Vores enorme plastikforbrug fører mange konsekvenser med sig, heriblandt plastikforureningen i havene. Et nyt studie har samlet næsten 50 års undersøgelser om fiskearters indtagelse af plastik, som ikke kun ser ud til at være et naturproblem, men potentielt også et problem for menneskers sundhed.

Plastikforureningen har store konsekvenser, blandt andet for de fisk der lever i havet og andre vandmiljøer, hvor det flyder med plastik, og herunder især mikroplastik, som typisk dannes, når større plastikgenstande nedbrydes. De små plastikstykker kan nemt indtages af fisk, der forveksler dem med mad.

Over de seneste knap 50 år er der lavet mere end 100 videnskabelige undersøgelser om problemet med og omfanget af forskellige fiskearters indtagelse af plastik. Men der har ikke været et mere samlet overblik over problemet, indtil nu.

For første gang har et studie samlet data om fisks indtagelse af plastik fra videnskabelige undersøgelser fra 1972 til 2019, der i alt inkluderer undersøgelser af 555 forskellige fiskearter i hele verden.

Læs hele studiet: Plastic ingestion by marine fish is widespread and increasing

Mere end to tredjedele af undersøgte fiskearter har indtaget plastik

Resultaterne viser, at der ud af disse 555 fiskearter, indtil nu er fundet plastik i 386 af disse. Heraf er 210 arter kommercielt vigtige, altså typisk fisk, som vi mennesker spiser. Studiet viser blandt andet, at søtungen er en af de mere udsatte fiskearter ift. indtagelse af plastik, og netop søtungen er en fisk, som vi mennesker i høj grad spiser.

Studiet viser, at andelen af havfisk, der har indtaget plastik, er steget med 2% om året fra 2010-2019, og hvis denne stigning fortsætter, estimeres det, at det i gennemsnit vil være ca. halvdelen af fisk, der i 2030 vil indeholde plastik. Her er det vigtigt at nævne, at denne stigning dels skyldes, at metoderne for at detektere mikroplastik er blevet bedre med årene, men dels også skyldes, at plastikforureningen er forværret, og at flere fisk indtager plastik.

Forskerne bag det nye studie understreger, at undersøgelsen er et skridt på vejen mod at forstå det globale problem med plastikforurening i havene, men at kun to procent af de mere end 20.000 havfiskearter, der findes, er blevet testet for indtagelse af plastik. Derudover er mange havområder endnu ikke blevet undersøgt.

Plastikforurening i verdenshavene er en udfordring, som jeg ofte hører om. Det er noget jeg selv som forbruger kan være bekymret for. Ét fordi detektionen af den slags forurening er vanskelig og to fordi jeg grundlæggende har et ønske om, at vi skal kunne stole på kvaliteten på de råvarer vi henter fra havet. Forurenede havmiljøer er en af årsagerne til, at vi hos Grøndals hovedsageligt henter vores fisk fra Atlanterhavet. Samtidig er vi dog nødt til at åbne øjnene for de udfordringer, der er andre steder, og de udfordringer, der kan opstå i fremtiden. Derfor støtter vi Plastic Change, så vi i fællesskab kan komme udfordringerne til livs.”

Martin Grøndal, Grøndals & Co. ApS

Læs også: Spild af plastik-pellets udgør fortsat en kilde til plastikforurening i Europa

Ikke kun et naturproblem

Vi ved endnu ikke meget om, hvordan indtagelsen af plastik påvirker fisk eller mennesker. Men ifølge fund fra flere af de studier, som er inkluderet i den samlede undersøgelse, kan mikroplastik, og de endnu mindre partikler kaldet nanoplastik, flytte sig fra en fisks mave til dens muskelvæv. Forekomsten af mikroplastik er dermed umiddelbart ikke kun dårligt nyt for dyrene, men også for os mennesker, da det er den del af fisken, vi typisk spiser.

Forskerne bag det nye studie understreger derfor, at der er et behov for mere viden om, i hvor stort omfang plastik og de kemikalier, der er tilsat til eller har sat sig på plastikken, overføres fra fisk til mennesker, og hvordan dette potentielt kan påvirke menneskekroppen.