Det har skabt stor opmærksomhed, at den unge Boyan Slat og hans støtter har sat kurs mod at rydde op i den største plastiksuppe i Stillehavet. Alene derfor er intentionen både vigtig og heltemodig, men selvom målet umiddelbart kan virke ambitiøst, vil resultatet være en lille dråbe i det store plastikhav.

Projekt The Ocean Cleanup vil gennemføre det, de kalder, ”den største oprydning i verdenshistorien”, når de med støtte af bl.a. Mærsk ved hjælp af et 600 m langt flydesystem i løbet af fem år vil reducere verdens største plastiksuppe. Man bliver glad ved tanken – for det er jo vigtigt at få ryddet op derude, og vi er ved at blive kvalt ved tanken om, at en stor del af alle fisk har plastik i maven, og når vi ser billeder af dyr, der er blevet viklet ind i plastik eller er døde, fordi de har forveksle plastik med mad. Men der er rigtigt mange udfordringer ved både det Ocean Cleanup vil opnå, og måden de vil gøre det på.

Rydder kun op i overfladen

Hvis man dissekerer målet lidt, satser Boyan Slat på at have fjernet halvdelen af den plast, der ligger i overfladen i den største af plastsupperne om bare 5 år. Problemet er bare, at hans system kan kun fange plastik ned til tre meters dybde, og det er kun ca. 5 procent af plastikken, der ligger i overfladen af plastiksupperne. Langt det meste ligger på havbunden og i resten af vandsøjlen. Dvs. at Ocean Cleanup i praksis kun går efter at fjerne ca. 2,5 procent af den plastik, som vi så gerne vil have ryddet op.

Samtidig er der jo hele tiden mere plastik på vej ud i suppen. Det kan tage flere årtier – nogle vurderer at det kan tage op til 50 år, før et stykke plastik, der lander i havet fra kysten via havstrømmene, når ud til en af plastiksupperne. Der er derfor rigtigt meget på vej derud, når det anslås, at vi på nuværende tidspunkt udleder 8 millioner tons plastik til havet om året.

Et andet problem er, at det virker umuligt at samle alt småt plastik fra overfladen, uden også at forstyrre økosystemet, eftersom det næppe kan undgås, at man samtidig fanger alger, småkrebs og andet liv, der ikke kan svømme under oprydningssystemet. Den udledte plastik bliver mindre og mindre på vejen til supperne, både fordi bølger og solstråler nedbryder de store plastikstykker til mindre og mindre stykker, og fordi dyr spiser af dem. 

Svært at genbruge havplastik

The Ocean Cleanup har planer om, at den indsamlede plastik skal genanvendes, og at dét skal være med til at finansiere den fremtidige oprydning. Det virker ærlig talt helt urealistisk. Vores erfaringer fra forsøg med genbrug af forholdsvis store stykker havplast fra Vesterhavets kyst viser, at det er meget svært, fordi det er forurenet af alger, sand m.v., og fordi det består af mange forskellige typer af plastik. Plastiksuppe-plastik vil være lige så forurenet – og dertil meget småt, eftersom der er langt mellem de store stykker plastik derude. 

Oprydning er ikke nok. Der skal altså i høj grad også andre løsninger til. Derfor kan man være bekymret for, at det her initiativ får folk til at tro, at nu er der fundet en løsning på problemet med plastik i havet.

Men vi glæder os til at følge de erfaringer, som The Ocean Cleanup gør sig med det her projekt. Når systemet er prøvet af, kunne man sagtens forestille sig, at det ville have god effekt tættere på land. 

Oprydning ikke nok

På den korte bane vil det også have rigtig stor effekt at forhindre plastikken i at komme ud i havet, ved at rydde op på land, som f.eks. ved den globale World Cleanup Day, hvor Danmark sammen med 155 andre lande ryddede op med Plastic Change som igangsætter. Her var tusindvis af danskere med til at sikre, at tonsvis af af plastik ikke om 50 år er slået til mikrostykker, der er meget svære at fange ude i Stillehavet, hvor Ocean Cleanup lige nu forsøger at rydde op.

På den lange bane skal plastik have en værdi, der er så stor, at det for alle giver mening at sørge, for at den ikke spildes til naturen eller bare brændes af. Hvis vi kun rydder op, svarer det til at gå og søbe vand op fra kældergulvet, mens vandet blive ved med at fosse ud af hanen på 1. sal.

Berit Asmussen

Campaign Master