Plastic Changes overordnede mål er at sikre, at forebyggelse og reduktion står øverst på dagsordenen, når det handler om at komme mængden af plastikaffald til livs. Det er misforstået, at vi kan rydde verdenshavene op eller alene genanvende os ud af plastikkrisen. Det afgørende er, at vi reducerer produktionen og forbruget og derved tager fat om plastikforureningsproblemet ved roden.

Se her vores aktuelle politiske forslag:

Vi skal have et plastfrit valg/alternativ

Forslag: Alle større supermarkeder skal afsætte 20% af deres areal til salg i løsvægt (områder fri for engangsemballager med mulighed for genpåfyld) senest i 2025. 

Formål: Reducere emballageforbrug og fremme genbrugelige emballageløsninger. Engangsemballage til fødevarer er en af de store kilder til det stigende plastikforbrug. Cirka halvdelen af den samlede globale plastikproduktion går til engangsprodukter, og den samlede plastikproduktion er siden 1950’erne steget fra 15 mio. ton årligt til ca. 380 mio. ton årligt i 2015. Fremskrivninger anslår, at plastikproduktionen i 2050 vil være firedoblet, og at halvdelen heraf vil gå til engangsplastikprodukter. Udviklingen er stærkt problematisk, og engangsemballage er en af de typer produkter, der udgør et stadigt stigende både klima-, miljø, og ressourceproblem.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Ved køb af takeaway skal forbrugeren tilbydes et alternativ til engangsemballage i form af en genopfyldelig emballage, der vaskes og bruges igen, som man har gjort i fx Tyskland og Holland. København og Aarhus Kommune er i gang med at udvikle lokale pantsystemer, men mangler national lovgivning. 

Formål: Reducere emballage- og affaldsmængder, rykke fra engangsbrug over til flergangsbrug, nedbringe forbruget af engangsplastik og andre engangsprodukter. Mere valgfrihed og magt til forbrugeren, da det i dag oftest ikke er muligt at vælge en alternativ emballageløsning til takeaway-maden. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Caféer og restauranter skal pålægges at servere mad og drikke i genbrugelig service, der kan vaskes og bruges igen, når kunden indtager sin mad eller drikke på caféens eller restaurationens område. 

Formål: Engangsservice er unødvendigt resurseforbrug, ikke mindst når mad og drikke indtages on-site, da der er gode muligheder for at vaske og genbruge servicen (gælder fx kæder som McDonalds og BurgerKing, der er storforbrugere af engangsservice, selvom kunden spiser på stedet).

Læs samlet udspil her

Forslag: Brug af genbrugskrus skal føjes til de kriterier, som restauranter, barer og caféer skal efterleve,
når de får tilladelse til udeservering på kommunens område. Der skal i den forbindelse udvikles et
nationalt pantsystem til genbrugskrus og -kopper, som skal understøtte kravet til
virksomhederne.

Formål: Engangskrus og -kopper til kolde og varme og drikke er en stor kilde til affald i byrummet, naturen og i
havet. Engangsforbruget er samtidig et unødvendigt stort træk på klodens resurser til produkter, der
benyttes meget kort, før de bliver til affald. Ved skifte fra engangsbrug til flergangsbrug af kopper og krus
vil nedbringe miljø- og klimabelastningen betragteligt.

Læs samlet udspil her.

Plastik truer vores sundhed

Forslag:

  • Danmark skal forbyde tilsat mikroplastik i alle kosmetiske produkter og rengøringsartikler, ligesom man har gjort i Irland. 
  • Infill af plastik til kunstgræsbaner af plastik skal udfases og erstattes med infill af organiske materialer.
  • Der skal afsættes penge til mere forskning i mikroplastiks betydning for menneskers sundhed. 

Formål: Der er akut behov for lovgivning, som bremser spredningen af og forureningen med mikroplastik, som vi ved er er overalt omkring os: På bunden af de dybeste have, i sneen på de højeste bjerge, i luften vi indånder, i maden vi spiser, i vores urin og afføring og i moderkagen på gravide kvinder. Senest er mikroplastik i marts i år blevet påvist i menneskers blod, hvorfra det kan vandre til andre dele af kroppen. 

Læs samlet udspil her

Vi skal reducere plastikforbruget

Forslag: Der skal sættes nationale mål for øget genbrug og reduktion af emballage. Konkrete mål kunne være: 

  • Emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030
  • Genbrug skal udgøre en stigende andel af den markedsførte emballage: 10 % i 2025, 15 % i 2027 og 50 % i 2030.
  • 25% af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på markedet i Danmark i 2025, skal være genbrugelige, stigende til 80 % i 2030.

Formål: I EU’s emballage- og emballageaffaldsdirektiv er der fastsat genanvendelsesmål, men ikke mål for at reducere mængden emballager og sikre, at flere emballager kan genbruges. Det betyder en skævvredet incitamentstruktur, hvor producenter har større incitament for at designe emballage, der kan genanvendes end de har for at skære ned på emballage og udvikle emballage, der kan vaskes og bruges igen. Flere andre EU-lande har som resultat af dette indført nationale genbrugsmål som tillæg til det udvidede producentansvar. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der indføres et generelt forbud mod cigaretfiltre, der indeholder plastik.

Formål: Nedbringe mængden af cigaretfiltre, der er en af de største kilder til henkastet affald i naturen, hvor de udleder både store mængder mikroplastik og tusindvis af skadelige kemikalier til miljøet. Cigaretter er ikke kun et sundhedsproblem, men også et enormt miljøproblem, og der er intet bevis for, at cigaretfiltre gør cigaretrygning mindre sygdomsfremkaldende, ifølge både WHO og Kræftens Bekæmpelse

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal pålægges en ekstra skat på produkter, som er designet til engangsbrug, med mindre det er til klinisk brug.

Formål: Det skal være dyrere at fremstille produkter, som er designet til kun at blive brugt én gang, så omkostningen ved at sætte engangsprodukter på markedet i højere grad står mål med de miljø- og klimamæssige omkostninger, der er ved produkterne.

Læs samlet udspil her.

Forslag:

  • Indfør et udvidet producentansvar på tekstiler.
  • Fastsæt reduktions- og genbrugsmål for markedsførte tekstiler i Danmark.
  • Indfør forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler. 

Formål: Hvert år sælges der 85.000 tons tøj og tekstiler i Danmark, hvilket svarer til 15 kg tekstiler årligt per dansker. Det enorme forbrug af tøj i Danmark er formentlig en væsentlig grund til, at vi allerede i marts i år havde opbrugt den andel af klodens resurser, som burde række til et helt år. Der produceres langt mere tøj, end den enkelte har brug for, og det er på tide at ansvaret for denne overproduktion i højere grad lægges over på mode- og tekstilindustrien selv.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Indfør skærpede regler for brug af fyrværkeri.

Formål: Hvert år er der med den nuværende lovgivning hele seks dage omkring nytår, hvor al logik omkring henkastet affald og miljøforurening er sat ud af spil. I disse dage er det fuldt lovligt at sende raketter og andet fyrværkeri op i luften, som bliver til affald i det sekund, de sprænger, hvorefter det bliver spredt ud over gader og stræder, i naturen og som udledes til miljøet. Selvom flere danske importører er gået over til plastfrit fyrværkeri, så efterlader fyrværkeriet fortsat store mængder affald i form af pap og papir samt skadelige kemikalier og tungmetaller.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Den nuværende ”Nej Tak”- ordning for hustandssomdelte reklamer skal ændres til en ”Ja tak”-ordning. 

Formål: Hvert år omdeles der ifølge Dansk Affaldsforening omkring 100.000 tons papirreklamer. Reklamerne er ikke noget, som modtagerne aktivt har tilvalgt, men ender automatisk i postkassen, hvis man ikke aktivt melder dem fra. Dette er en forældet tilgang i en tid, hvor regeringen har som erklæret mål at knække affaldskurven, og hvor Danmark alligevel er det land i EU, der producerer mest affald per indbygger. Dertil kommer, at vi allerede i marts har opbrugt vores andel af klodens ressourcer som burde række til hele året. At gøre papirreklamer til et aktivt tilvalg er en af de mest lavt hængende frugter i forhold til at nedbringe vores resurseforbrug og affaldsgenerering. Forslaget har Plastic Change til fælles med en lang række øvrige aktører som det fremgår af dette debatindlæg bragt i Altinget.

Forslag: 

  • Der indføres et skattefradrag på at få udført reparation af alle eller nogle typer produkter (afgrænsning af produkttyper kan fx være elektroniske og elektriske produkter).
  • Der indføres et krav til producenter om at al nødvendig information om reparation af et produkt skal være tilgængeligt for kunden. 

Formål: Danskernes forbrug skal nedbringes, og den udbredte brug-og-smid-væk-kultur skal ændres. Det skal være nemmere og mere fordelagtigt for forbrugere at få deres ting repareret, og incitamentet for at virksomhederne producerer mere holdbare og reparerbare produkter skal øges.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der nedsættes en national taskforce, som skal undersøge og komme med lovgivningsmæssige anbefalinger til, hvordan en samlet indsats kan nedbringe både madspild og emballageforbrug i det danske fødevaresystem. 

Formål: Plastikemballage bliver ofte betragtet som et nødvendigt onde for at mindske madspild. Men der er god grund til at udfordre denne præmis og i stedet undersøge, hvordan vores ineffektive fødevaresystem kan genoprettes, sådan at både emballageforbrug og madspild kan nedbringes.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal udarbejdes en Circularity Gap Report for Danmark, som via en gennemgående analyse på tværs af sektorer kommer med en vurdering af, hvor cirkulær Danmark er som land, ligesom man har i andre lande. 

Formål: En dansk cirkularitetsrapport skal sætte en baseline for, hvor cirkulær vores økonomi aktuelt er samt komme med anbefalinger til, hvor der kan sættes ind for at blive mere cirkulære.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal oprettes en innovationspulje til reduktions- og genbrugsløsninger, hvor danske virksomheder kan søge om tilskud fra puljemidlerne til at udvikle og afprøve produkter og systemer, der fremmer flergangsbrug på områder, hvor engangsbrug er det mest udbredte. 

Formål: Et skifte fra engangsprodukter til produkter, der kan bruges mange gange, er langt bedre for både miljø, natur og klima. Derfor skal danske virksomheder kunne opnå økonomisk støtte til at afprøve og udvikle nye systemer og produkter til flergangsbrug, som forhåbentlig vil dominere fremtidens emballagemarked.

Læs samlet udspil her.