En 14 meter lang hval skyllede op på den jyske vestkyst med maven fuld af plastik. Den kunne ikke spise. Den døde af sult.

Det er ikke bare en tragisk historie. Det er et politisk valg.

Læs også: Kan en 14 meter lang kaskelothval – dræbt af plastikforurening – få regeringen til at handle?

For plastik i naturen og i vores kroppe er ikke et uheld. Det er resultatet af manglende regulering, for svage krav og for lidt mod.

Derfor går vi til valg på hvalen. Og på en ambitiøs plasthandleplan, der tager krisen alvorligt – for naturen, for klimaet og for vores sundhed.

Her er, hvad den skal indeholde:

Op mod en tredjedel af plastikken i havet stammer fra mistet fiskegrej. Spøgelsesnet fortsætter med at fange fisk, fugle og havdyr længe efter, de er tabt.

Det er en direkte trussel mod biodiversiteten.

Derfor skal der etableres en national taskforce, der forebygger tab af fiskeredskaber fx ved mærknings- og registeringsordning på fiskenet og -redskaber. Og der skal tilsidesættes ambitiøs og langsigtet finansiering til civilsamfundet til oprydning af eksisterende spøgelsesnet.

Havet skal ikke være losseplads.

2. Stop den skadelige kemi

Plastik er ikke bare plastik. Det er en kemisk cocktail.

Bisphenoler, ftalater og PFAS forbindes med kræft, hormonforstyrrelser, nedsat fertilitet og udviklingsforstyrrelser. Alligevel findes de i produkter, vi omgiver os med hver dag.

Læs også: Sådan undgår du skadeligt plastiklegetøj

En plasthandleplan skal udfase den farligste kemi og bane vejen for at forbyde de mest problematiske plastiktyper som PVC og EPS.

Plastik skal være sikkert – ellers skal det ikke være på markedet.

Vi kan ikke genanvende os ud af en krise, der vokser hurtigere end vores affaldssystem.

Internationalt peges der på behovet for at reducere plastikproduktionen markant, hvis vi skal holde os inden for 1,5 graders målsætningen.

Danmark skal gå foran med bindende reduktionsmål for de enkelte sektorer. Ikke hensigtserklæringer – men konkrete planer.

Vi er blevet verdensmestre i at sortere. Men vi genanvender stadig alt for lidt plastik. Direkte genbrug virker. Når en kop bruges 100 gange, sparer vi 99 kopper.

Læs også: Hvorfor genbrug er løsningen på vores plastikudfordringer

Derfor skal vi have:

• Et nationalt pantsystem for takeaway-emballage
• Mere løsvægt i supermarkederne
• En ambitiøs implementering af EU’s emballagekrav

Forebyggelse slår affaldshåndtering. Hver gang.

5. Plastik er en sundhedstrussel – og det skal tages alvorligt

Mikroplast er fundet i blod, lunger og moderkager. Samtidig ved vi, at kemikalier i plastik forbindes med nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

Alligevel mangler vi stadig tilstrækkelig viden om de samlede sundhedseffekter. Det går for langsomt.

En plasthandleplan skal prioritere en massiv forskningsindsats i plastikkens sundhedskonsekvenser, herunder sammenhængen mellem plastik, fertilitet og udviklingsforstyrrelser samt effekterne af opvarmning af mad i plastik.

Vi skal handle på den viden, vi har, og investere i den viden, vi mangler.

6. Stop forureningen med mikroplast – ved kilden

Mikroplast ophobes i havet, i jorden, i drikkevand og i fødevarer. Når det først er udledt, forsvinder det ikke igen.

Danmark skal presse på for ambitiøse EU-regler mod mikroplast – og sikre en stærk national implementering.

Derudover skal der indføres krav om mikroplastfiltre i alle nye vaskemaskiner, så plastfibre fra syntetisk tøj ikke skylles direkte ud i miljøet.

Forebyggelse ved kilden er langt billigere, og langt mere ansvarligt, end at rydde op bagefter.

Vi sorterer, men hvor ender plastikken? I dag ved vi alt for lidt om, hvor meget dansk plastikaffald der faktisk genanvendes, og til hvad.

Læs også: Plastikproducenter har løjet om genanvendelse i over 30 år

Det er uholdbart.

En plasthandleplan skal kortlægge den reelle genanvendelse og offentliggøre tallene. Gennemsigtighed er en forudsætning for forbedring.

Plastik kræver politisk lederskab.

Derfor skal indsatsen samles i et stærkt nationalt plastikcenter med midler og mandat til at koordinere, implementere og løfte ambitionerne .

Uden forankring forsvinder ansvaret.

Plastik fylder i klasselokalerne. Børn og unge vil forstå, og de vil handle.

Derfor skal der oprettes en pulje til undervisning, oplysning og engagement, så næste generation ikke bare arver problemet, men bliver en del af løsningen.

Håb kræver handling.

Selv i et land med pantsystemer ender plastik i grøfter, parker og på strande.

Frivillige gør en kæmpe indsats. De skal have støtte.

En flerårig pulje til oprydning og oplysning kan sikre, at mindre plastik bliver liggende, og mere bliver fjernet.

Valget er vores!