De syntetiske polymerer, hovedbestanddelen af plastik, har hidtil ikke skulle registreres under EUs kemikalielovgivning REACH. Men nu arbejder EU-Kommissionen på et forslag til, hvordan og hvilke polymerer der skal registreres. I den forbindelse kommer en gruppe forskere med deres anbefalinger.

Mennesker og miljø udsættes i vid udstrækning for polymerer, der forurener vores økosystemer og produceres flere og flere af. På trods af at vi i Europa producerer og bruger ekstreme mængder af disse stoffer, ved vi stadig ikke nok om dem og deres konsekvenser, især fordi de hidtil har været undtaget registrering under EUs kemikalielovgivning, REACH, lyder det fra eksperter. Men nu tyder det på, at polymererne i fremtiden også skal registreres under REACH.

I EU-Kommissionens forslag til registrering af polymerer i REACH vil de gøre det nemt for industrien ved at begrænse de registreringspligtige polymerer baseret på en række kriterier. Men ifølge The International Panel on Chemical Pollution (IPCP), et internationalt netværk af forskere, er de opstillede kriterier ikke gode nok.

IPCP gør i en erklæring opmærksom på, at EU-Kommissionen i deres forslag ikke tager hensyn til nyeste forskning samt de usikkerheder, der stadig er på området. Men det bør de, lyder det fra forskerne.

Lovgivning bør sikre høj beskyttelse af mennesker og miljø

Ud fra de foreløbigt opstillede kriterier, vil kun ca. 6% af estimerede 200.000 polymerer på EU’s marked potentielt kræve registrering. Derudover kommenterer forskerne på, at de fleste af de polymerer, som bruges i store mængder og i høj grad bidrager til plastikkrisen samt mikro- og nanoplastikforureningen, ikke vil kræve nogen registreringsproces.

EU-kommissionen bør sikre et højere beskyttelsesniveau af både menneskers helbred og miljøet. For at kunne det mener IPCP, at EU-kommissionen bør have en struktur for registrering af alle polymerer i en trinvis proces, der prioriterer de typer af polymerer, der bruges mest af, da det sandsynligvis også er disse, som mennesker og miljø eksponeres mest for.

Læs også: Forskere slår alarm: Havets liv er ved ‘afgrunden til en katastrofe’

Lovgivningen bør tage flere aspekter i betragtning

Forskerne kritiserer derudover også, at den potentielle nye lovgivning på området kun vedrører selve polymererne og ikke deres afledte effekter.

Forskerne peger på, at materialerne ikke kan anses som ‘rene’, da plastikpolymerer typisk indeholder såkaldte ‘ikke-bevidst tilsatte stoffer’ (på engelsk kaldet ‘non-intentionally added substances’. Disse stoffer er ofte ukendte og kan inkludere diverse urenheder og forurenende stoffer, der kan være giftige.

I forslaget til lovgivningen har EU-Kommissionen defineret såkaldte Polymers of Low Concern (PLC): polymerer der ifølge EU kan anses som polymerer med lav bekymring. Disse PLC’ere skal kunne undtages registrering. Men her peger forskerne på, at det nuværende PLC-begreb ikke dækker over de problemer, der kan opstå under produktion og bortskaffelse. Og det er problematisk, da nogle stoffer teknisk set kan opfylde de kriterierne for at være en PLC og dermed undgå registrering, men hvor disse stadig kan være skadelige for mennesker og miljø grundet den emission der sker under polymerernes livscyklus.

Derudover mener forskerne også, at lovgivningen bør tage polymerernes bidrag til forureningen med mikro- og nanoplastik i betragtning. De små stykker plastik kan, bl.a., blive genereret af tekstiler, og disse kan via luften spredes til og dermed forurene fjerntliggende områder. Derudover kan mikroplastik også ende i fødekæder, da dyr kan indtage dem ved en fejl.

Læs også: Hundredvis af fiskearter indtager plastik – også dem, vi spiser

I Plastic Change mener vi, at lovgivningen bør sikre højest mulig beskyttelse af mennesker og miljø. Derfor arbejder vi også på EU-niveau for strengere regulering af syntetiske polymerer under REACH.

Anne Lassen

Digital Storyteller