Hvad gør vi? Mere fokus på plastikreduktion – Både i Danmark og i verden

En stor prioritet i Plastic Changes arbejde er at påvirke beslutningstagere i Danmark, EU og internationalt i retning af ambitiøs og effektiv lovgivning mod plastikforurening. Initiativer løftet af frivillige, miljøorganisationer og erhvervsliv kan bære os langt – men vi når ikke i mål uden de politiske rammevilkår og regulering.

Plastic Change’s vigtigste politiske mærkesag er at sikre, at forebyggelse og reduktion står øverst på dagsordenen, når det gælder om at komme mængden af plastikaffald livs. Det er misforstået, at vi kan rydde verdenshavene op og genanvende os ud af plastikkrisen. Produktionen af plastik forventes at firedobles inden 2050,  og samtidig vil det udledte plastikaffald til havmiljøet fordobles inden 2030. Vi er nødt til at fokusere på at knække kurven for det stigende plastikforbrug og -forurening ved at reducere mængden af plastik i omløb og fremme genbrugsløsninger i stedet for brug-og-smid-væk-kultur.

Den danske indsats

Plastic Change har i flere år kæmpet for at få en dansk politisk plan for, hvordan vi håndterer den stigende plastikforurening. Vi har blandt andet i samarbejde med Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening leveret vores konkrete bud på politiske initiativer. I december 2018 kom regeringen med en national plastikhandlingsplan, der indeholder 38 initiativer, hvortil der i februar 2019 blev skabt enighed på tværs af alle partier om at nedbringe plastikforurening og fremme en cirkulær plastikøkonomi.

Handlingsplanen afspejler langt hen ad vejen de forslag, Plastic Change er kommet med. Men ambitionsniveauet er forsat for lavt, og de økonomiske midler, der er afsat til initiativerne, er begrænsede. Her er et overblik over de foreslåede politiske initiativer sat overfor vores forslag til, hvilke initiativer der er nødvendige: NGO’ernes smileyordning vs. regeringens plastplan.

Derudover overleverede vi i september 2019 en række politiske anbefalinger vedrørende plastik og reduktion sammen med ovenstående miljøorganisationer og WWF Verdensnaturfonden.

Plastic Change arbejder politisk for:

• Initiativer der sikrer, at vi reducerer vores plastikforbrug. Danmark holder europarekorden i mængden af generet affald per indbygger, og vores plastikforbrug er støt stigende. Vi skal overforbruget til livs, f.eks. ved at gøre det attraktivt at drikke af genbrugs-kaffekopper og gøre det let at fylde vores drikkedunk med vand i det offentlige rum i stedet for at købe vand på flaske. Vi har indtil videre fået politikerne til at gå med til at teste retur-ordninger for genbrugs-kaffekopper som i Freiburg i Tyskland samt kortlægge og informere om muligheder for at fylde drikkedunke.
• Plastikemballage ensrettes, så det kan genanvendes. Det nye nationale plastikcenter skal bygge på de erfaringer, vi har gjort os i Forum for cirkulær Plastemballage og konsortiet Rethink Plastic. Formålet er at begrænse antallet af plastikemballagetyper til fødevarer til 2-3 typer og skabe bindende retningslinjer for materialevalg og design, der fremmer genanvendelse.
• Genanvendelsen af plastikemballage skal stige markant i Danmark. Det vurderes, at vi i dag genanvender under 20% af plastikemballagen. Danmark er således blandt de lande i EU, der er dårligst til at genanvende plastik. Vi forbrænder mere end halvdelen af den danske plastik, på trods af, at plastik er en ressource, der kan bruges igen og igen og derfor ikke bør brændes af. På baggrund af EU’s nye krav om, at minimum 50% af plastikemballage skal genanvendes i 2025, arbejder Plastic Change for, at forbrændingsanlæggene udfases, og at der bliver investeret i genanvendelsesindustrien. Desuden skal der gennemføres ensrettet og separat sortering af plastik i alle Danmarks 98 kommuner.
• Der skal investeres yderligere i det danske pantsystem, så det ikke kun omfatter emballager til drikkevarer. En udvidelse af pantsystemet til visse fødevareemballager vil sikre indsamling af materialer, der kan oparbejdes til ny emballage. Ifølge Dansk Retursystem kommer mindst 90 % af den emballage, der er pant på, retur – og befolkningens tilfredshed med pantsystemet er meget høj. Derudover medfører pant, at emballagen ikke ender i naturen.

Plastic Change i EU og globalt

EU’s plastikstrategi er verdens mest ambitiøse bud på en politisk indsats mod plastikforurening, og hvordan vi overgår til en cirkulær plastøkonomi. Planen sætter blandt andet en række overordnede mål for, at alle plastikemballager på EU-markedet genbruges inden 2030, forbruget af engangsprodukter vil blive reduceret, og anvendelse af mikroplastik vil blive begrænset.

I december 2018 lykkedes det at nå til enighed om et engangsplastikdirektiv i EU, der har til formål at reducere mængden af engangsplastikaffald i naturen. Plastic Change har i gennem Rethink Plastic Alliancen kæmpet for, at lovgivningen blev så ambitiøs som muligt. Det er først og fremmest engangsplastik, der ender i havet og vores natur. Derfor skal vi have en politisk regulering, der begrænser netop den type af plastik.

Den endelig lovtekst inkluderer blandt andet:

• Forbud mod en række engangsplastikprodukter som sugerør, tallerkener, bestik og emballage og kopper af flamingo.
• Krav om, at producenter af visse plastikprodukter skal betale omkostningerne forbundet med oplysning, oprydning og affaldshåndtering af deres produkter. Det betyder også, at producenterne får ansvar for at fjerne cigaretskod, som er det affaldsprodukt, der findes mest af i naturen!
• EU-niveau fastsat krav om brug af min. 25% genanvendt plastik i nye plastikflasker i 2025.

Plastic Change er til gengæld kritisk over for følgende punkter:

• Det er ikke lykkedes at nå til enighed om et fælles og bindende mål for at reducere mængden af takeaway-emballager og -kopper.
• Kravet om, at alle medlemslande skal indsamle minimum 90% af alle plastikflasker, er udskudt til først at træde i kraft i 2029.

Læs mere om hvad den nye engangsplastik lov kommer til at betyde i hverdagen. I Plastic Change vil vi arbejde for, at Danmark ikke blot lever op til de nye krav men går forrest i EU og fastsætter ambitiøse mål og sætter gang i initiativer, der sætter en stopper for engangsplastik.

EU-Kommissionen har desuden fokus på at reducere mikroplastik fra dæk og skosåler og vil bl.a. igangsætte udvikling af metode til måling af dækafslid. Derudover bakker Plastic Change op om kommissions arbejde for et EU-forbud mod mikroplastik i kosmetiske produkter.  

Internationalt politisk arbejde

Plastikkrisen er global. Derfor arbejder Plastic Change internationalt med at påvirke lovgiverne med udgangspunkt i eksisterende initiativer såsom The Honolulu Strategy and Commitment, som Plastic Change har underskrevet, og samarbejdsforaer som FNs Global programme on Marine Litter, hvor Plastic Change er partner.

Plastic Change har desuden opnået observatørstatus hos FN, og vi er repræsenteret i styregruppen for den globale bevægelse Break Free from Plastic, der består af over 2000 organisationer.