Et nyt studie om plastikkens vej til havet afviser tidligere studier og viser, at langt flere floder end først antaget fører plastikken til havet. Studiet er med til at understrege kompleksiteten af plastikproblemet og peger på forebyggelse som en vigtig del af løsningen.

Siden 1950’erne har vi produceret mere end 9 milliarder ton plastik, og en stor del af denne plastik er desværre endt i naturen og i havet. Pastikforureningen er en stigende miljømæssig trussel, og inden for de næste 20 år forventes forureningen at firedobles. Det har alvorlige konsekvenser for menneskers helbred, økosystemer, og økonomi, eks. grundet fald i turisme.

For at afdække problemet på den mest korrekte vis, samt diskutere hvordan vi løser det, så har vi brug gode undersøgelser med omfattende datasæt.

Afviser tidligere studier

Den plastik, der ender i havene, bliver primært ført hertil via floder. I de senere år har en nyhed gået verden rundt om, at det angiveligt skulle være 10 eller måske 20 floder, der står for 90% af den plastik, der ender i havene – og at vi ved at rydde plastikken op i disse floder skulle kunne komme en stor del af plastikforureningen til livs. Men denne opfattelse er opstået på baggrund af misforståelser og misvisende metoder.

Læs også: 8 sejlivede myter (og et par sandheder) om plastik

Ifølge et nyt studie er det dog et langt større antal floder, der leder størstedelen af plastikken ud til havene, og resultaterne af undersøgelsen er derfor med til at understrege kompleksiteten af problemet.

Forskerne bag studiet har dog udelukkende undersøgt makroplastik (plastikpartikler, der er større end 5 mm), og tager derfor ikke højde for mikroplastik, der også er en stor kilde til plastikforurening. Det understreges derfor, at studiet sandsynligvis undervurderer den samlede strøm af plastik til havene.

Resultaterne understreger kompleksiteten af plastikproblemet

Mere end 100.000 udløb af floder og vandløb er blevet undersøgt. Heraf fandt man, at mere end 30.000 af disse udledte plastikaffald havene, og mere end 1000 floder står ifølge forskerne for 80% af den makroplastik, der udledes til havene via floder.

Derudover peger resultaterne på, at det især er små floder ved bybebyggelse, der udleder plastikforureningen til havene, og at faktorer som arealanvendelse og afstanden fra affaldsgenerering til den nærmeste flod spiller en væsentlig rolle. Resultaterne peger også på, at på trods af de store mængder af plastikaffald, der udledes til havene, forbliver det meste plastik i landmiljøer, hvor det hober sig op og forurener (vandmæssige) økosystemer inde på land.

Indsatser i forbindelse med plastikforurening i havene fokuserer ofte på oprydning som en løsning på plastikproblemet. Men det nye studie er med til at understrege, at et fokus på oprydning ikke er en effektiv løsning, så længe vi fortsætter med at forbruge plastik, som vi gør i dag.

Løsningen er forebyggende indsatser

Forskerne mener, at det meste fejlhåndterede affald bliver genereret og forbliver på land. Netop derfor argumenteres der for vigtigheden af at løsningerne starter på land, hvor vi skal forebygge og reducere mængderne af plastikaffald, før det overhovedet bliver skabt og ender i naturen. I den forbindelse nævnes lovgivning med fokus på reduktion som et vigtigt instrument i kampen mod plastikforurening.

I Plastic Change har vi netop fokus på forebyggelse og reduktion, der bl.a. kan realiseres gennem eliminering af unødvendige engangsemballager og ved at etablere cirkulære systemer til eksempelvis fødevareemballager. Det handler om at stoppe problemet, før det skabes.

Læs også: Jordens Dag 2021: Vi skal lukke for hanen med engangsplastik nu

Anne Lassen

Digital Storyteller