Nyheder

Mundbind, ikke skyklapper, tak!

Skrevet af: Anne Aittomaki, stratregisk direktør, og Linnea Terkelse, politisk assistent, i Plastic Change. En forkortet udgave af artiklen er blevet bragt i Jyllandsposten d. 16.august 2020. Foto: Ecowaste Coalition, Rosario-Cavite, Filippinerne.

Mundbindsdebatten er i fuld gang. Sundhedsstyrelsen har siden d. 31. juli anbefalet brug af mundbind ved trængsel i den kollektive trafik, flere kommuner har gjort det til et krav at bære mundbind i bus og tog, og i Silkeborg går man med mundbind i supermarkedet. Ja, hvis du ikke allerede bruger mundbind, så er det nok et spørgsmål om tid.

Er det et problem? Nej, mundbindende kan muligvis hjælpe os med at opretholde en hverdag, selvom smittetallene stiger. Det afgørende er, at vi nøjes med at tage mundbind, og ikke også skyklapper, på.

Vi skal lære at skelne mellem engangs- og genbrugsmundbind. Engangsmundbind er dem, du kender fra lægefilm, når helten skal gennemføre et kirurgisk indgreb, og som vores sundheds- og plejepersonale har været stærkt afhængige af siden COVID-19s indtog. De kan bruges én gang. og skal smides ud lige efter brug. Genbrugsmundbind er lavet af stof, og kan sys selv eller købes på mange webshops. De skal vaskes ved min. 60 grader efter brug, og kan derefter bruges igen.  

Om mundbindene kan bruges én eller flere gange har vidtrækkende konsekvenser. Værnemidler som f.eks. engangsmundbind er kritisk infrastruktur, og er stadig en mangelvare inden- og udenfor Danmarks grænser. Det er bydende nødvendigt, at vi ikke spilder dem, og netop derfor anbefaler WHO, at kun særligt sårbare, smittede og personer med direkte fysisk kontakt til disse grupper, som f.eks. pårørende og sundheds- og plejepersonale, bruger dem. Pointen er altså, at engangsmundbindende skal bruges dér, hvor der er allermest brug for dem, og at det for den brede befolkning er tilstrækkeligt at benytte sig af et genbrugsmundbind.

Engangsmundbind bidrager til forurening

Det er vigtigt at gøre sig klart, for engangsmundbind bidrager i stigende grad til plastikforureningen af vores hav og miljø. De sociale medier flyder allerede over med billeder af engangsmundbind i naturen herhjemme og globalt, og hvalen, havskildpadden og albatrossen lider samme skæbne, uanset om den sluger en plastikposer eller et engangsmundbind. Dertil kommer at engangsmundbind netop er tiltænkt engangsbrug, og dermed harmoner dårligt med tidens fokus på cirkulær økonomi og smartere anvendelse af klodens ressourcer.

Til dette års Race for Oceans, som er en sport- og strandrensnings event langs den jyske vestkyst, fandt Plastic Changes stifter og bestyrelsesformand Henrik Beha Pedersen sammen med de andre deltagere optil flere mundbind i strandkanten.

I vores naboland Tyskland går man allerede med mundbind næsten alle steder i det offentlige rum, men her anbefaler myndighederne, at man som almindelig borger bruger genbrugsmundbind. I Danmark er sundhedsstyrelsen langsomt ved at vågne op, og bruger nu formuleringen ”et stofmundbind er bedre end intet mundbind.” Hvis vi antager, at corona er kommet for at blive et stykke tid endnu, og at vi alle i stigende grad skal til at bruge mundbind i offentligheden, er vores politikere nødt til at blive skarpere i spyttet. Vores anbefaling til Mette Fredriksen og Søren Brostrøm er derfor klar: Tag venligst skyklapperne af. Det er fuldstændig afgørende, at vi tænker vores coronaløsninger ind i en bredere kontekst, og at vi ikke glemmer den grønne omstilling. Lad os starte med genbrugsmundbind!