Guide
6 tips til pakke- eller adventskalender
Julen nærmer sig, og vi har et par fif i ærmet, hvis du gerne vil undgå ligegyldige plastikdimser i pakke- eller adventskalenderen.
1. Giv oplevelser
Oplevelser behøver ikke at koste en hel masse. De fleste børn vil blive glade for fx en skovtur, hvor I tænder bål og har taget varme drikke med hjemmefra.
2. Pak ingredienser ind
Giv forskellige ingredienser fx til en kage, og lav den sammen.
Læs også: Sådan undgår du skadeligt plastiklegetøj
3. Gengiv gaver
Til de små børn kan du gemme noget af deres eksisterende legetøj og give det igen.
De kan højst sandsynligt ikke huske det, og hvis de kan, er gensynsglæden formentlig stor.
4. Lån biblioteksbøger og put dem i julesokken
Det er ganske gratis at låne bøger på biblioteket, og det er dejligt for både store og små med nye eventyr.
Læs også: En jul med omtanke – hvor alle kan være med
5. Skriv en julehistorie
Julen er en magisk tid, og en sjov gave kunne være en julehistorie, hvor modtageren selv er med i historien. Den slags historier kan også gives i bidder.
6. Lav en hjemmelavet gave
Det kunne fx være en tegning. Børn laver ofte tegninger til sine kære, så hvorfor ikke gengælde betænksomheden?