Nyheder

Se ‘The Story of Plastic’ gratis i begrænset periode

I anledning af ‘The Story of Plastic’s Emmy-pris har Discovery Networks gjort den banebrydende miljødokumentar tilfængelig for gratis streaming frem til 30. november.

For at fejre prisen ‘Outstanding Writing: Best Documentary’ ved dette års Emmy-prisuddeling har Discovery nu gjort dokumentaren The Story of Plastic tilgængelig for gratis streaming på deres Youtube-kanal, hvor den kan ses frem til 30. november.

The Story of Plastic er den skjulte fortælling om plastikforureningens dybereliggende årsager og konsekvenser, fra produktionsbåndet til forbrændingsanlægget. Men det er også fortællingen om de civile kræfter, der sammen kæmper imod den over hele verden. Filmen kan til tider virke ganske hård for seeren, men den er et absolut must-watch for alle, der interesserer sig for plastikproblematikken og løsningerne herpå. Og du kan se den gratis lige her!

‘The Story of Plastic’ kan ses gratis frem til 30. november 2021.