes mellem 380-640 tons mikroplastik fra kunstgræsbaner til naturen. Her bidrager de små partikler til kemikalieforurening og vandrer via luft, mad og vand ind i vores egne kroppe.

Derfor er der også store potentielle sundhedsmæssige konsekvenser ved de nye kunstgræsbaner. Det gummigranulat, som de fleste baner består af, har nemlig aldrig været beregnet til direkte hudkontakt og kan derfor indeholde skadelige kemikalier, der ellers af sundhedsmæssige årsager er forbudt i andre forbrugerprodukter. Derfor kan kunstgræsbaner udgøre en sundhedsrisiko for børn såvel som voksne, når man vælter på banen og kommer tæt på plastikpartiklerne, som er potentielt skadelige både at indånde og at røre ved. Disse bliver også bogstaveligt talt slæbt med hjem på børneværelset i form af støv på tøj, i fodboldstøvler, på kroppen og i håret.

Muligt forbud på vej fra EU

Også økonomiske konsekvenser ligger og lurer i horisonten i og med, at EU Kommissionen i august kom med et længe ventet lovforslag om at forbyde bevidst tilsat mikroplastik i en række produkter, herunder kunstige fodboldbaner. Forslaget har været undervejs i årevis og kommer ikke som en overraskelse. På trods af en seks års transitionsperiode vil forslaget alt andet lige betyde, at helt nye kunstgræsbaner ikke kommer til at være underlag for mange fodboldkampe, før de skal skiftes ud. Derfor er det ærgerligt også set med økonomiske briller, at man ikke har valgt at kigge mod andre løsninger i årets budget.

De planlagte kunstgræsbaner i København vil formentlig ikke blive bremset, men herfra skal lyde en klar opfordring til de københavnske politikere om at tænke i alternativer, når budgettet skal lægges igen næste år. Udviklingen af alternativer til baner af syntetisk gummigranulat går stærkt, og fra forskere lyder også en opfordring til grundigt at overveje, hvilke behov en fodboldbane skal opfylde og dermed, om kunstgræs virkelig er nødvendigt i så mange tilfælde. Det bør give anledning til eftertanke, at EU helt vil forbyde banerne, som ellers har været i stor vækst i Danmark, af hensyn til netop miljø og sundhed.

Denne artikel er oprindeligt blevet bragt i en forkortet udgave i Information d. 6. oktober 2022.

Louise Lerche-Gredal

Chief Executive Officer