Uden en samlet global strategi bliver det svært at løse udfordringerne med plastforurening, advarede Plastic Change’s strategiske direktør på en konference tirsdag om plastaffalds konsekvenser for havmiljøet. Miljøministeren forventer internationale forhandlinger i 2022.

Martin Mauricio, Journalist, Altinget

Der bliver dumpet et sted mellem otte og ti millioner ton plastik i havet om året. Det svarer til, at én lastbil proppet med plastik bliver tømt ud i havet hvert eneste minut.

Det var et af de nedslående, kolde fakta, der tirsdag 23. februar blev præsenteret for deltagerne på en konference arrangeret af Rådet for Grøn Omstilling.

Her var miljøeksperter, interesseorganisationer, erhvervsliv, repræsentanter fra plastindustrien og embedsmænd fra Miljøministeriet samlet på Zoom for at diskutere, hvordan politiske indsatser kan løse miljøproblemet fra plast.

“Vi er nødt til at kigge mere på systemer, end vi kigger på materialer. Plastik er ikke fjenden. Det er måden, vi forbruger det på,” lød budskabet fra Plastic Change’s strategiske direktør, Anne Aittomaki, til de 80 virtuelt-fremmødte deltagere.

Det er simpelthen et problem, at der ikke findes et globalt rammeværktøj for at håndtere plastikforureningen.

Anne Aittomaki, Strategisk direktør, Plastic Change

Som en af konferencens første oplægsholdere gav hun en overflyvning over de seneste fem års udvikling på plastikområdet set igennem den danske, internationale og europæiske linse.

“Hvis vi bare skifter plastik ud med noget andet, har vi intet opnået. Det her kræver et globalt opgør med hele vores brug-og-smid-væk-kultur, og i Danmark har vi gode muligheder for at blive et grønt udviklingslaboratorium,” sagde Anne Aittomaki.

Global indsats skal koordineres

De seneste 50 år er plastikproduktionen steget eksplosivt fra 17 millioner ton i 1965 til 381 millioner i 2015 og i 2050 forventes produktionen at være firedoblet. Dermed er der udsigt til en markant og problematisk vækst, forklarede Anne Aittomaki.

En stor del af plastikproduktionen – 39,9 procent for at være præcis – går i dag til engangsemballage. Kun 14 procent af al plastikemballage bliver genanvendt på globalt plan.

“Vi har set en knobskydning af politiske tiltag for at begrænse plastikforureningen. Det er sket hurtigere, end det nogensinde er set med andre miljødagsordener. Men det er særligt reguleringen af engangsplastik, som vi har svært ved håndtere,” sagde hun og fortsatte med henvisning til en rapport fra 2020:

“Det er simpelthen et problem, at der ikke findes et globalt rammeværktøj til at håndtere plastikforureningen.”

Verdenshavene er blevet et globalt transportbånd for shampoo-dunke, mundbind og plastikposer. Det skal vi have stoppet.

Lea Wermelin (S), Miljøminister

Wermelin: FN skal indgå global aftale

Konkret er der globalt formuleret mere end 290 forskellige politikker, som skal håndtere udfordringerne med plastikforurening, igennem de sidste 20 år.

Alligevel viste en rapport sidste år, at der i 2040 vil blive udledt 29 millioner ton plastikaffald til havene årligt. Hvis den udfordring skal håndteres, skal en samlet global strategi sætte fokus på at reducere produktionen af særligt engangsplastik, mener Anne Aittomaki.

“Det kan vi gøre ved at genbruge mere og ved at udfase engangsplastik og engangsemballage,” fortalte hun og fremhævede, at der i EU-regi er behov for bindende reduktion- og genbrugsmål samt et forbud mod plastikeksport ud af EU.

Miljøminister Lea Wermelin (S) skulle have talt på konferencen, men måtte melde afbud. Hun havde dog sendt en videohilsen, hvor hun satte ord på de globale udfordringer.

“Verdenshavene er blevet et globalt transportbånd for shampoo-dunke, mundbind og plastikposer. Det skal vi have stoppet. Derfor presser vi på for, at vi får lavet en global aftale om plastikaffald,” lød det fra ministeren, som fortalte, at det er regeringens ambition at indlede forhandlinger om en global aftale på FN’s miljøforsamling i 2022.

Danmark bør være affaldsfrit i 2050

Ifølge Anne Aittomaki har Danmark på nationalt plan allerede taget nogle vigtige skridt. Hun fremhævede blandt andet den nationale handlingsplan fra 2018, klimaplanen for en grønnere affaldssektor fra 2020 og den frivillige EU-plastikpagt, som Danmark var initiativtager til sammen med Frankrig og Holland.

Lea Wermelin slog fast, at der fortsat er meget at gøre politisk for at mindske det danske engangsforbrug af plastik.

“Vi undgår ikke fyldte containere fremover, men vi skal undgå, at de bliver fyldt ligeså hurtigt som i dag. Derfor skal vi sætte ind før affald bliver til affald. Her bliver et udvidet producentansvar afgørende for at få knækket affaldskurven,” sagde hun.

Hvis Danmark skal være et foregangsland, skal der dog sættes nogle ambitiøse mål for reduktion og genbrug, mener Anne Aittomaki.

“Det kræver, at vi gør noget, de andre ikke gør. Det kunne for eksempel være at formulere en vision om at være et affaldsfrit samfund i 2050, og at vi går forud for, hvad EU dikterer,” forklarede hun.

Artiklen er bragt i Altinget 24. februar 2021