Fremtiden kalder på mere genbrug, hvis vi skal løse plastikkrisen. Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid. Forstå hvorfor, at omfattende genbrugssystemer er en af de mest effektive løsninger til at løse plastikkrisen.

Vi har sagt det før og vi siger det igen: plastik er et fantastisk materiale, der har en masse fordele, som vi nyder godt af på rigtig mange måder. Plastik har dog også en slagside, idet det har over de seneste 70 år har ført til at vi nu ser plastikforurening og mikroplastik i alle verdens afkroge, i maver på uskyldige dyr og nu senest ophober den sig flere og flere steder i menneskekroppen. 

Særligt er en af de store syndere engangsplastik, som bliver produceret i massive mængder. Engangsplastik er, som navnet hentyder til, plastik, der kun bruges én gang før det bliver smidt ud som affald. Det er eksempelvis engangsemballagen om din frugt og grønt, to-go kaffekoppen og din take-away emballage. Det anslås at næsten halvdelen af al den plastik, der produceres, er til engangsemballage. Produktionen af engangsplastik har ført til stigende plastikforurening, enorme affaldsbjerge og er et ubæredygtigt træk på jordens begrænsede ressourcer. Desuden bidrager den enorme plastikproduktion til de klimaforandringer som vi også ser grundet de øgede CO₂-udledninger.

Hvad genbrug kan

Genbrug er meget simpelt fortalt brugen af det samme produkt igen og igen, fremfor at det bliver til affald efter man har brugt det én gang. Genbrug handler om at vi skal blive bedre og smartere til at bruge jordens ressourcer. Dels fordi vi kun har en begrænset mængde af dem, dels fordi det reducerer mængden af CO₂-udledninger der er forbundet med produktion og affaldsforbrænding, dels fordi det ret direkte genererer mindre affald, som i værste fald kan bidrage til plastikforurening. Genbrug er med andre ord et middel til at reducere vores forbrug og affald og derfor er det smart.

Derfor bør prioriteringen af affaldshierarkiet gentænkes, således at vi bevæger os væk fra deponi og affaldsforbrænding, som stadig er den affaldshåndtering, der dominerer mest i verden. I stedet bør vi fremadrettet fokusere på mere effektive og direkte løsninger, som reduktion og genbrug. Et metastudie af livscyklus-analyser viser, at oftest har et genbrugeligt produkt et lavere miljøaftryk end engangsprodukter. Studier viser, at genbrug og genbrugssystemer faktisk slår engangsbrug på alle parametre ift. at være mere bæredygtigt: CO₂-udledninger, vandforbrug, ressourceudvinding, affaldsgenerering og plastikforurening og forurening generelt.

Derfor er svaret heller ikke at vi bør erstatte plastik som materiale med et andet materiale, som vi kun bruger én gang, f.eks. pap, papir, eller biobaseret plastik, bionedbrydelig plastik osv.. Det vil stadig være en ubæredygtig løsning, hvor materialerne ikke bidrager til at reducere affaldsmængderne, og opretholder en stigende produktion. Man kan derfor sige, at der findes ikke bæredygtige materialer eller produkter kun bæredygtige systemer.

Sådan kan genbrugssystemer se ud

Mange af de kollektive genbrugssystemer, som man taler om som løsninger, er systemer vi har set før. Det er systemer vi kender. Se bare mælkemanden, der i ‘gamle dage’ kørte rundt og indsamlede tomme mælkeflasker og ombyttede dem med nye fyldte flasker, eller i Indien har såkaldte “Dabbawalas” udbragt hjemmelavet mad i genbrugelige metalbokse siden 1890, og bringer stadig mad ud til 200.000 indbyggere i Mumbai hver eneste dag. 

Der findes eksempler på genbrugssystemer på virksomhedsniveau, byniveau, og endda internationalt niveau, der er i sin spæde opstart for at fremme genbrug. 

En arbejdsplads kan eksempelvis have skiftet engangsservice ud med flergangsservice. Eksempelvis på Randers Akutafdeling, hvor det er slut med engangskopperne, og istedet har de fundet porcelænskopperne frem igen. Initiativet sker som et led i deres klimahandlingsplan, hvor arbejdspladsen forsøger at nedbringe deres CO2-aftryk, og blive en mere bæredygtig og ressourceeffektiv arbejdsplads.

I byer som tyske Freiburg, er det muligt at købe hhv. din to-go kaffe i genopfyldelige beholdere i hele byen. I Freiburg er der mere end 130 cafeer og restauranter, der tilbyder at servere din to-go kaffe i en såkaldt Freiburg-kop, som du så kan returnere i en hvilken som helst af de inkluderede cafeer og restauranter i byen. I Danmark har vi et samme voksende koncept med KleenHub, der tilbyder genbrugelige kopper og take-away emballage i rustfrit stål. 

Der findes talrige eksempler på genbrug og genopfyldelige løsninger på byniveau, og i Danmark er der et 3-årigt pilotprojekt i Aarhus i støbeskeen, på at etablere et omfattende genbrugssystem på emballager. De første 25 kaffebarer er med i projektet omkring at skifte to-go koppen ud, men løbende vil pantsystemet brede sig til andre take-away emballager og flere spisesteder vil blive inkluderet.

På nationalt (og internationalt) niveau findes der også gode genbrugssystemer. Et eksempel er RePack, der leverer emballage til e-handel. I stedet for at stå med (til tider) store mængder pap og plastik når du har handlet online, kan du få leveret dine varer i en genbrugelig RePack, som du folder sammen og sender retur med postkassen. Et andet godt eksempel er Loop, hvor du kan handle mange af dine fødevarer i genopfyldelige beholdere (rustfri stål), så du kan handle dine varer i løsvægt og efter behov. Loop er endnu ikke i Danmark, men er etableret i flere af de største byer i verden, såsom New York, London og Paris. Lignende systemer, der er igang med at blive udviklet og rullet ud internationalt er PR3, der aktiverer verdens første kompatible og standardiserede genbrugssystem beregnet til forbrugsvarer samt føde- og drikkevareemballage. 

Det handler om at tænke to-go kaffekoppen og take-away emballagen ind i et fælles system, hvor emballagen er ‘standardiseret’ dvs. er designet efter ens principper til at kunne vaskes op, og er tænkt ind i et opvaske- og logistiksystem. På den måde sparer vi ressourcer og holder emballagerne i vaskbare cirkulære systemer, som forebygger at der bliver skabt affald. For skal vi løse problemerne med plastikaffald er vores største og fornemmeste opgave først og fremmest at reducere vores forbrug og dermed reducere vores affaldsmængder. 

Desuden kaster genbrugssystemer flere positive fordele af sig, foruden for natur og miljø. Det kan du se i grafikken nedenfor, udarbejdet i vores internationale bevægelse, Break Free From Plastic. 

Andet materiale du kan dykke ned i:

• Vores egen hjemmside om international WeChooseReuse-kampagne, om at fremme genbrug og genbrugssystemer eller læs om den hos vores internatinale allierede i Break Free From Plastic-bevægelsen
• Den amerikanske organisation Upstream har en masse materiale og data på genbrug.
• FN’s LCA-analyse fra 2021 om engangsplastik og dets miljømæssige aftryk ift. genbrug.
• Living Landscape – god oversigt over den internatinale boomende genbrugsøkonomi.