Det er en bunden opgave, at vi i Danmark skal væk fra den forurenende og klimabelastende engangskultur, mener Plastic Change. Ny analyse på baggrund af Aarhus´ forsøg med genbrugsemballage viser, hvorfor genbrugssystemer virker, og hvad der kan sætte skub i udbredelsen i Danmark.

Få din kaffe-to go eller fadøl langet over disken i en genbrugelig kop. Hent din pizza i en bakke, der kan vaskes og bruges igen. Eller bestil din sushi i emballage, som ikke ender i skraldespanden, når sidste stykke er spist. 

Lige nu er det et fremtidsscenarie, men der ligger et kæmpe potentiale i at gøre genbrugelig takeaway-emballage til virkelighed i hele Danmark, viser en ny analyse fra Boston Consulting Group.

Gevinsterne for miljøet og klimaet er entydige: Konsulentvirksomhedens udregninger viser, at skiftet til genbrug kan nedbringe affaldsmængderne med 75 procent sammenlignet med engangsemballage. CO2-udledningerne falder med 45 procent.    

Læs også: Danskerne er klar til mere genbrugsemballage

I et land, hvor hver borger genererer 845 kg affald årligt – 20 procent fra emballage – er det ikke småting. 

– Danskernes forbrug af engangsemballage skader miljøet og bidrager til klimaforandringerne. Effektive genbrugssystemer i stor skala er en af de bedste løsninger på problemet, og med analysen kan vi nu pege på, hvor meget vi i Danmark egentlig har at vinde ved at sætte skub i udviklingen, siger Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør i Plastic Change.

Aarhus går forrest med genbrugssystem i stor skala

Plastic Change har været samarbejdspartner i arbejdet med analysen. Det samme har virksomheden Tomra Reuse, som udvikler pantautomater- og systemer, og Aarhus Kommune. I Aarhus er fremtiden her nemlig allerede. 

17. januar blev et nyt genbrugssystem lanceret i midtbyen. På en lang række caféer vil aarhusianerne nu møde genbrugskopper med pant – enten til varme eller kolde drikke. En kop koster 5 kroner, som man får igen, når tørsten er slukket og den afleveres i en af de 28 pantautomater fordelt i bymiljøet. Herfra bliver koppen afhentet, vasket og sendt tilbage på caféerne.

I stedet for at producere nye engangskopper, som bliver henkastet som affald efter 10 minutter, bliver kopperne altså brugt igen og igen. På sigt vil systemet, som nu er et 3-årigt pilotprojekt, også inkludere madbokse til takeaway.

– Pantsystemet i Aarhus er en revolution inden for genbrug, og det første af sin slags. Det er afgørende, at vi høster erfaringerne, ser, hvad der virker godt, og hvor man kan optimere, siger Louise Lerche-Gredal.

Udvidelse kan fjerne barrierer

Tallene i analysen er beregnet på baggrund af modellen i Aarhus, og viser også potentialet i at udvide og udbrede samme type genbrugssystem.

Læs også: Fælles opråb for et nationalt genbrugssystem med takeaway-emballage

Alene i Aarhus kan kommunen spare 130 ton affald om året med genbrugsemballager. Bliver det bredt ud til hele Danmark, er der endnu mere affald og CO2 at spare i klimaregnskabet – og det vil samtidig sænke udgifterne per kop eller madboks. 

Det kan gøre det mere attraktivt for caféer og spisesteder – samt virksomhederne bag systemet og myndighederne – at satse på genbrug.

Bliver systemet optimeret med bedre teknik, og indføres der eksempelvis tilskud til genbrug og miljøafgifter på engangsemballage, er det økonomiske incitament endnu større, viser analysen.

– Genbrug vinder over engangsemballage på alle parametre, men prisen er stadig en udfordring. Prisen på engangsemballage er i dag så lav, at den ikke afspejler, hvor skadeligt det er. Nu ved vi, hvad der skal til, for at genbrug også vinder økonomisk – og at det er i høj grad det samme, som gavner miljøet og klimaet, nemlig skala, siger Louise Lerche-Gredal.

Læs også: Hvorfor genbrug er løsningen på vores plastikudfordringer

Analysen giver dermed endnu et argument for, at der skal fart på omstillingen til genbrug, mener Plastic Change. Organisationen advokerer for et nationalt genbrugssystem, så genbrug bliver det naturlige valg for både forbrugerne og caféerne. 

– Det er nødvendigt og en bunden opgave, at vi gør op med brug-og-smid-væk-kulturen, for kloden har ikke råd til den nuværende rovdrift på dens ressourcer. De bør holde et skarpt øje med frontløberne i Aarhus på Christiansborg, siger Louise Lerche-Gredal.

Læs analysen her.