Nyheder

Deltag i World Cleanup Day

Den 20. september løber World Cleanup Day af stablen – en verdensomspændende begivenhed med flere millioner affaldshelte. Sidste år deltog over 19 millioner mennesker. I Danmark er det NGO’en Plastic Change, der er landekoordinator. 

Eventet kræver kun det af deltagerne, som de er villige til, plus skraldeposer og handsker. Du kan derfor deltage præcis når det passer dig i uge 38 og lige så længe, som du har lyst til. 

World Cleanup Day er en god anledning til at komme ud i det fri og gøre noget konkret og positivt for naturen.