Debat
Plastik er begyndt at snige sig under huden på mennesker – bogstaveligt talt
For få år siden var plastikforureningen et fjernt problem, der først og fremmest handlede om vores hav og konsekvenserne for havets dyr. Langt fra vores hverdag. Den videnskabelige udvikling går dog lynhurtigt. I dag kan forskerne måle, at der er mikroplast i luften vi indånder, maden vi spiser og i vores drikkevarer. Forureningen med plastik er som en boomerang kommet tæt på os mennesker.
Plastik giver os mennesker en række vigtige fordele, men der er en væsentlig og upåagtet bagside. De mange millioner tons plastik, der ender som forurening i miljøet, nedbrydes over tid og resulterer i mikroplastik. Hertil kommer den mikroplastik, der opstår, når vi slider produkter som dæk, sko og tekstiler, eller tilsætter direkte til f.eks. cremer. Det kan have utilsigtede konsekvenser for vores miljø og vores sundhed. Konsekvenser, som vi på ingen måde har overblik over. Og plastikproduktionen vokser. Den forventes at være tre gange større i 2040. I takt med at produktionen vokser, øges forureningen og mængderne af mikroplast i vores omgivende miljø.
Et forskningsmæssigt jordskred
Forskerne har på det seneste, for alvor skabt et gennembrud i vores viden om mikroplastik ved at udvikle målemetoder, så de med sikkerhed kunne måle plastik helt ned til få tusindedele millimeter. Ja, endda endnu mindre partikler, såkaldte nanopartikler. Og det har på godt og ondt givet pote.
Forskernes arbejde betyder, at vi i dag kan måle mikroplast overalt på kloden. Vi ved, at det regner med mikroplast på jordens fjerneste egne, og at mikroplast føres med vinden og havstrømme jorden rundt. På havets dybeste steder, i alverdens søer og på gletschere jorden rundt, finder vi mikroplast. Hidtil har fokus været på havet, men forskere har i stigende grad også vendt blikket mod land. FN’s fødevareorganisation FAO peger på i deres rapport fra november 2021, at vores marker, hvor vi dyrker vores afgrøder, indeholder endnu højere niveauer af mikroplastik end havene. FAO konkluderer, at fordi plastikken kan trænge ind i vores fødevarer, udgør den potentielt et sundhedsproblem.
Der er tale om et forskningsmæssigt jordskred. For ikke alene har forskning været i stand til at identificere mikroplastik på alle klodens hjørner og afkroge. Den har nu også identificeret mikroplastik flere steder i kroppen på mennesker. Nye og forbedrede målemetoder betyder, at forskerne har fundet plastik dybt nede i vores lunger, tarme, afføring, modermælk, moderkage, hjerte, urin, nyrer og endda i vores blod.
Flere og flere undersøgelser peger på kilder til at vi indtager mikroplastik. Undersøgelser viser blandt andet, at når varm kaffe hældes i en to go kaffekop, med plastik på indersiden af papkoppen, frigives der billioner af plastpartikler til kaffen, som vi efterfølgende indtager. Ikke nok med at vi drikker og spiser mikroplastik, vi indånder det også. Indendørs er det i form af støv fra tøj, møbler og tæpper, og udendørs fra slid af bildæk og plastik nedbrudt i naturen. Og vi kender i dag ikke de fulde sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi mennesker udsættes for mikroplastik gennem hele livet.
Vores sundhed er på spil
De mange nye forskningsprojekter, der nu ser dagens lys, peger således på, at den omfattende forurening med mikroplast også ender i os mennesker. Det er denne kobling mellem forurening af naturen og effekter på mennesker, der i stigende grad bør optage os. Forskningens voksende viden om mikroplastik er væsentlig, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at jo mindre partikler er, jo større sundhedsrisiko udgør de. EU’s komite for risikovurdering vurderer, at jo mindre plastpartiklerne er, jo nemmere optages de i menneskekroppen, og jo større skade kan de potentielt forårsage.
I det nyeste studie af, hvordan mikroplast påvirker menneskeceller, fandt man effekter som celledød, allergiske responser og skader på cellemembranen. Forskerne bag det pågældende studie peger på, at effekter på menneskeceller i laboratoriet er den første indikator på, at mikroplast har sundhedseffekter. Vi ved allerede, at når gravide rotter i forsøg indtager mikroplast, så går der ikke længe før plastpartiklerne også cirkulerer i hjerte og hjerne hos deres fostre. Hos mus er det observeret, at plastpartikler kan trænge fra blodbanen ind i hjerneceller. Et andet studie har påvist, at der hos fisk ses nedsat evne til at formere sig, når fiskene udsættes for mikroplastik. Et nyligt studie i mennesker påviste højere koncentrationer af mikroplast i afføringen fra patienter med inflammatorisk tarmsygdom end i raske. Med andre ord; når plastik nedbrydes og bliver til mikroplast, udgør den et muligt sundhedsproblem.
Det må vi ikke sidde overhørigt og derfor anbefaler Plastic Change, at forskningen i langt højere grad også skal integrere viden om plastik i miljøet, viden om kilder til at vi mennesker optager plastik og de potentielle sundhedsskadelige effekter det måtte have.
Vi må handle ud fra ‘forsigtighedsprincippet’ da videnskaben ikke (endnu) kan give det fulde billede af omfanget og konsekvenserne, men vi ved nu nok til, at vi skal holde os til forsigtighedsprincippet og sætte alt ind for at stoppe den stigende forurening med mikroplastik. For vi har ikke tid til at vente, da vi ikke ved hvornår det er for sent.
Af Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change, Jes Vollertsen, professor Aalborg Universitet, Kristian Syberg, lektor Roskilde Universitet, Kristine Højgaard Allin, lektor og læge Aalborg Universitet og Steffen Foss Hansen, lektor Danmarks Tekniske Universitet. Artiklen er bragt i en længere version i Politiken.