Når vi taler om plastikforurening, er vi tilbøjelige til først og fremmest at tænke på plastik i havet og de konsekvenser, det har for havdyr og havmiljøer, og hvordan det risikerer at gå ind i fødekæden. Men det er vigtigt, at vi også forholder os til, hvordan plastik og klima spiller sammen.“

Samme effekt som ko-prutter

Med årsagerne til klimaforandringer, tænker de fleste nok på kulindustrien, flyrejser, kraftværker, biler og måske ko-prutter. De færreste tænker på plastik, som en af synderne. Men faktum er, at plastik påvirker klimaet i alle led af produktionsfasen; fra udvinding af olie eller naturgas til produktion, samt når det brændes af ved bortskaffelse.

Dertil kommer at plastik, der ender i natur og havmiljø, også ifølge en ny undersøgelse bidrager til klimaforandringerne. Undersøgelsen, der er lavet af forskere fra the University of Hawaii, påviser, at ofte anvendte plastiktyper til hverdagsprodukter, bidrager til klimaforandringerne, når de ender i naturen. Det sker, når plastik bliver nedbrudt pga. solens UV stråling og havets mekaniske kræfter. I den proces bliver der udledt kulstof i form af metangas fra plastikken, som bidrager til klimaforandringerne, og som sågar er en mere potent drivhusgas end CO2.

Plastikproduktion gange fire

Omkring 99 procent af al plastik bliver produceret af fossile brændstoffer. Plastikproduktion tegner sig på nuværende tidspunkt for seks procent af det globale forbrug af råolie, hvilket svarer til hele flysektorens forbrug. Og de seks procent omfatter endda ikke den olie, der efterfølgende bruges til transport, forarbejdning, håndtering mv. Plastikproduktionen forventes at blive firdoblet på globalt plan inden 2050, så hvis den nuværende vækst i plastikproduktion forsætter, vil plastikindustrien til den tid udgøre 15 procent af det det totale olieforbrug på globalt plan.

Mens andre brancher søger at udskifte vores kilder til brændstof og energi til såkaldte grønne og fornybare ressourcer i form af vind, sol og biomasse, satser oliegiganter ikke på en grøn omstilling, men en omstilling fra olie til naturgas som kulstofs ressource til plastik. Da naturgas på lige fod med olie ikke er en fornybar ressource, ændrer denne omstilling således ikke noget i forhold til klimapåvirkning, da kulstoffet fra naturgas ikke igen fikseres heri inden for en rimelig tidshorisont.

Også klimavenligt

Som det meget alsidige materiale det er, kan plastik faktisk også være positivt for klimaet. Det gælder f.eks. i forbindelse med transportmidler og fragt af produkter, fordi det er et let materiale. Det betyder mindre brændstofforbrug og dermed end mindre belastning af klimaet. Et godt eksempel på, at plastik ikke bare er udelukkende godt eller skidt, men at det er måden, man anvender det på, der er afgørende.

Forbruget skal ned

Når det er sagt, så er vi nødt til at nedsætte vores forbrug af plastik, da vi aldrig som globalt samfund kommer til at kunne håndtere de stigende mængder, vi ser overalt. Vi skal kun anvende plastik, hvor det giver mening. Vi skal designe plastikprodukter til at holde længere, så de kan genbruges og indgå i cirkulære systemer, således at plastik aldrig ender i naturen, hvor det gør skade på både dyrelivet og klimaet.

Anne Aittomaki

Strategic Director