Nyheder

Spild af plastik-pellets udgør fortsat en kilde til plastikforurening i Europa

En ny rapport fra den skotske ngo Fidra har kortlagt forsyningskæden af plastik-pellets i hele verden, og sætter fokus på det store spild af pellets til naturen, der er i hele den lange rejse fra produktionen af pellets til deres transport over havet og på land til fremstillingen af nye plastikprodukter.

Det estimeres i rapporten, at op mod 23,4 billioner pellets årligt bliver tabt til naturen, hvilket vil betyde, at op mod 4,5 mio. tons plastik-pellets vil ”forsvinde” i forsyningskæden mellem år 2021 og 2030, og dermed aldrig når at blive til nye produkter, men i stedet ender som massiv plastikforurening. Der er en klar sammenhæng mellem, hvor forureningen med pellets er, og hvor der er mange producenter af både plastik-pellets og plastikprodukter. Men også regioner hvor der umiddelbart ingen plastikproduktion er ses forurening med pellets. På den måde er det tydeligt at tabet af plastik-pellets sker i hele forsyningskæden, og at der lovgivningsmæssigt skal sættes ind i alle led af kæden, hvis problemet skal kommes til livs.

Plastik-pellets (også kendt som pellets, nurdles eller beads) er små kugler eller cylinderformet plastik, der bruges til fremstilling af alle former for plastikprodukter. Millioner af de små plastik-pellets bliver hver dag brugt til at producere plastikprodukter, men meget store mængder af de små pellets går tabt, og ender med at forurene i vores natur. Det anslås, at der hvert år spildes op mod 160.000 tons plastik-pellets bare i EU – svarende til otte billioner plastik-pellets hvert år. Det gør plastik-pellets til den anden største kilde af mikroplastik forurening.

Udover den synlige forurening med mikroplastik fra pellets, som har konsekvenser for miljøet, kan pellets også både transportere og selv afgive skadelig kemi, når de først er landet i miljøet. Der sker tab af pellets både af nyproduceret (jomfru) plastik og genanvendt plastik. Fordi genanvendt plastik indeholder mere skadelig kemi, er der risiko for at en voksende genanvendelsesindustri vil lede til flere skadelige kemikalier i vores miljø. Også derfor er det særligt vigtigt at få stoppet tabet af pellets fuldstændig – og i øvrigt sørge for at plastik produceres uden skadelig kemi.

En tidligere rapport fra Rethink Plastic-alliancen, som Plastic Change er en del af, fremhæver den massive plastikforurening, der kommer fra spild af plastik-pellets i naturen og sætter fokus på konsekvenserne af forureningen for både miljø og biodiversitet på baggrund af fem cases bl.a. én fra Nordsøen.

Men hvorfor ender så mange af de små kugler hvert år i vores natur?

Spildet af de små plastik-pellets sker i hele plastik-forsyningskæden: under produktionen af de små pellets, når plastikken smeltes sammen til produkter, under genanvendelse af plastikprodukter, under transport, under omlastning og på havet, når de små pellets fragtes med skib.

Plastik-pellets er små, og når de spildes i miljøet spredes de så hurtigt, at det er en umulig opgave at rydde op. En stor del af spildet kan aldrig fjernes fra vores miljø.

Illustration af, hvordan pellets spildes i forskellige led af forsyningskæden. Billede: FIDRA

Læs vores videnspapir med 10 fakta om plastik-pellets i naturen.

Plastik-Pellets i Nordsøen

Også i Danmark ser vi konsekvensen af forurening med plastik-pellets – til trods for, at der ikke er nogen produktion af de små kugler i Danmark.

Den 23. februar 2020 skete der et utilsigtet spild af plastik-pellets i Nordsøen, da en container med plastik-pellets gik i stykker i forbindelse med en storm. Dette resulterede i, at 13 ton plastik-pellets (ud af 26 ton ombord) blev spildt i Nordsøen, da fragtskibet var tæt på den danske vestkyst. Dette fik konsekvenser for både Danmark, Norge og Sverige.

Millioner af plastikpellets skyllede op på stranden i Nordjylland 23. februar 2020 efter et utilsigtet spild fra et containerskib. Foto: Julie Müller

Spildet har store konsekvenser for miljøet i de berørte områder, f.eks. i Holstebro, hvor der blev fundet store mængder af de små plastik-kugler. Nogle af konsekvenserne for miljøet er blandt andet, at plastik-kuglerne ender i fødekæden som et resultat af, at havdyr kan forveksle dem med mad. Men forureningen har også konsekvenser for den omkringliggende natur.

Men det er ikke kun miljøet, som forureningen i Nordsøen har haft konsekvenser for. For eksempel har forureningen ødelagt landskabet i lokalsamfundene omkring Oslofjorden, hvilket betyder mindre turisme. Forureningen har dermed haft konkrete økonomiske konsekvenser for lokalsamfundene i området.

Rapporten fra Rethink Plastic udtrykker en tydelig bekymring for de langvarige konsekvenser af spildet i Nordsøen for strandene, havet, biodiversiteten og lokalsamfundene. Det samme gør sig gældende på de mange andre lokationer, hvor der sker lignende spild af plastik-pellets.

Politisk handling nu

Konsekvenser som disse ved Nordsøen ses i hele EU, og hvis der ikke handles nu, vil problemet eskalere endnu mere i forbindelse med den stadigt stigende plastikproduktion i Europa.

Rapporten fra 2020 tydeliggør, hvordan industrien og dens frivillige initiativ Operation Clean Sweep ikke har kunne lykkedes i at reducere spild af plastic-pellets, og derfor er det vigtigt, at der kommer konkrete lovgivningsmæssige løsninger på udfordringen. I Rethink Plastic alliancen har vi udviklet udviklet et bud på hvordan en regulering af pellets kunne se ud. Læs mere her.

Derudover lavede Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling i 2020 en kampagnen ved navn: Mission:Mikroplastik. Den havde til formål at informere om de største kilder det usynlige miljøproblem, og samle borgere omkring et politisk pres for bedre regulering af mikroplastikspild i naturen. Du kan se en forklarende video fra kampagnen herunder:

Bliv klogere på pellets