Nyheder

Plastic Change kæmper med NGO’er mod EU-lobbyisme, der finder smuthuller til mikroplast

NGO-brev til beslutningstagere fremhæver igen, at det er nødvendigt med begrænsninger for bevidst at tilsætte mikroplast i produkter – begrænsninger, der bliver udvandet med forsinkelser og smuthuller af industrien.

I tirsdags modtog Europæiske beslutningstagere og medlemmer af CARACAL gruppen et positions-brev underskrevet af over 30 europæiske NGO’er, herunder Plastic Change, Rethink Alliancen, og Break Free From Plastic bevægelsen – der består af 1800 organisationer – om at gennemføre de begrænsninger, som Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har foreslået på primær tilsat mikroplastik. 

Mikroplastik er problematisk, for når først det er frigivet i naturen, er det praktisk talt umuligt at fjerne, og det forventes at være til stede i miljøet i hundrede, muligvis tusinde af år, med alvorlige og veldokumenterede effekter på miljøet. De videnskabelige data, der er indsamlet af ECHA, er entydige: mikroplastik udgør en alvorlig risiko for miljøet og er en kilde til forurening, der i øjeblikket ubestrideligt er ude af kontrol.

Lær mere: Hvad er mikroplastik?

Men forslaget om at begrænse bevidst tilsætning af mikroplastik i produkter falder ikke i god jord hos industrien. Dette fremgår fra ECHAs offentlige høring, hvor det tydeligt fremgår at industrien kommenterer forslaget med at underminere begrænsningerne på tilsat mikroplastik, og forsøger at finde smuthuller i forslaget og forsinke implementeringen – snarere end at de bidrager til at løse problemet med mikroplastik-forurening. 

Forslaget fra ECHA om at begrænse tilsat mikroplastik har generelt modtaget stærk støtte fra NGO’er på tværs af mange sektorer. I brevet opfordrer vi beslutningstagere til at gennemføre begrænsningerne uden videre forsinkelser eller undtagelser. Læs det underskrevede positionsbrev til EU her.

Læs mere: Plastic Changes internationale arbejde