Break Free From Plastic (BFFP) bevægelsens position vedrørende kemisk genanvendelse

Den petrokemiske industri har skabt en plastikkrise, som forværrer klimaforandringer, gør lokalbefolkninger omkring fabrikkerne syge, forurener drikkevandet og fødevarer, truer økosystemer, forurener luften, jorden, vandløb, søer og havet. Plastik forurener gennem hele dens livscyklus, fra ekstraktion af råmateriale til produktion til afskaffelse og afbrænding, og alle skridt derimellem.

Alt imens produktionen planlægges at skulle stige med 40% i det næste årti, foreslår industrien samtidig at løse plastikkrisen med en gruppe af teknologier under navnet ”kemisk genanvendelse”. Industrien bruger termen vildledende ved at sammenblande genanvendelse med en form for energiudnyttelse af affald, nemlig fra plastik til brændstof.  I dette lys, tager BFFP, hvis medlemmer (herunder Plastic Change) bekæmper plastikforurening i hele dets livscyklus, skarpt afstand fra dette forsøg på at dreje opmærksomheden væk fra det presserende behov for at reducere plastik produktionen.

Kemisk genanvendelse vil ikke løse plastikkrisen

Produktionen af plastik vokser eksponentielt: med 3,5 til 4 % per år, det sige en firedobling i 2050. Så længe plastik produktionen fortsætter med at vokse, er en cirkulær økonomi for plastik ikke mulig. Affaldshåndtering – herunder genanvendelse – kan ikke lukke et fortsat voksende hul, ej heller adressere udledninger af drivhusgasser og giftige stoffer fra produktionen. En dramatisk reduktion i plastik fremstillingen er det første og vigtigste skridt i at håndtere plastikkrisen.

Plastik-til-energi er ikke genanvendelse

Under forklædning af ”kemisk genanvendelse”, markedsfører industrien teknologier såsom pyrolyse, som laver plastik om til brændstof. Fordi størstedelen af plastik fremstilles af olie og naturgas, vil brændstof fremstillet af plastik ikke stamme fra fornybare ressourcer og er dermed ikke klimavenlig. En degradering af plastik til brændstof erstatter ikke polymerer fremstillet af nye ressourcer [virgin plastic] og er ikke en form for genanvendelse, som det Europæiske Unions Affaldsrammedirektiv gør klart. Med igangværende arbejde for at mindske drivhusgasudledninger, truer plastik-baseret brændstof i stigende grad med at erstatte energi fra fornybare ressourcer frem for andre fossile brændstoffer.

Kemisk genanvendelse vækker stor bekymring om giftigt affald, udledninger og drivhusgasser

Kun lidt information er tilgængelig omkring den miljømæssige præstation af kemisk genanvendelse på industriel (og ikke pilot) skala. Den begrænsede mængde tilgængelige data indikerer, at processerne er energi-tunge med et stort klimaaftryk og producerer store mængder giftig luft, flydende og fast affald, blandt andet på grund af de giftige tilsætningsstoffer i plastikaffaldet. Industrien må åbent vise den fulde miljømæssige effekt af kemisk genanvendelse. Hvis fabrikker bygges, bør de ikke være placeret nær lokalsamfund, som allerede bebyrdes med andre sundhedsskadelige miljøtrusler, og fabrikkernes arbejde skal være under skarp kontrol og regulering.

Kemisk genanvendelse er lavt i affaldshierakiet

Når det gælder plastik, er reduktion højeste prioritet. Når plastik er nødvendigt, skal produkterne designes til sikker og nem genanvendelse uden giftige tilsætningsstoffer. I det omfang at kemisk genanvendelse har en rolle i at håndtere historiske, specialiserede eller forurenede plastik affaldsstrømme, må det ikke blive et incitament til at konkurrere mod mekanisk genanvendelse [omsmeltning af plastik] og andre metoder højere oppe i affaldshierakiet. 

Endeligt understreger Break Free From Plastic at:

• Den bedste løsning for plastikkrisen findes i forebyggelse af plastik affald, samt genbrug
• Genanvendelse betyder en omformning af materialer til produkter, materialer eller substanser men skal kategorisk ekskludere en hvilken som helst form for affald-til-energi metode. Derfor skal ingen plastik-til-brændstof teknologi tillades under betegnelsen kemisk genanvendelse

Position på den kommende beslutning om brugen af massebalance forsyningskæden under
Engangsplastdirektivet (SUPD)

Claudia Sick

Environmental Biologist