Vi har lavet 10 bud på tiltag, som kommunerne kan iværksætte for at minimere plastikforbruget.

1. Lav en plastikstrategi

Enkelte kommuner har det allerede, men de fleste har ikke. At udarbejde en overordnet plastikstrategi for kommunen er en god øvelse i at finde de steder, der kan sættes ind for at reducere plastikforbruget.

Med ambitiøse mål og rammer for plastikforbruget kan kommunerne skabe en fælles retning mod et lavere ressourceforbrug, mindre affald og mindre skadelig kemi.

Strategien bør fokusere på at forebygge og reducere frem for på håndtering af affaldet, når det allerede er skabt.  

2. Drop engangsservicen

Det gavner både klima, miljø og natur, når engangsservice som kopper, bestik og tallerkener skiftes ud med service, der kan vaskes og bruges mange gange. Derfor kan kommunerne gå foran med den grønne omstilling ved at droppe engangsservice og (gen)indføre helt almindelig service af porcelæn, stål, glas og lignende, som kan vaskes og bruges mange gange.

Frederiksberg Kommune igangsatte i 2019 et forsøg med forbud mod engangsservice i kommunens institutioner og arbejdspladser, og i 2022 blev ordningen permanent – dog med undtagelse af bl.a. plejehjem og skolemad. Kommunen sigter mod i 2026 at få alle institutioner med i ordningen.

Også i Esbjerg Kommune har man siden 2020 gjort det umuligt for kommunens institutioner at indkøbe engangsservice.

3. Beskyt børn mod skadelig kemi i daginstitutionen

Skadelig kemi fra plastikprodukter er et alvorligt problem, og kommunerne kan bidrage til at reducere eksponeringen for de skadelige stoffer.

Et godt sted at starte er at udfase service af melaminplastik, som er udbredt i mange daginstitutioner. Melaminplastik indeholder nemlig uønsket kemi, der kan migrere til mad og drikke, særligt når det kommer i kontakt med varme.

I 2022 testede Forbrugerrådet Tænk børnekopper i melaminplastik og fandt, at alle kopperne afgav stoffet formaldehyd, mens fem ud af otte kopper afgav melamin. Formaldehyd kan være kræftfremkaldende, mens melamin blandt andet kan skade nyrer og blære og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Derfor bør melamin-plastik ikke bruges til at servere mad til de små i daginstitutionerne, særligt ikke i institutioner med madordninger, hvor der serveres varm mad. Læs mere om at afskaffe melaminplastik i daginstitutionerne her.

4. Flere vandposter 

At købe vand på plastikflasker er udbredt i Danmark på trods af, at vi har postevand i god kvalitet. Det er ærgerligt, for i Danmark har vi et alt for højt ressourceforbrug og er det land i hele EU, som producerer allermest affald per indbygger.

Kommunerne kan være med til at nedbringe forbruget af købe-vand på flaske ved at opsætte vandposter, der gør det nemt at fylde den medbragte drikkedunk. I tillæg kan der udvikles en app, hvor vandposterne er kortlagt, så det er nemt at finde den nærmeste, når man er på farten. 

5. Events med genbrugskrus 

Engangsservice belaster klimaet, miljøet og naturen langt mere end service, der kan vaskes og bruges mange gange.

Kommunerne kan nedbringe forbruget af engangsservice ved at lade det indgå i kravene til både interne og eksterne arrangører, der afholder arrangementer på kommunens område, at der skal serveres drikke og/eller mad i vaskbar service.

I Københavns Kommune stiller man krav om genbrugskrus ved events og arrangementer på kommunens område.

Kommunerne kan også tænke i et større system som i Aarhus, hvor kommunen har etableret et pantsystem til takeaway-kopper og madbeholdere, der kan leveres tilbage i pantautomater på gadeniveau. Her kan der med fordel koordineres med det nationale partnerskab, som forhåbentlig munder ud i et fælles nationalt pantsystem på takeaway-emballage inden for de kommende år.

6. Kunstgræsbaner uden skadelig kemi 

EU har besluttet, at gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner skal udfases senest i 2031. Og med god grund. Det fyld, som bruges i langt de fleste baner i dag, består nemlig af granulat fra kasserede bildæk, som indeholder en række skadelige stoffer og derfor ikke hører til i hverken naturen eller på idrætsbaner.

Kunstgræsbaner er iflg. EU den største enkeltstående forureningskilde til bevidst tilsat mikroplastik i miljøet med en udledning på op til 16.000 ton årligt.

En analyse fra Plastic Change og Københavns Universitet viser desuden, at gummigranulaten på danske fodboldbaner indeholder skadelige stoffer, der kan påvirke menneskers sundhed.

Derfor bør kommunerne beskytte både sine borgere og naturen mod skadelig kemi ved at afsøge alternativer til fyld i kunstgræsbanerne og ikke anlægge nye kunstgræsbaner med gummigranulat som fyld.

7. Fælles fyrværkeriaffyring

Nytårsfyrværkeri er lig med store mængder affald, der i dagene omkring nytår bliver skudt op i luften og drysset ud over gader og stræder, herunder i naturen og grønne områder. Det er problematisk, for fyrværkeri er fyldt med tungmetaller og skadelig kemi, der udvaskes til vores miljø og natur.

Vi kender alle synet efter nytårsaften af store mængder affald, hvoraf noget af det aldrig bliver ryddet op men blot ender som gift i naturen til skade for vores miljø og sundhed.

Derfor bør mængden af fyrværkeri begrænses og affyringerne kontrolleres. Dette kan kommunerne gøre ved at afholde fælles kommunale fyrværkeriaffyringer på afgrænsede steder, hvor der tages hensyn til både dyr og natur, og hvor det foregår under kontrollerede forhold, hvor man er sikker på der kan ryddes op igen. Det vil forhåbentlig gøre, at nogle borgere vil droppe deres eget indkøb og affyring af fyrværkeri. Læs mere om plastik og fyrværkeri her.

8. Spar ressourcer og minimér affald med grøn indkøbspolitik

Kommunerne bruger hvert år mange milliarder kroner på indkøb. Derfor er det en oplagt muskel at sætte fokus på, hvis kommunerne gerne vil gøre noget for klima og miljø.

Indkøbspolitikken bør have fokus på langsigtede investeringer i holdbare produkter, der kan repareres og genbruges, og som er fri for skadelig kemi.

Produkter bør prissættes ud fra livscyklus i stedet for anskaffelsespris, så det har betydning både hvordan og med hvilke ressourcer, produktet er skabt, men også hvor hurtigt det ender som affald. Det bør også afsøges, hvornår leasing og leje kan give mening frem for at eje. Se mere inspiration til en grøn indkøbspolitik i kataloget her.

9. Udfas produkter, der udleder mikroplast  

Mikroplast er bittesmå stykker plastik, som er svære at se med det blotte øje, men som udledes fra almindelige hverdagsprodukter via bl.a. luft og spildevand ud i vores miljø.

Fordi plastik er overalt omkring os, er der rigtig mange kilder til mikroplastik. Kommunerne kan aktivt arbejde med at sikre, at deres forbrug og indkøb bidrager mindre til mikroplastforurening.

I Esbjerg Kommune har man siden 2020 arbejdet på at fjerne konkrete produkter, der udleder mikroplast, fra kommunens indkøb. Det gælder indtil videre klude og arbejdssko af plastik, som udleder mikroplastik ved slid.

10. Forbud mod sundhedsskadeligt slam på markerne

I Danmark er det almindeligt, at spildevandsslam fra rensningsanlæg bruges som gødning på markerne. Denne praksis er dog problematisk, da der til at udfælde kvælstof fra spildevandet anvendes flokkuleringsmidlet polyakrylamid, en type mikroplastik med skadelig kemi, som ender i store mængder ude på markerne sammen med slammet.

Samtidig ved vi, at mikroplastik kan optages i afgrøder. Akrylamid er et kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionsskadeligt stof, der er på EU’s kandidatliste til stoffer, der bør udfases. Det er derfor ikke noget, der bør sprede ud over grøntsager, korn eller andre afgrøder. Derfor har flere lande, herunder Tyskland, forbudt spredning af slammet, når der er anvendt polyakrylamid til flokkulering.

I Danmark arbejder forskere på at finde et alternativ til det skadelige flokkuleringsmiddel, men indtil det er udviklet, bør der indføres et forbud mod spredning af spildevandsslam med polyakrylamid på de danske marker. Dette kan kommunerne i samarbejde med lokale rensningsanlæg indføre.