Plastik er et af de klima- og miljøproblemer, hvor fremskrivningerne er både enormt klare og enormt dystre, og alligevel er der ikke for alvor sat ind med handling i de senere år. Hvis en ny regering vil skabe reelle resultater for klima, miljø og natur, er den derfor nødt have plastik med i sit regeringsgrundlag. 

I dag blev der taget hul på regeringsforhandlingerne på klima-, miljø- og naturområdet. Mens det stadig er ganske usikkert, hvilke partier en ny regering kommer til at bestå af, er der til gengæld ikke nogen tvivl om, at den nye regering uanset farve og bogstavkombinationer er nødt til at finde løsninger på natur-, miljø- og klimakriserne. Her er det vigtigt ikke at overse en faktor, der påvirker alle tre kriser, nemlig plastik. Derfor er det vores håb, at en ny bredt funderet plastikhandleplan vil blive en del af det kommende regeringsgrundlag.

Forrige handleplan har ikke løst plastikproblemet

Den tidligere plastikhandlingsplan fra 2018 har langt fra løst de store problemer med plastik. Det skyldes blandt andet, at handleplanens fokus var forkert. Der er behov for en ny handleplan med en bredere og mere holistisk tilgang til plastikproblemet, hvor fokus er på at reducere produktion og forbrug af plastik og hvor problemet adresseres bredt i forhold til blandt andet klima og CO2-reduktion, biodiversitet, sundhed og landbrug. Med det rette fokus kan en ny handleplan være et stærkt fundament for at Danmark i løbet af de næste fire år kan blive et grønt foregangsland på plastikområdet. Det er vi nemlig meget langt fra at være i dag, hvor lovgivning, der er lavet de seneste år, primært er kommet fra EU. Lande som Frankrig, Spanien og Tyskland er milevidt foran os med lovgivning, der nedbringer mængden af plastikaffald, fremmer genbrugsløsninger og sætter ambitiøse mål for reduktion i plastikforbruget.

Danmarks fodslæben på dette område er uden tvivl en del af årsagen til, at vi er det mest affaldsproducerende land i EU, og at vi endnu ikke har styr på kemien i danskernes hverdagsprodukter. Vores emballageforbrug stiger, og efter at vi i årtier har forsøgt at opnå effektiv genanvendelse af plastikaffald står vi et sted, hvor under halvdelen af det hustandssorterede plastikaffald bliver genanvendt. Se eksempler på reduktionsløsninger i vores politiske forslagskatalog.

Ud over behovet for en ny handleplan er det afgørende, at plastik ikke bliver overset i flere af de emner, der har fyldt på den grønne dagsorden under folketingsvalgkampen.

Plastik er et klimaproblem – og bliver overset i den aktuelle energikrise 

Den globale plastikproduktion anslås at være firedoblet i 2050. Dermed vil fire gange så meget olie og gas gå til produktion af plastik, som allerede i dag udgør en stor del af efterspørgslen på de fossile brændsler. I takt med, at verdens lande skærer ned på de fossile energikilder, bliver plastikproduktionen det nye væksteventyr for olie- og gasindustrien. Den petrokemiske industri, der omdanner olie og gas til plastik, forventes at udgøre den største stigning i efterspørgslen på råolie i 2030. Og hvis plastik var et land, ville det være den 5. største udleder af CO2. Dermed er plastik et overset redskab til at opnå CO2-reduktioner og bør i højere grad indgå i arbejdet for at nå de danske klimamål. 

Plastik er også en overset brik i den aktuelle energikrise. For mens krisen får kommuner til at lukke for det varme vand i sportshallerne, sløjfe julebelysningen og skrue ned for varmen på skoler og i andre offentlige bygninger, så mangler der i den grad opmærksomhed på energiforbruget til fremstilling af produkter, som vi reelt ikke har brug for. Det gælder ikke mindst engangsplastikprodukter, der udgør ca. halvdelen af den globale plastikproduktion. At skære ned på plastikforbruget og -produktionen er en lavthængende frugt, der kan nedbringe vores forbrug af olie og gas, men som ingen endnu har villet røre ved. 

Plastik bør indgå i ny naturlovgivning

Plastik har en markant negativ påvirkning på biodiversiteten, og derfor bør plastik tages med, når der laves ny naturlovgivning. Plastik påvirker biodiversiteten både direkte, når dyr på land og i vand bliver fanget i, skærer sig på eller bliver kvalt i stykker af plastikaffald og mere indirekte, når mikroplastik og kemikalier fra plastikforurening truer hele økosystemer og ender i vores fødekæde.

I 2022 overskred vi officielt den planetære grænse for forurening med kemikalier fra blandt andet plastik. Plastik nedbrydes langsomt i naturen og forsvinder aldrig helt. Plastikken bliver i stedet til mikroplastik, som kan bevæge sig over meget store afstande med havstrømme, bølger, tidevand, vind og floder og akkumuleres over tid. Mikroplastik er da også veldokumenteret i den føde, vi henter fra havet – bl.a. i sild, muslinger, torsk. Derfor er en ny naturlov er nødt til at adressere plastikproblemet, hvis den reelt skal fremme den biologiske mangfoldighed og stoppe nedgangen i arter, som i dag er alarmerende høj. 

Landbrugsjord indeholder mere plastik end havet

Ud over et fortsat fokus på plastik der udledes til havmiljøet, er der stort behov for at kigge på plastik i landbruget. Landbruget anvender plastik i så stor stil, at vores landbrugsjord indeholder 4-23 gange mere mikro- og nanoplastik end havet. Det skyldes bl.a., at der er plastik i pesticider, gødning og endda omkring selve frøene som bliver til fødevarer. I Danmark er der også et stort plastikproblem forbundet med den slam, som vi spreder ud over marker og afgrøder, som indeholder store mængder mikroplastik.

Plastik er altså i stor stil til stede i vores fødekæde, og plastik er således også påvist i menneskers urin, afføring, maver og blod. Det er på tide, at vi kigger alvorligt på at fjerne plastik og kemikalier fra vores fødevarer, og her spiller landbruget en afgørende rolle.Der er derfor behov for en grundig kortlægning af brugen af plastik i dansk landbrug samt en handleplan for at nedbringe landbrugets brug af plastik.

Plastik er potentiel trussel mod folkesundheden

At mikroplastik findes i menneskekroppen er særdeles veldokumenteret, men vi har fortsat for lidt dokumentation omkring de sundhedsmæssige konsekvenser ved tilstedeværelsen af plastik – og dermed en række potentielt skadelige kemikalier – i kroppen. Indledende studier giver anledning til bekymring, og vi ved, at mikroplastik i kroppen bl.a. har konsekvenser for fertilitet hos dyr.Derfor bør en ny regering sikre en styrket forskningsindsats i konsekvenserne af mikroplastik i menneskekroppen, vores organer og blod, så vi ikke ender samme sted som med PFAS, hvor udledningen bliver stoppet alt for sent. I stedet bør man anlægge et forsigtighedsprincip og begrænse mikroplastik langt mere effektivt, end man gør i dag.

Malene Høj Mortensen

Political Bridge Builder