Alt plastik under fem millimeter i størrelse betegner man som mikroplastik.
Det er slid og nedbrydning, der forvandler større stykker eller produkter af plastik (makroplastik) til mikroplastik. Men mikroplastik kan også være tilsat bevidst i produkter såsom plejeprodukter og maling.

Se vores korte video om mikroplastik her:

Hvor kommer mikroplastik fra?

Mikroplastik kan opstå på to måder: Plastik, der bliver fragmenteret i miljøet via slidtage fra sol, vind eller bølger, kaldes sekundær mikroplastik, mens mikroplastik, der bevidst tilsættes til produkter eller bruges i processer, kaldes primær mikroplastik.

Eksempler på produkter, der bliver til mikroplastik med tiden, dvs. sekundær mikroplastik, kan være plastikposen, der i løbet af måneder eller år fragmenteres til mindre og mindre stykker. Hvis plastikposen ligger på havoverfladen og udsættes for solens UV-stråler og de fysiske kræfter fra bølger, bliver posen nedbrudt hurtigere. Synker posen ned på havbunden, hvor der er mørkt og stillestående vand, går nedbrydningsprocessen i stå, og plastikposen kan ende med at ligge der i rigtig mange år (*).

Slid eller slitage fra produkter som for eksempel tøj og dæk er også eksempler på kilder til mikroplastik. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen slides millioner af fibre af og ryger med spildevandet ud i vores havmiljø. Rensningsanlæg kan ikke tilbageholde de små partikler i spildevandet, som ender i spildevandsslam. Mere end 50 procent af spildevandsslam bliver brugt som gødningstilskud på de danske marker, når man spreder slammet ud på markerne. Derved spreder vi plastik fra spildevandsslammet ud på de danske marker, som så ender i miljøet(*).

Derfor anbefaler vi, at du køber tøj af naturmaterialer frem for syntetisk tøj eller kunststof, som polyester, akryl, polyamid (nylon) og elastan, der indeholder plastikfibre.

Mikroplastik i cremer, tandpasta og maling

Mikroplastik kan også være produceret direkte. Denne form for mikroplastik kalder man primær mikroplast. Det finder vi f.eks. i tandpasta, skrubbecremer og maling. Mikroskopiske perler af mikroplastik tilsættes produktet for at opnå en skrubbende og/eller slibende effekt. Der kan være helt op til 350.000 styk i en enkelt creme. Som oftest bruges der plastiktyperne polyethylen (PE) eller polypropylen (PP).

Hvad kan du gøre for at undgå mikroplastik?

Download app’en og brug den med det samme eller læs mere om den under “Hvad kan du gøre”.

Hvad ved vi om Mikroplastik i Danmark?

Den nyeste rapport om mikroplast udkom i januar 2018 fra Miljøstyrelsen. Den bekræfter, at vi ved alt for lidt om den reelle udbredelse af mikroplastik, og at der skal sættes mere fokus på forskning og dokumentation. Rapporten efterlader mange ubesvarede spørgsmål som f.eks. om det er dæk, maling eller tekstilvask, der er de væsentligste kilder til mikroplast i miljøet?

Men vores projekt Plastfri Roskilde Fjord, har givet os ny viden om omfanget af mikroplastik i strandsand, vandsøjlen, sandorme og muslinger. Blandt andet så forskerne på, hvordan mikroplastik bliver transporteret rundt i fødekæden, og hvor den kommer fra. Ved at analysere på indholdet af mikroplastik lokalt på renseanlæg i Roskilde Fjord, før og efter rensning, har vi fundet ud af, at 80 procent af det mikroplast, der stammer fra f.eks. plejeprodukter og tøjvask ender i spildevandsslammet. Det er vigtigt at vide, eftersom mindst 50% af spildevandsslammet i Danmark spredes som gødning på de danske marker. Potentielt spredes mikroplastik på denne måde på markerne og kan derfra udvaskes til søer, vandløb og dermed havet.

Se den korte video om Projekt Plastfri Roskilde Fjord og resultaterne herunder:

Hvad vi fandt ud af i fakta og tal: