Hvis Danmark deltog i tv-programmet Luksusfælden, ville vi utvivlsomt få at vide, at vi har levet over evne og fremover skal reducere vores forbrug. Hvis vi skal ud af Luksusfælden, skal vi spænde livremmen ind og sætte turbo på den grønne omstilling. Det er ikke en let opgave, men det er til gengæld helt nødvendigt, hvis vi skal skabe balance i regnskabet og reducere gælden til fremtidige generationer.

Dette indlæg er en revideret udgave af et tidligere indlæg bragt 26/3/2021.

Jeg hørte for nylig professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet Katherine Richardson udtale, at “miljømæssig ‘bæredygtighed’ kræver, at efterspørgslen på jordens ressourcer ikke overstiger udbuddet”.
Det er en fin måde at udtrykke det på: Vi må ikke bruge mere end vi har. Lidt ligesom med husholdningsbudgettet derhjemme. Vi må ikke bruge flere penge end vi har, og hvis vi må låne, skal vi kunne betale gælden tilbage.

Desværre viser Earth Overshoot Day, at Danmark igen i år har levet over evne og opbrugt ressourcebudgettet før tid. Earth Overshoot Day er nemlig dagen, hvor vi har opbrugt den del af klodens ressourcer, som skulle række til et helt år, og for Danmarks vedkommende er det allerede den 28. marts.

Hvis Danmark deltog i tv-programmet Luksusfælden ville vi utvivlsomt få at vide, at vi har levet over evne og fremover skal reducere vores forbrug. Værterne ville fortælle os, at vi ikke kan fortsætte med at “låne” ressourcer fra fremtidige generationer, og at vi formentlig aldrig vil kunne betale hele gælden tilbage. Det vi derimod kan gøre er, at skrue gevaldigt op for vores grønne ambitioner og sætte massivt ind i forhold til vores forbrug, så gælden ikke øges yderligere.

I et velfærdsland som Danmark med et højt forbrug og enorme affaldsmængder, har vi netop et særligt ansvar for at finde balancen mellem en fortsat høj levestandard og et bæredygtigt samfund med respekt for klodens ressourcer.

Derfor er det også nedslående at være vidne til, at de fleste politiske beslutninger og investeringer ikke understøtter den transformation, som er nødvendig, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund. Politisk kunne vi beslutte at skabe de rette rammebetingelser for industrien til at udvikle nye og innovative forretningsmodeller og understøtte grøn vækst snarere end bare at understøtte vækst for enhver pris.

Ikke alle virksomheder, produkter og systemer vil overleve den grønne omstilling. Og det må heller ikke være ambitionen. Ambitionen skal være at gøde jorden for nye grønne sektorer og nye grønne arbejdspladser.

Louise Lerche-Gredal, Adm. direktør, Plastic Change

Også inden for plastik, engangsprodukter og emballager har vi et ansvar for at finde løsninger, som reducerer vores forbrug. Løsninger, hvor vi bruger vores ressourcer smartere, eksempelvis ved at gå fra engangsbrug til flergangsbrug. Lige nu ser vi nye grønne virksomheder dukke op med løsninger, som vil reducere vores samlede ressourcetræk. Det er genbrugsløsninger på takeaway og kaffekopper fra kleen hub, det er to-go-kopper fra New Loop, det er måltidskasser fra Cirqle, som vaskes og bruges igen og igen. Og hvorfor stoppe her? Vores ambition skal være et velfærdssamfund – et foregangsland -, hvor affald ikke eksisterer, og hvor alle ressourcer udnyttes optimalt. Kun på den måde kan vi rykke datoen for Danmarks Overshoot Day.

Hvis vi skal ud af Luksusfælden skal vi derfor spænde livremmen ind og sætte turbo på den grønne omstilling. Det er ikke en let opgave, og det vil både kræve samfundsændrende politiske beslutninger, et omstillingsparat erhvervsliv og ændrede forbrugsmønstre. Det til gengæld helt nødvendigt, hvis vi skal skabe balance i regnskabet og reducere gælden til fremtidige generationer.

Louise Lerche-Gredal

Chief Executive Officer