Nyheder
Plastikproducenter har løjet om genanvendelse i over 30 år
Vi kan ikke genanvende os ud af plastikkrisen – og producenterne har vidst det i årevis, viser ny rapport.
Fortællingen om, at vi kan få bugt med plastikforurening alene ved at genanvende materialet, har godt fat i store dele af verden. Herhjemme sorterer vi plastik fra husholdningen, der investeres store summer i genanvendelsesteknologi, og vi bliver ofte fortalt om miljø- og klimagevinsterne ved genanvendelse.
Men det er ikke så ligetil. Plastik er teknisk svært og dyrt at genanvende. Derfor er genanvendelse ikke en realistisk løsning til at håndtere de stigende mængder plastikaffald i verden.
Plastikproducenterne ved det – og har vidst det i over 30 år – men har med åbne øjne delt succeshistorien om genanvendelse. Der viser en ny rapport fra den amerikanske organisation Center for Climate Integrity (CCI).
– Virksomhederne har først skabt problemet og siden peget på en falsk løsning. Rapporten viser, at de i årtier har løjet for lovgivere og forbrugerne, hvilket betyder, at vi i dag står i en tiltagende global plastikkrise, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Lægger ansvaret over på forbrugerne
Plastik vil aldrig blive et ægte cirkulært materiale af to grunde.
For det første, så er plastik ikke bare plastik. Ordet dækker over tusindvis af forskellige polymerer (byggestenene i plastik) og kemiske sammensætninger, som ikke kan genanvendes sammen. Det gør genanvendelse både dyrt, besværligt og omstændeligt.
Læs også: Hvorfor genbrug slår genanvendelse
For det andet forringes dets kvalitet, for hver gang det genanvendes. Man vil altså aldrig gøre sig uafhængig af ny plastik fra olie og gas.
De samme advarsler blev gentaget internt i den plastikproducerende olie- og petrokemikalieindustri adskillige gange helt tilbage fra 1980’erne, viser CCI’s undersøgelse. På samme tid lød det modsatte budskab i reklamer og markedsføring.
– Fortællingen om genanvendelse har været et røgslør, der lægger ansvaret på forbrugerne. Det ansvar kan industrien ikke længere løbe fra, siger Anne Aittomaki.
Gennem de hidtil fortrolige dokumenter, som CCI har fået adgang til, tegner der sig et billede af en industri med ét mål for øje. Nemlig at skabe og opretholde et tårnhøj forbrug af plastik. Et forbrug, som har været til gavn for profit og på bekostning af mennesker og miljø.
Plastikaffald fik producenterne i søgelyset
Da plastik først blev introduceret for forbrugerne, blev det markedsført som et holdbart materiale, som kunne bruges år efter år. Det var kun indtil 1950’erne, hvor engangsplastik kom på til. Det var det perfekte middel til at drive salget yderligere, for nu holdt produkterne kun et øjeblik, inden de skulle skiftes ud.
Engangsbrugen kom dog med en bagside. I de følgende årtier eksploderede mængderne af affald til et niveau, som bekymrede de amerikanske myndigheder.
Flere løsninger var på bordet, men i 1980’erne fandt industrien på det, der kunne give affaldet en værdi: Genanvendelse.
Der blev oprettet en fond (Plastics Recycling Foundation) og indført mærkningsordninger for at vise forbrugere, at plastikprodukter kunne genanvendes. Med politisk opbakning åbnede også det første forskningscenter på området.
Dokumenterne viser dog, at der var kritiske røster.
“Plastik kan ikke genanvendes på ubestemt tid, og løser ikke affaldsproblemet,” lød det blandt andet under en konference i 1989 fra direktøren i brancheforeningen Vinyl Institutes.
CCI hiver en lang række lignende eksempler frem i rapporten. Genanvendelse er blevet kaldt “uøkonomisk” og “ikke en permanent løsning”. Alligevel blev der reklameret med stærke budskaber om, at “en flaske kan komme tilbage som en flaske” op gennem 90’erne og 00’erne.
– Med andre ord har vi brugt over 30 år på at tale om genanvendelse, mens der egentlig var behov for at tage kritisk stilling til, hvor og hvordan vi bruger plastik, siger Anne Aittomaki.
Hun kalder det “spild af værdifuld tid”, og mener, at industriens fortælling har forstummet miljøorganisationers opråb om, at det stigende plastikforurening presser kloden.
Fokus på reduktion først og fremmest
Selvom rapporten ikke peger på, at industrien har handlet ulovligt, så er det dokumentation for, at forbrugerne er blevet vildledt i årevis, mener Plastic Change.
Læs også: Debatindlæg om, at Danmark skal satse på andet end genanvendelse
I dag, i 2020’erne, er genanvendelse stadig højt prioriteret og fremhæves politisk som en betydelig del af løsningen på plastikkrisen. Det står dog klart, at det ikke kan stå alene.
– Plastikproduktionen har de seneste 70 år haft uoverskuelige konsekvenser for miljø, klima, biodiversitet og menneskers sundhed. I den sammenhæng falder fortællingen om genanvendelse fra hinanden. Selv i dag har man problemer med at genanvende, og der bliver stadig produceret ny plastik i rekordfart. Teknologien er med til at opretholde forbruget, når reduktion af produktionen er det, verden kalder på, siger Anne Aittomaki.
I FN er over 175 lande ved at forhandle en global aftale mod plastikforurening. Selvom genanvendelse også er en del af forhandlingerne, så er der fokus på, at forureningen fra plastik starter allerede i produktionen. Det er her, de politiske indgreb kan gøre den største forskel.
Samtidig bliver plastikproducenter i stigende grad holdt til ansvar for deres forurening. I 2023 anlagde staten New York et historisk søgsmål mod virksomheden Pepsico, som står bag blandt andet Pepsi-sodavand og Lay’s-chips. Det er påvist, at deres emballage forurener i den lokale Buffalo River.
I avisen The Guardian har den amerikanske brancheforening Plastics Industry Associations direktør, Matt Seaholm, svaret skriftligt på kritikken i kølvandet på CCI-rapporten.
– I stedet for at arbejde sammen for ægte løsninger, der kan håndtere plastikaffald, vælger grupper som CCI at komme med politiske angreb i stedet for konstruktive forslag”, skriver han.
Han forholder sig ikke til de konkrete beviser i rapporten.
Dyk ned i kilderne:
