Artikler
Nytter det at sortere? Her er 5 ting, du skal vide om dit plastaffald
Affaldssortering kan være lidt af en jungle. Og nytter det overhovedet at sortere? Læs her 5 vigtige ting, du bør vide om plastaffald – og hvorfor du bør fortsætte med at sortere.
Tynd plastik om dine grøntsager, hård plastik fra dine hårplejeprodukter, skruelåget fra din mælkekarton, chipsposen, ja, sorteringsspanden kan hurtigt blive fyldt op. Vi sorterer vores plastaffald som aldrig før, men alligevel stiger produktionen af plastik år for år. Fra 15 mio. tons i 1964 til 348 mio. tons i 2017.
Danskere er affaldsgrise
> Danmark er det land, der sorterer mest affald per indbygger i hele Europa.
> I gennemsnit producerer hver dansker op imod svimlende 781 kilo affald per person om året.
> Det er slående mængder affald, som kræver kompleks affaldshåndtering – både fra forbrugeren og fra de enkelte affaldsselskaber.
Forsætter produktionshastigheden og forbruget som nu, vil mængden af plastikproduktionen være fordoblet om mindre end 20 år. Vi er altså nødt til at tage plastaffald alvorligt – men hvad er løsningen? Og nytter det overhovedet at sortere sit plastikaffald, når det er så svært at genanvende? Og hvad sker der egentlig med det, så snart skraldebilen har været forbi?
Her er de 5 vigtigste grunde til, at du fortsat skal sortere dit plastaffald:
1. Forstå værdien af dit (plastik)affald
Når man sorterer, bliver det tydeligt, hvor meget affald man genererer. Det synliggør, hvor mange ressourcer der bliver puttet i skraldespanden. Meget af det engangsplastik, vi benytter, har en kort levetid – nogle gange kun nogle få sekunder eller den tid, det tager at transportere sine madvarer hjem fra supermarkedet. Derfor er et af de første trin ved affaldssortering og hele problematikken med plastikforurening, at man må forstå den adfærdsændring, der skal til, for at ændre status quo. Og at første skridt i virkeligheden handler om, at affald skal blive en vigtig ressource, der skal genbruges og aldrig ende sin rejse som affald.
2. Du sender et vigtigt signal
I de 98 danske kommuner, findes der groft sagt 98 forskellige måder at indsamle og håndtere affald på. Eksempelvis findes der i nogle kommuner en container til både hård og tynd plastik, hvor i andre kommuner skal plastikken indsamles som restaffald. Ved sidstnævnte har det været op til forbrugeren selv at sortere plastikaffaldet og køre det til en genbrugsstation til genanvendelse – til tider til stor frustration for borgere.
Du sender derfor et vigtigt signal til kommunerne og politikere ved at blive ved med at sortere dit affald. Det viser, at der er en velvilje fra borgerne, samtidig med, at plastikaffald får en værdi, som ikke blot skal brændes af.
Blandt andet som et resultat heraf fremlagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i marts 2019, som en del af regeringens Strategi for Cirkulær Økonomi, en strategi om at ensarte affaldsindsamlingen på tværs af alle kommuner. Det nytter altså noget at sortere sit affald, idet det er med til at presse på politisk hånd mod bedre affaldshåndtering.
3. Genbrug er det nye sort
Flere og flere virksomheder begynder at skabe genbrugelige løsninger, der har potentiale til at skabe store positive resultater. For nylig lancerede Ellen MacArthur Foundation REUSE bogen, der viser 69 gode eksempler fra hele verden på, hvordan man kan skabe genbrugelige løsninger – både hos store brands som Coca Cola, mindre lokale initiativer, og i hele kinesiske byer, der stræber efter en ’zero waste’-kultur.
Genbrug er ved at blive det nye sort, og derfor handler det om at reducere sit plastikfodspor, dér hvor plastikken bliver unødvendig – særligt med hensyn til engangsplastik. Kun ved at reducere vores forbrug kan vi bremse den stigende plastikproduktion. Og den plastik, vi ikke kan undvære, som der selvfølgelig vil være noget af, skal vi selvfølgelig sortere til genanvendelse.
4. Bionedbrydelig plastik er ikke løsningen
I takt med at plastikforurening rykker længere og længere op på dagsorden, dukker der også flere og flere produkter, der slår sig på at være lavet af bionedbrydelig plast, på hylderne. Bionedbrydelig plastik sælger sig ofte på at kunne komposteres i naturen, og derfor ikke efterlader sig spor af vores plastikforbrug iblandt dyreliv og havmiljø. Denne antagelse er dog i de fleste tilfælde en myte, idet bionedbrydeligt plastik kun kan komposteres eller nedbrydes under helt særlige forhold; forhold, som man kun sjældent finder ude i naturen, eller på særlige komposterbare anlæg – og denne slags anlæg har vi slet ikke i Danmark.
Netop fordi bionedbrydeligt plastik slår sig op på at kunne nedbrydes let, kan det af samme årsag heller ikke genanvendes – og i nogle tilfælde endda heller ikke genbruges. Et bionedbrydeligt produkt forbliver derfor et engangsprodukt, der ender på forbrændingsanlæg. Tænk over det, før du køber produkter, der består af bionedbrydelig plastik. På den måde er du med til at minimere mængden af affaldsforbrænding og sikrer, at det ikke fejlagtigt ender i naturen som ”kompost”.
5. Grønnere tider på vej for genanvendelse
Hvad sker der med dit plastaffald, efter skraldebilen er kørt med det? 30% af det danske plastikaffald eksporteres, ifølge en en McKinsey rapport fra januar 2019, til Tyskland. Herfra bliver det betegnet som ’genanvendt’.
Problemet er bare, at man ikke ved, hvad der reelt sker med plastikken, når den krydser den tyske grænse. Tyskland har haft en stor eksport af plastikaffald til de asiatiske lande, hvor plastaffald havner på deponi eller i værste fald i naturen.
Vi ved derfor ikke med sikkerhed, hvor det danske ’genanvendte’ plastaffald ender henne, men noget tyder på, at det enten eksporteres til Asien eller havner på forbrændingsanlæg.
Men der er bedre tider på vej. I maj 2019 underskrev 187 lande en plastikaftale, der skal forhindre verdens rige lande i at eksportere deres plastikaffald hæmningsløst til fattigere asiatiske lande. Det betyder, at Danmark selv skal finde en måde at håndtere plastikken på, blandt andet gennem genanvendelse. Der er derfor håb for, at fremtiden byder på en grønnere fremtid for vores plastaffald.
Genanvendelse vs genbrug
> Genbrug betyder, at man bruger præcis det samme produkt igen.
> Genanvendelse betyder derimod, at man smelter og oparbejder plastik fra ét produkt, til at producere et helt andet plastikprodukt.
> Det kan give god mening at genanvende plastik, idet der er store miljømæssige besparelser at hente fremfor at producere ny plastik.
> Nogle tal viser, at op imod 2,4 kg. CO2 spares ved hvert kilo genanvendt plastik.
Du spiller en vigtig rolle
I Plastic Change arbejder vi på at presse på med at sætte standarder for, hvor mange typer plastik et produkt må indeholde. Det giver nemlig ikke mening, at det skal tage en halv arbejdsdag at sortere alt sit affald korrekt. Nogle politiske partier har faktisk taget dette op, og forsøger at indarbejde dette på politisk niveau. Vi skal blive bedre til at genanvende vores nødvendige plastikprodukter, og det kommer kun til at lykkes, hvis vi som forbrugere også hjælper med at sortere.
Det er rigtigt, at det ofte ikke er nok i sig selv, at den enkelte forbruger ændrer sine plastikvaner. Men hvis vi er mange, der gør det samme, kan vi gøre en stor forskel. Og vi ER mange, der gør en lille smule. Se bare på hvad der er sket i EU de seneste år og i Danmark med den nye danske plastikhandlingsplan i 2018.
Eller hvor mange partier, der talte om plastikproblematikken ved seneste folketingsvalg. Ved at vi bliver ved med at gøre hvad vi kan, dér hvor vi kan, sender det et vigtigt signal om at vi som forbrugere er klar til at løfte vores del af ansvaret. Og så småt begynder politikere og industrien nu også at løfte deres. Vi spiller alle en vigtig rolle i at løse plastikproblematikken, og vi kan nå helt nye højder, hvis vi løfter i flok.
Denne artikel blev bragt i Grøn Forskel 20. august 2019