Dokumentation

Hvad er mikroplastik?

Alt plastik under fem millimeter i størrelse betegner man som mikroplastik.
Det er slid og nedbrydning, der forvandler makroplastik til mikroplastik.

Se vores korte video om mikroplastik her:

Hvor kommer mikroplastik fra?

Mikroplastik kan opstå på to måder: Plastik der bliver nedbrudt i miljøet eller plastikprodukter, der bliver slidt af sol, vind eller bølger.

Eksempler på produkter, der bliver til mikroplastik med tiden, kan være plastikposen, der i løbet af måneder eller år nedbrydes til mindre og mindre stykker. Hvis plastikposen ligger på havoverfladen og udsættes for solens UV-stråler og de fysiske kræfter fra bølger, bliver posen nedbrudt hurtigere. Synker posen ned på havbunden, hvor der er mørkt og stillestående vand, går nedbrydningsprocessen i stå, og plastikposen kan ende med at ligge der i rigtig mange år (*).

Slid eller slitage fra produkter som for eksempel tøj og dæk er også eksempler på kilder til mikroplastik. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen slides millioner af fibre af og ryger med spildevandet ud i vores havmiljø. Rensningsanlæg kan ikke tilbageholde de små partikler i spildevandet, som ender i spildevandsslam. Mere end 50 procent af spildevandsslam bliver brugt som gødningstilskud på de danske marker, når man spreder slammet ud på markerne. Derved spreder vi plastik fra spildevandsslammet ud på de danske marker, som så ender i miljøet(*).

Derfor anbefaler vi, at du køber tøj, af naturmaterialer frem for syntetisk tøj, som polyester, acryl og polyamid (nylon), der indeholder plastikfibre.

Vi ved stadig ikke, hvor meget plastikforurening de enkelte kilder bidrager med, og vi kan derfor ikke sige, hvor det er bedst at sætte ind

Mikroplast
FOTO AF PLASTIC CHANGE

Mikroplastik i cremer, tandpasta og maling

Mikroplastik kan også være produceret direkte. Denne form for mikroplastik kalder man primær mikroplast. Det finder vi f.eks. i tandpasta, skrubbecremer og maling. Mikroskopiske perler af mikroplastik tilsættes produktet for at opnå en skrubbende og/eller slibende effekt. Der kan være helt op til 350.000 styk i en enkelt creme. Som oftest bruges der plastiktyperne polyethylen (PE) eller polypropylen (PP).

Hvad kan du gøre for at undgå mikroplastik?


Plastic Change har længe presset på for et forbud mod at tilsætte mikroplast i plejeprodukter, og ifølge den danske plastikhandlingsplan vil det meget snart blive helt forbudt. Indtil det er effektueret, kan man scanne sig frem til, om der er mikroplast i et produkt med appen
“BeatThe Microbead som vi har udviklet i samarbejde med Det Økologiske Råd – med støtte fra Veluxfondene.

beat_microbeads_plasticchange

Download app’en og brug den med det samme eller læs mere om den under “Hvad kan du gøre”.

Hvad ved vi om Mikroplastik i Danmark?

Den nyeste rapport om mikroplast udkom i januar 2018 fra Miljøstyrelsen. Den bekræfter, at vi ved alt for lidt om den reelle udbredelse af mikroplastik, og at der skal sættes mere fokus på forskning og dokumentation. Rapporten efterlader mange ubesvarede spørgsmål som f.eks. om det er dæk, maling eller tekstilvask, der er de væsentligste kilder til mikroplast i miljøet?

Men vores projekt Plastfri Roskilde Fjord, har givet os ny viden om omfanget af mikroplastik i strandsand, vandsøjlen, sandorme og muslinger. Blandt andet så forskerne på, hvordan mikroplastik bliver transporteret rundt i fødekæden, og hvor den kommer fra.

Ved at analysere på indholdet af mikroplastik lokalt på renseanlæg i Roskilde Fjord, før og efter rensning, har vi fundet ud af, at 80 procent af det mikroplast, der stammer fra f.eks. plejeprodukter og tøjvask ender i spildevandsslammet. Det er vigtigt at vide, eftersom mindst 50% af spildevandsslammet i Danmark spredes som gødning på de danske marker. Potentielt spredes mikroplastik på denne måde på markerne og kan derfra udvaskes til søer, vandløb og dermed havet.

Se den korte video om Projekt Plastfri Roskilde Fjord og resultaterne herunder:

Hvad vi fandt ud af i fakta og tal:

Hvad er mikroplastik - i Danmark - Plastic Change