DokumentationLøsninger

Plastfri Roskilde Fjord

Plastfri Roskilde Fjord – plastikforurening i Danmark

Som en del af den nye nationalpark ’Skjoldungernes Land’, fungerer Roskilde Fjord som model for, hvordan plastikforurening kan undersøges og takles i et naturligt økosystem, herunder hvordan lokalsamfundet kan beskytte deres lokale miljø imod plastforurening.

I projekt  Plastfri Roskilde Fjord har vi sammen med forskere kortlagt fjorden for indhold af plastik i alle de økologiske matricer: kysterne, vandsøjlen, fjordbunden, diverse organismer. Kilder og årsager til forureningen er ligeledes kortlagt, og det blev undersøgt, om der foregår transport af plastik i fødekæden, og hvad det i givet fald betyder for det lokale økosystem.

Et lokalt renseanlæg blev analyseret for udslip fra spildevand og slam, og testet for hvor effektivt membranteknologi kan rense spildevandet yderligere.

Sidst men ikke mindst er lokale borgere blevet involveret i en proces, der gerne skulle sikre, at fjorden i fremtiden ikke forurenes yderligere med plastik. Projektet var en del af Plastfrit Hav – et samarbejde mellem Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien med støttte fra Villum & Veluxfondene. Det blev afsluttet i 2018, men en gruppe frivillige Plastic Change agenter, arbejder videre med at engagere borgere omkring fjorden i at holde den fri for plastik og andet affald. Projektet vandt forøvrigt også den præstigefyldte miljøpris “Energy Globe Award Denmak” (se billeder længere nede).

Se en kort film om Plastfri Roskilde Fjord:

Desuden har vi samlet alle de vigtige links til den nye viden produceret fra Projekt Plastfri Roskilde Fjord her.

Plastfri Roskilde Fjord i fakta og tal

Kildefordeling af plastikaffald og Top 20 plastikemner fundet i og omkring fjorden:

Projekt Plastfri Roskilde Fjord vandt i 2018 den prestigefyldte miljøpris “Energy Globe Award Denmark 2018

Fra venstre: Henrik Beha Pedersen (stifter og CEO, Plastic Change), Thomas Drustrup (adm. direktør, Plastindustrien), Lone Mikkelsen (seniorrådgiver, Det Økologiske Råd), Claudia Sick (projektleder, Plastic Change.
Alle projektets partnere og den østrigske ambassadør (længst t.h.) samlet til prisuddelingen på det østrigske handelskammer i København d. 23. august 2018.

Videnskabelige artikler fra projektet

Borgerinddragelse, samfund og løsninger
Risk Perception of Plastic Pollution: Importance of Stakeholder Involvement and Citizen Science – Syberg et al. 2017

Effekter
Microplastic potentiates triclosan toxicity to the marine copepod Acartia tonsa (Dana) – Syberg et al. 2017
Single contaminant and combined exposures of polyethylene microplastics and fluoranthene: accumulation and oxidative stress response in the blue mussel, Mytilus edulis Magara et al. 2018
Considerations on the use of equilibrium models for the characterisation of HOC-microplastic interactions in vector studies – Velez et al. 2018

Forekomst og kilder i miljøet
Abundance of microplastics in the gastrointestinal tracts of the eelpout (Zoacres viviparous L.) collected in Roskilde Fjord, Denmark: Implications for use as a monitoring species under the Marine Strategy Framework Directive – Verlaan et al. 2019