Plastikforurening er en grænseløs problematik, men alligevel har vi endnu ingen globale aftaler på området. Det ændrer sig dog muligvis nu i takt med, at FNs medlemslande viser større og større opbakning til en global plastik-traktat.

Forbud mod plastikposer og andre plastikemballager er det mest brugte redskab til at tackle plastikaffald, og indtil videre har 115 lande benyttet sig af sådanne forbud. Selvom dette umiddelbart er yderst positivt, kan der dog hurtigt være store udfordringer forbundet med, når de enkelte lande indfører egne forbud på forskellig vis. For eksempel er der stor forskel på, hvilke plastikprodukter, som hører under de enkelte landes forbud, og hvilke plastiktyper, der må blandes sammen. Læg hertil, at der på globalt plan eksisterer syv forskellige definitioner af, hvad der kan betragtes som en plastikpose alene. Pludselig er bestræbelserne på at begrænse de uønskede produkters spredning knap så enkelt.

Da plastik handles og forurener på tværs af landegrænser, giver de enkelte landes forskellige regulering store problemer, og muliggør bl.a. smuthuller for handel af ellers ulovlige plastikposer. Derudover skaber det også udfordringer for globale virksomheder, der må tilpasse sig mange forskellige nationale lovgivninger på plastikemballage. Og når der samtidig ikke er global ensretning for, hvilke plasttyper, der må blandes sammen, bliver genanvendelsen nærmest umulig.

Summa-summarum: Vi kan ikke løse plastikproblemet uden ensartede globale standarder. Heldigvis tyder det dog på, at der er hjælp forude nu, hvor opbakningen til en global plastiktraktat vokser.

Læs også: Bred opbakning til ny “parisaftale” på plastik

Stigende opbakning fra FN-lande

Plastikforureningen har været på FNs dagsorden siden 2012, men selv i 2015 var der ikke opbakning til en global plastik-aftale blandt medlemslandene.

I dag har dog mindst 100 lande udtrykt deres støtte til en global traktat.

Sidste gang FN’s Miljøforsamling mødtes fysisk, i Nairobi i 2019, blev samtaler om plastikaffald bremset af primært USA, som i dag står for det højeste bidrag af plastikaffald på verdensplan, men som ikke ønskede en bindende traktat. Dermed blev den eneste aftale en aftale om at tale videre. Næste møde i FN-regi finder sted i Nairobi i 2022.

Industrien støtter også en global aftale

Også industrien ser i stigende grad en global aftale som løsningen.

En leder i American Chemistry Council udtaler på vegne af en global kemisammenslutning til National Geographic, at man tidligere har været imod en global aftale, men at tingene har ændret sig. Et globalt instrument er i lederens øjne nødvendigt for at kunne eliminere plastikaffald i miljøet, og for at kunne få virksomheder til at gennemføre frivillige forpligtelser.

Læs også: Danske virksomheder støtter en øget politisk indsats mod plastikforurening

Plastikforurening er et centralt emne i den offentlige samtale

Offentligheden skubber også på for forandring. I en undersøgelse fra 2019, som blev inkluderet i de indledende samtaler omkring en global plastiktrakt, fremgik det, at plastikforureningen rangerer som én af de tre mest mest presserende miljømæssige anliggender sammen med klimaforandringer og vandforurening. Det er især de yngre generationer, der skubber på for at få producenterne af forbrugerprodukter til at skifte til mere bæredygtige måder at gøre tingene på.

Plastic Change støtter en global bindende aftale på plastik. Vi har FN observatør-status, så vi kan følge forhandlingerne i UNEA, som er FNs miljøforsamling. Sammen med en global NGO-alliance, der følger UNEA-processen tæt, mener vi, at en global traktat skal være juridisk bindende og indeholde følgende 4 søjler:

1. Monitorering og rapportering
2. Forebyggelse af plastikforurening
3. Koordinering med andre konventioner eg. Stockholm og Basel konventionen
4. Teknisk og økonomisk støtte til udviklende lande

Læs også: Plastic Change efterlyser global strategi: Plastik er ikke fjenden. Det er måden, vi bruger det på