Borgerforslag har været en mulighed som forsøgsordning siden 2018. Ordningen blev politisk besluttet i 2016 og har til hensigt at styrke borgerinddragelsen i det demokratiske system.

Vigtigste regler for at stille et borgerforslag:

For at stille et borgerforslag skal du være en privatperson med stemmeret til folketingsvalg.

Organisationer og virksomheder kan ikke være afsendere på borgerforslag.

Mindst tre personer skal være medstillere på forslaget, og det skal opnå 50.000 underskrifter fra borgere med stemmeret til folketingsvalg inden for 180 dage for at blive behandlet i Folketinget.

Find den formelle vejledning til borgerforslag her.

Uformelle Råd:

1. Forslagsresearch

• Tjek om der allerede er stillet forslag om dit emne her. Det udelukker ikke, at du kan stille et nyt forslag, men det er relevant at have med i overvejelserne.

2. Sammenligning med Eksisterende Forslag

• Overvej hvordan dit forslag adskiller sig fra eksisterende forslag.
• Undersøg tidligere forslags resultater og popularitet.
• Vurder tidspunktet for sidste forslag om emnet.

3. Timing og Relevans

• Er det godt timing at stille et nyt forslag om samme emne?
• Er dit forslag relevant i nuværende kontekst?

Udformning af Forslaget:

1. Titel (max 140 tegn)

• Titlen skal være kort, præcis og dækkende for forslagets indhold.

2. Forslagstekst (max 2.000 tegn)

• Formuleret på en måde, så teksten kan vedtages af Folketinget.
• Hold det kort og inkluder kun det vigtigste.
• Tommelfingerregel: Folketinget skal pålægge nogen at gøre noget.

3. Bemærkninger (max 10.000 tegn)

• Motiver forslaget her.
• Besvar spørgsmål som hvorfor du stiller forslaget, hvilke problemer det løser, og hvilken forandring du ønsker at opnå.
• Hvis muligt, inkluder estimater for omkostninger ved gennemførelse.

Ved at følge disse råd er du godt rustet til at lave et effektivt borgerforslag, der kan gøre en forskel i det danske demokratiske system.

Malene Høj Mortensen

Political Bridge Builder