IPCC’s nyeste rapport om klimakrisen har fået alarmklokkerne over hele verden til at ringe. Vi skal handle resolut nu. Men klimakrisen er ikke den eneste alvorlige krise, vi skal have afværget. Vi står også midt i en række andre kriser, der truer livet på Jorden, bl.a. en biodiversitets-, ressource-, og plastikkrise. Og vi har ikke tid til at tage én krise ad gangen eller til at sætte vores lid til, at teknologien kommer og løser alle vores problemer. Vi skal ændre den måde vi tænker og handler på. Nu.

Mandag d. 9 august 2021 var dagen hvor mange danske børn startede i skole, og det er ugen, hvor mange børn møder i skole for første gang. Formentlig både glade, spændte og håbefulde.

Mandag den 9. august 2021 var også dagen, hvor FN’s klimapanel (IPCC) udgav første del af sin sjette rapport om klimakrisen. Og det blev, som forventet, ikke nogen munter læsning. Siden udgivelsen har alarmklokkerne ringet over hele verden: Opvarmningen sker hurtigere og kraftigere end hidtil forudset af videnskaben. Konsekvenserne ses allerede omkring os: Ildebrande, oversvømmelser, hedebølger, tørke, vandmangel, hungersnød og tab af menneskeliv. Konsekvenser, som kun vil stige i omfang, hvis ikke vi formår at bremse den globale opvarmning. Ikke i en fjern fremtid, men NU. I følge rapporten er der risiko for, at den globale opvarmning kan passere 1,5 grader allerede i løbet af 2030’erne.

Det vil sige potentielt inden de nystartede skolebørn bliver voksne!

IPCC fortæller os heldigvis, at vi stadig kan nå at afværge de værste katastrofer, hvis verdenssamfundet handler resolut nu. Vi taler ikke om mindre tilpasninger og halve løsninger, men som FN udtrykte det i 2018: “Rapid and unprecedented action” [Hastig og hidtil uset handling].

Efter flere årtiers fornægtelse og tøven er politikerne og mange virksomheder da også trukket i klimaarbejdstøjet. Det er i Danmark blevet tydeligt med 70% klimaloven og de mange CO2-neutralitetsløfter, som vores virksomheder reklamerer med.

Vi har ikke tid til at tage én krise ad gangen

Desværre er klimakrisen blot én af de kriser vi står overfor. Derfor er det vigtigt, at vi går holistisk til værks, når vi skal sikre fremtidige generationer en bæredygtig og frugtbar jordklode. Vi har ikke tid til at tage én krise ad gangen.

Vi kan derfor heller ikke tillade os, at læne os tilbage og sætte vores lid til teknologien og satse på, at den vil redde os. Vi har længe hørt vores Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen henvise til nye teknologiske løsninger, som dels skal bringe Danmark i front og dels skal bidrage til, at vi når vores reduktionsmål på 70% i 2030. Mange har nok hørt om hockeystaven, som er en henvisning til regeringens strategi om at afvente teknologien, i tillid til at den vil sætte turbo på resultaterne kort inden 2030.

Det lyder forjættende og måske vil det endda lykkes at nå klimamålene – i Danmark i al fald. Men teknologi kan ikke gøre det alene. Vi er også nødsaget til at tale om vores ressourceforbrug, vores forurening i verdenshavene og vores biodiversitetskrise. Kriser, som kun i begrænset omfang vil blive løst gennem diverse nationale klimaindsatser og teknologiske klimainnovationer.

Selv i en verden, hvor vi lykkes med at reducere den samlede globale CO2-udledning, bremse den globale opvarmning og de voldsomme naturkatastrofer står vi nemlig stadig foran en udfordring med et stigende forbrug og en stigende produktion, som leder til et uforholdsmæssigt træk på jordens ressourcer, til forurening af vores miljø og til negativ påvirkning af biodiversiteten.

Med andre ord, kan vi lykkes med at bremse CO2-udledningen og alligevel se frem til udryddelse. Fordi vores planet og de økosystemer, som vi er afhængige af, kollapser på grund et forbrug og en produktion, som er stukket af.

Teknologien løser ikke alle kriser: Vi skal tænke og opføre os anderledes nu

Vi kan med andre ord ikke fortsætte “business as usual” i tillid til, at teknologien løser alle kriser. Skal vi løse nogle af de øvrige kriser, vi står overfor, er vi nødsaget til at tænke helt anderledes. Og tænke i ægte cirkulære løsninger. Det skal vi først og fremmest gøre gennem reduktion og genbrug, fordi vi på den måde tager bedst hensyn til de fysiske begrænsninger, der karakteriserer en begrænset planet.

Sagt på den anden måde: uanset om vi taler klima, biodiversitet, forurening eller ressourcer, er de bedste produkter og emballager dem, som vi ikke producerer, og de næstbedste er dem, som vi beholder længe og bruger igen og igen.

Ordet reduktion lyder måske skræmmende, og nogle tænker sikkert allerede på alt det, de skal undvære. Men reduktion og det gode liv er ikke hinandens modsætning.

I Plastic Change er vi, sammen med andre grønne organisationer, fortaler for en gentænkning af vores produktion og vores forbrug, ud fra en helhedstankegang. Vi har længe advokeret for reel genbrug, hvor vi bruger vores produkter og emballager igen og igen, som en smart og smertefri måde at opnå reduktioner på. Det er desuden en samlet løsning, som både adresserer plastikforurening og CO2 udledning.

Vores opfordring til politikerne er derfor, at vi ikke nøjes med at afvente teknologiske løsninger på CO2-udledning, men at vi i mellemtiden udfordrer og gentænker vores forbrugssamfund, vores engangs-kultur og vores vækstparadigme. I Plastic Change tror vi på, at vi kan skabe det gode og bæredygtige liv, men det kræver mod til at udfordre det bestående.

Om ikke for vores egen skyld, så for alle de børn, der begynder i skole netop nu.

Louise Lerche-Gredal

Chief Executive Officer