Dokumentation
Plastik i tøj
Der er plastik i dit tøj!
Mange tænker ikke over det, men en del tøj indeholder små plastikfibre. Det er særligt syntetisk tøj, som blandt andet kan være tøj der indeholder polyester, polyamid (nylon), elastan eller akryl. En rapport udarbejdet blandet andet af Plastic Soup Foundation og Mermaids Life+ fra maj 2017, viser at mellem 600.000 og 17 millioner tøjfibre udledes ved hvert 5 kg. tøjvask. Særligt fleece udleder rigtig mange fibre. Almindelig tøjvask i hverdagen er således et væsentligt bidrag til de store mængder af plastik, vi i dag finder i havmiljøet og et af de problemer, vi skal have løst for at knække den stigende kurve for plastikforureningen af havene.
Plastfibre udgør en trussel mod vores økosystemer, på samme måde som mikroplastik, ved at de udledes i vores spildevand og ikke bliver filtreret væk i vores rensningsanlæg, fordi de er så små. Derfor ender de i vores have, hvor de forveksles med rigtig føde af mindre dyr og havets filtratorer, eksempelvis muslinger.
6 gode vaskeråd
Vi har sammensat 6 gode råd til hvordan man kan vaske tøjet mere skånsomt og dermed mindske plastikforureningen. Du kan downloade vaskerådene, som er lige til at hænge på f.eks. køleskabet eller vaskemaskinen derhjemme.