Artikler

Det er plastik lavet af

Plastik kan ikke graves op af jorden som fx jern og kalk. Plastik bliver syntetisk fremstillet og produceres i 99%1 af tilfældene af fossile brændstoffer. Derudover tilsættes kemikalier for at den færdige plastik får bestemte egenskaber. 

Der findes tusindvis af forskellige plastikprodukter, der bruges mange forskellige steder.

Der er dog visse ting, der gør sig gældende for størstedelen af al den plastik, der produceres i dag, og dem vil vi komme ind på her.

Råstoffet til plastik er oftest olie

Langt størstedelen af al plastik bliver fremstillet af råolie. Olie, der hives op fra undergrunden fra olieplatforme verden over. Når råolien hives op af undergrunden, skal den først raffineres og destilleres på et olieraffinaderi. I destillations-processen opdeles den rå olie i forskellige fraktioner (fra tunge til lette fraktioner af olie). Det er en af de lettere fraktioner, der bruges til at lave de grundlæggende kemikalier, der bruges til at fremstille plastik.

Naturgas og kul, som også er fossile brændstoffer, og biomasse, der er nyproducerede afgrøder som fx majs eller restprodukter fra fødevareproduktionen, kan også bruges som byggesten til produktion af plastik2

Biobaseret plastik udgør en meget lille andel af den samlede plastikproduktion. Bioplastik løser ikke plastikkrisen, fordi biomasse, omend en fornybar ressource, også er en begrænset ressource i den hastighed, vi bruger det på.

Læs også: Plastik og klima hænger uløseligt sammen

Det anslås, at 5-8% af verdens olieforbrug bruges til fremstilling af plastik, og hvis plastik-produktionen bliver ved med at vokse som det forventes, vil andelen udgøre ca. 20% i 2050 2 og 3. Det betyder, at der på verdensplan hver dag bruges ca. 9 mio. tønder olie2 (svarende til ca. 1,2 mio. tons) til plastikproduktion, dvs. årligt ca. 438 mio. tons.

Endvidere anslås det, at fremstilling og forbrænding af plastikprodukter i 2015 udledte 56 milliarder tons CO2-[equivalenter], svarende til 10-13% af verdens kulstof-budget, såfremt vi vil holde os under 1,5 graders-grænsen for den globale temperaturstigning4.

Plastiks byggesten

Efter råolien bliver hevet op af undergrunden og er blevet raffineret, bliver der med energitungeprocesser fremstillet monomerer. Monomerer er den grundlæggende kemiske byggesten i al slags plastik. Der findes mange forskellige monomerer, der varierer i type og sammensætningen af forskellige atomer (udover kulstof, som er i al slags plastik, er der f.eks. brint, oxygen, fluor, klor og nitrogen), og det er monomeren, der bestemmer hvilken slags plastik, der fremstilles.

Via en proces, der hedder polymerisering, sammensættes monomererne i meget lange kæder. Lidt ligesom perler på en snor, sådan at der dannes meget store molekyler kaldet polymerer. Fx bliver polymeriseringen af monomeren “amide” til “polyamide” – som vi i folkemunde kender som nylon.

Læs også: Et loft over plastikproduktion kan blive en realitet i en kommende global plastikaftale

Dog er det vigtigt at understrege, at før vi kan kalde det for plastik i praksis, skal der altid tilsættes en større eller mindre mængde kemikalier til den syntetiske polymer.

Naturen kan faktisk selv lave polymerer. Disse naturlige polymerer er f.eks. stivelse, cellulose og proteiner som silke og uld5. De syntetiske polymerer, som er den grundlæggende kerne i al plastik, er dog lavet kunstigt, og er ikke molekyler, som naturen selv producerer – og dermed er naturens organismer heller ikke udviklet til at nedbryde dem.

Dertil kommer kemikalierne (additiverne) som er en integreret del af plastik som færdigt materiale og produkt, og som intet har at gøre med naturens egne polymerer.

Fyldt med kemikalier

Der findes ikke en anvendelig plastik, som er en “ren” (syntetisk) polymer, uden tilsatte kemikalier6. De tilsatte kemikalier kaldes additiver. Additiverne er afgørende for at have plastik, der kan bruges til noget i praksis, og det er også dem der, sammen med den rene syntetiske polymer, definerer, hvad det enkelte plastikmateriale kan bruges til. 

Udover de kemikalier, som bruges i selve fremstillingsprocessen, så har additiverne til plastikken forskellige funktioner. 

Det kan være blødgørere, UV-beskyttere, flammehæmmere, anti-bakterielle agenter, stabilisatorer, skumdanne-agenter, pigmenter, duft- og farvestoffer. 

Læs også: Sådan undgår du skadeligt plastiklegetøj

I dag produceres der på globalt plan over 400 mio. tons plastik årligt7, og over 16.000 forskellige kemikalier6 er tilknyttet plastik i dets produktion og brug (som additiv). 

Af de mange kemikalier anses 4200 stoffer, dvs. over 25 %, som værende skadelige fordi de er persistente, bioakkummulerende, mobile og/eller toxiske. 

Størstedelen af disse (3600, ca. 85 %) er der ingen global regulering omkring. Skadelige stoffer kan være i alle slags plastik-typer. Nogle typer plastik som PVC indeholder en særlig stor mængde af additiver, hvilket er en af grundene til at denne specifikke plasttype anses som en af de mest skadelige –  hvorfor vi og andre miljøorganisationer i hele verden anbefaler en fuld udfasning af denne type. 

Hvad der er ligeså – eller måske endnu mere – opsigtsvækkende er, at for hele 10.000 kemikalier brugt i plastik har man ikke undersøgt risici og effekter6. Dvs. for over 60 % af de tusindvis af kemikalier man bruger til plastik, ved man ikke, om og i hvor høj grad de er skadelige for miljø og sundhed.

Al plastik indeholder altså kemikalier. Kemikalier som ikke er nævnt på ingredienslisten, når du køber et produkt af plastik eller et produkt, der er pakket ind i plastik.

Mindre plastik og transparent ingrediensliste

I Plastic Change arbejder vi for, at der produceres langt mindre plastik. Det er den eneste løsning på den enorme plastikkrise, verden kæmper med lige nu. 

Derudover arbejder vi hårdt for, at information om alle kemikalierne i det enkelte plastikprodukt bliver offentlig tilgængelige, så alle kan træffe informerede valg, når et plastikprodukt købes. 

Endeligt kæmper vi for langt mere ambitiøs kemikalie-regulering, i Danmark, EU og globalt, så vi på sigt helt undgår skadelig kemi.

Eksterne kilder:
1: CIEL: Fossils, Plastics, & Petrochemical Feedstocks
2: UN: An Opportunity to End Plastic Pollution: A Global International Legally Binding Instrument og Statista: Oil demand for plastics production worldwide in 2019, 2050, and 2060
3:Plastindustrien: Hvordan laver man plastik
4: EU: Plastic Atlas 2019
5: Sciencedirect: Natural Polymer
6:Plastchem: State of the sciene on plastic chemicals
7: Statista: Annual production of plastics worldwide from 1950 to 2022