Nyheder

Ny affaldsstatistik gør os ikke klogere på plastikaffald

Det nye år har bragt en ny affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen. Rapporten indeholder både en god og en dårlig nyhed om danskernes affald, men efterlader også en masse spørgsmål – ikke mindst om plastikaffaldet.

Lad os starte med den gode nyhed: Ifølge den nye affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen bliver vi bedre og bedre til sortere vores affald i Danmark. Danskerne har aldrig affaldssorteret så meget før, og det er godt for både miljø og klima, at posen med restaffald, der ryger direkte til forbrænding, er blevet mindre i mange danske hjem. Det er en flot udvikling, at flere danskere sorterer deres skrald, og at flere kommuner giver deres borgere mulighed for det.

Stigende affaldsmængder

Den dårlige nyhed er, at den øgede affaldssortering ikke har ført til mindre affaldsmængder. Tværtimod er både den samlede danske affaldsproduktion og specifikt mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald steget stødt de seneste år. Hele 12,1 mio. ton affald producerede vi årligt i Danmark i 2020, mens det tal var 10,2 mio. ton i 2013.

Set i det lys er det ikke underligt, at Danmark allerede den 28. marts sidste år havde opbrugt den andel af klodens resurser, som vi burde bruge på et helt år. Når det gælder om at tære på klodens resurser, ligger Danmark ubehageligt langt fremme i feltet sammen med kun syv andre lande, hvis forbrug af klodens resurser er større end vores. Vores forbrug er for højt og forkert, hvis vi gerne vil passe på vores planet. Dette understreges af den stigende affaldsproduktion, der er blandt de højeste i EU. Danmark er med andre ord milevidt fra at være et grønt foregangsland, når det kommer til forbrug og affaldsgenerering.

Manglende viden om genanvendelse og plastikaffald

Den nye affaldsstatistik viser i tråd med den stigende affaldssortering også den positive tendens, at mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald, der bliver indsamlet til genanvendelse, er steget fra 2014 til 2020. At mere affald indsamles med henblik på at blive genanvendt og mindre til forbrænding er naturligvis positivt, men desværre betyder det ikke, at affaldet reelt bliver genanvendt til nye produkter.

Den reelle genanvendelsesprocent for husholdningsaffald bliver ligesom i tidligere rapporter estimeret, dog denne gang med en ny beregningsmetode, der endda konkluderer, at genanvendelsesprocenten har været estimeret for højt i tidligere statistikker. Miljøstyrelsen konkluderer med den nye beregningsmetode, at den reelle genanvendelsesprocent samlet for alle affaldsfraktioner er på 40% i 2020.

Historien melder dog ikke noget om den reelle genanvendelse for forskellige fraktioner, herunder plastik, der som bekendt er en af de vanskeligste fraktioner at genanvende. Og hvis opgørelsen for reel genanvendelse af plastikaffaldet ikke findes, kan man undre sig over, at Miljøstyrelsen overhovedet mener at kunne estimere en generel genanvendelsesprocent. Det er ingen hemmelighed, at både glas, pap, papir og metal er lettere at genanvende end plastik, så det er noget af et skalkeskjul for det besværlige plastikaffald, at det i statistikken bliver en del af en generel genanvendelsesprocent på 40%.

Hvis ikke Miljøstyrelsen, hvem så?

Som vi i Plastic Change tidligere har gjort opmærksom på, er det meget uholdbart, at Danmark ved så lidt om hvor meget af det indsamlede plastikaffald der rent faktisk bliver genanvendt. Både fordi det burde være en ret for os som forbrugere at vide, hvad der sker med det affald, vi bruger tid og plads på at sortere hjemme i vores køkkener, men også fordi vi sammen med sammen med resten af EU har som mål, at vi skal genanvende 55% mere affald i 2025, 60% mere affald i 2030 og hele 65% mere affald i 2035. Det virker alt andet lige som svære mål at nå, når man ikke engang har metoder til at opgøre hvor langt vi er. Hvis ikke Miljøstyrelsen i sin affaldsstatistik, der i øvrigt har været lang tid undervejs og fortsat kun omfatter tal frem til 2020, kan give et bud på, hvor meget plastikaffald vi reelt genanvender, hvem kan så? Vi er med på, at beregningerne besværes af, at Danmark kun selv står for at genanvende en forsvindende lille del af vores plastikaffald. Det meste sendes til Tyskland, hvorfra vi ingen kontrol eller viden har om dets videre færden. Denne praksis er et problem i sig selv.

Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik vidner om stor mangel på viden om, hvad der reelt sker med vores affald, og den bør – ikke mindst set i lyset af de store og stigende affaldsmængder – være anledning til, at Danmark sætter sig for at få langt bedre styr på den reelle genanvendelse foruden naturligvis at gøre langt mere for at nedbringe de stigende mængder affald.