PVC (polyvinylklorid) er en af de mest anvendte plasttyper i verden og anvendes ofte i byggebranchen f.eks. rør, vinduesrammer og gulv- og tagbelægning, men også i medicinsk udstyr og forskellige forbrugerprodukter som tøj, sko, legetøj og badebassiner. Men materialet skaber alvorlige miljø- og sundhedsproblemer gennem hele sin livscyklus – i såvel fremstillingen som i brugen og ved bortskaffelse.

Problematikker ved fremstilling af PVC

Selvom der er sket mange fremskridt de sidste mange årtier i forbindelse med produktionen af PVC, særligt når det kommer til beskyttelse mod skadelige kemikalier for de der arbejder på fabrikkerne, er der stadig væsentlige udfordringer forbundet med fremstillingen af PVC til skade for miljø og sundhed. PVC er den eneste plasttype, der indeholder klor, og blandt andet af denne årsag kræver produktionen af PVC særligt giftige kemikalier som vinylklorid, ethylen diklorid, og PFAS – og visse steder i verden bruges også kviksølv og asbest – der har dokumenteret bl.a. kræftfremkaldende og miljøskadelige egenskaber. Transporten af de giftige stoffer indebærer risiko for ulykker, som nyligt er set i både USA men også Europa. Det sætter både miljø og lokalbefolkning i risiko for katastrofale følger, når utilsigtede ulykker sker.

Vi udsættes for skadelig kemi ved brugen af PVC

Al plastik indeholder additiver (tilsætningsstoffer), men PVC-produkter indeholder generelt en stor mængde i forhold til andre plasttyper, såsom blødgørere og stabilisatorer, der kan udgøre op til 70% af PVC-materialets vægt. PVC lander også generelt i toppen af de plasttyper, der er mest problematiske, og forskning viser, at kemikalier fra PVC-produkter, ikke blot historiske men også produkter fremstillet i dag, kan være giftige og hormonforstyrrende – og mere end produkter lavet af andre plasttyper. 

Læs også: Skadelig kemi i plastik skal kunne spores, mener Plastic Change

Der har hidtil været stor fokus på især bly og ftalater, som begge nu er underlagt regulering i mange anvendelser i EU (men ikke i hele verden), fordi de i mange årtier har været kendte som værende særligt skadelige kemikalier for mennesker, dyr og miljø. Selvom nye kemikalier som konsekvens af forbud bruges som alternativer, f.eks. alternative blødgørere som substitution for de mest skadelige ftalater, så mangler der ofte dybdegående forskning og viden om deres egentlige risiko for miljø og sundhed. 

I alle anvendelser af PVC, men særligt i forbruger-produkter og produkter i sundhedssektoren kan PVC-udstyr udsætte forbrugere og patienter for disse skadelige stoffer, hvilket kan være kritisk for sårbare grupper som indlagte patienter og for tidligt fødte spædbørn – også selvom grænseværdier overholdes. Grænseværdier fastsættes ud fra raske voksne mennesker, og samme præmisser for robustheden over for skadelig kemi gælder ikke nødvendigvis for særligt sårbare patienter.

Det meste PVC lander på lossepladser eller forbrændes – og PVC genanvendes ikke mere end andre plasttyper

PVC’s særegne indhold af klor og de mange additiver gør genanvendelse – og den logistik der følger med – mere kompliceret end andre gængse plasttyper. Netop derfor er der et særskilt sorteringssystem for PVC, hvor ordninger skal sørge for at indsamle PVC-byggeaffald, mens andre PVC-produkter skal køres til genbrugspladserne af forbrugerne selv. Det er et sårbart system i forhold til stort set alle andre plasttyper, som kan kildesorteres hjemme. Og derfor lander meget PVC i forbrænding som risikerer at skade anlæg og skaber giftigt affald. Stort set al blød PVC brugt i Danmark lander på deponi og graves ned i jorden.

Læs også: Plastik er en cocktail af kemikalier

Industrien rapporterer ofte høje genanvendelsesgrader for PVC og kommunikerer, at PVC bliver genanvendt mere end øvrige plasttyper. Det er ikke korrekt, at PVC generelt genanvendes mere end andre plasttyper, især ikke når man ser på det danske forbrug af PVC. De høje genanvendelsesrater fremkommer bl.a. ved at fokusere på en bestemt fraktion af PVC-affald, nemlig byggeaffaldet, hvor der findes større volumener at samme type produkt, som gør genanvendelses-infrastrukturen nemmere. Desuden medtager man i disse beregninger typisk ikke al den PVC-affald, der er nedgravet, fordi det ikke anses som ”tilgængeligt” – men det forsvinder affaldet jo ikke af. Beregner man genanvendelsesgraden ud fra den tilgængelige data på eksport af PVC med hensigt til genanvendelse og den estimerede mængde PVC-affald – og medtager såvel hård og blød PVC-affald – lander man på genanvendelsesgrader på under 10 % for PVC brugt i Danmark. Det er langt fra EU’s ambitiøse mål om genanvendelse af plastik, og en del under den estimerede reelle genanvendelse af plastemballage i Danmark på 23 %.

Alternativer og fremtidsperspektiver

Trods reguleringer og fremskridt fra industriens side, er PVC fortsat en af de mest problematiske plasttyper i hele dets livscyklus og vil fortsætte med at være det fremover grundet det særegne klor-indhold og afhængigheden af stor mængder kemikalier som additiver. Rapporter viser, at der findes brugbare og ofte bedre alternativer til stort set alle anvendelser af PVC, der kan reducere risikoen for skadelige effekter for miljø og sundhed – det kommer dog typisk med en øget omkostning. 

Læs også: Plastik kan skade børns hjerner

Grøn omstilling, også på plastik, vil stort set altid koste penge i starten, men i det lange perspektiv og for miljøet og sundhedens skyld kan det betale sig. Derfor er det vores klare anbefaling sammen med en række andre europæiske aktører og forskere, at PVC udfases helt som plasttype.

Læs vores fulde vidensartikel om PVC her.

Læs mere om den europæiske kampagne mod PVC her.