Det arbejder vi for politisk:



Støt vores politiske indsats
Støt vores kamp mod unødvendig plastik
Mange tror, at Danmark er på rette vej mod at nedbringe plastikforbruget. Det er desværre langt fra tilfældet, og globalt såvel som nationalt står plastikforbruget kun til at vokse i de kommende år.
I Danmark har vi set en række tiltag under seneste regeringsperiode, hvor bl.a. salget af engangsplastikposer er blevet nedbragt. Men tiltagene modsvarer langt fra plastikkrisens alvor og omfang, og dens enorme konsekvenser for klimaet, miljøet, naturen og menneskers sundhed.
Der er stærke kræfter på spil, som kræver stærke modsvar. Den globale olieindustri investerer massivt i at udbygge plastikproduktionen som deres nye væksteventyr. Kemikalieindustrien kæmper indædt for at fastholde skadelige kemikalier i vores hverdagsprodukter. Og plastikindustrien har sammen med blandt andet genanvendelsesvirksomhederne stor interesse i, at plastik fortsat skal være en større og større del af vores hverdag.
Med din støtte kan vi fortsætte kampen for at komme unødvendig plastik til livs.