I det nye regeringsgrundlag står der, at skal Danmark have en ny dansk plastikhandleplan. Den globale samtale om plastik har bevæget sig meget tættere på forbrug og produktion, hvilket også bør afspejles i den kommende plastikhandleplan.

Da Danmark fik sin første Plasthandleplan tilbage i 2018, rasede debatten om mikroplast i naturen i medierne. Billeder af strande, hvor plastikken skvulpede i strandkanten og dyr fanget ind i plastik, var at se alle steder. Plast blev på daværende tidspunkt opfattet som et miljøproblem. I dag opfatter man i langt højere grad plast som et forbrugsproblem. Fordi, vi bruger plast i alt, findes plastforurening overalt – fra det dybeste hav i Marianergraven over indlandsisen, til toppen af Mount Everest.

Der udledes hvert år 8-12 millioner tons plast i verdenshavene, og det vurderes nu, at indholdet af mikro- og nanoplast i landbrugsjord, viser sig at være helt op til 4-23 gange højere end koncentrationen i havet. Der er plast i den luft, vi indånder, det mad, vi spiser, og det vand, vi drikker. Vi har fundet plastpartikler i mennesker, i blodet, tarmen, dybt i lungerne, i afføring, i brystmælk og moderkagen hos kvinder.

I de nyeste studier af, hvordan mikroplast påvirker menneskeceller, fandt man effekter som celledød, allergiske responser og skader på cellemembranen. Forskerne bag det pågældende studie peger på, at effekter på menneske celler i laboratoriet er den første indikator på, at mikroplast har sundhedseffekter.

Læs også: Plastik er begyndt at snige sig under huden på mennesker – bogstaveligt talt

Vi må sige nej til plast-fremtid

Plast presser på fra alle sider og trænger ind i os mennesker. Alt imens vi ser ind i en fremtid, hvor vi kommer til at blive udsat for endnu mere plastik, da plastproduktionen vil blive firedobbelt fra de nuværende 400 millioner tons plastik om året til cirka 1.600 millioner tons plast hvert år i 2050.

Beregninger viser, at plastforureningen sideløbende vil eksplodere, således at der i 2040 udledes tre gange så meget plast til miljøet som nu og årligt vil udgøre cirka 29 millioner tons. Forskere, OECD og Verdensbanken er enige: Bedre affaldshåndtering af plast er ikke tilstrækkeligt for at afbøde den katastrofe plastik-fremtid, vi ser ind i, hvis ikke verden slår om på en radikal plastikproduktions-reduktions-dagsorden.

Netop i de her år er verden i gang med at forhandle verdens første globale og juridisk bindende plast-traktat i FN, hvor netop ”bæredygtig produktion og forbrug” af plast er på forhandlingsbordet. Medlemslandene skal forholde sig til plastforurening igennem hele dens livscyklus, det vil sige, fra plast bliver skabt til materiale, til det bliver til affald og kan ende i hav og natur.

Den globale samtale om plast er således langt væk fra hav og natur og meget tættere på forbrug og produktion, hvilket bør afspejles i en kommende dansk plasthandleplan.

Plast-handleplan skal afspejle kursændring

Vi har i den grad behov for en radikal kursændring i Danmark, hvor vi skal gå fra et primært fokus på ’håndtering af stigende mængder af plastaffald’ til et primært fokus på ’hvor og hvordan vi kan reducere vores forbrug’. For hvis alle levede og forbrugte, som os danskere, ville vi skulle bruge fire jordkloder, og vi indtager en kedelig rekord som europamester i at lave mest affald per indbygger.

Det danske forbrug af plastemballage er ifølge Miljøstyrelsen steget med 30 procent i den senest opgjorte femårige periode, og den
seneste affaldsstatistik viser, at affaldsmængderne er stigende overalt. Det eneste positive er, at danskerne er blevet bedre til at sortere plastaffald. Nu mangler vi at en ny og ambitiøs plastreduktions-handleplan kan hjælpe danskerne til at få mindre at sortere på, og som adresserer plastforbruget i alle sektorer og brancher.

En bred sektor-specifik tilgang

Næsten halvdelen af verdens plast-produktion går til engangsplast, så “hverdagsplast” eller emballage-plast-kategorien rummer store potentialer for forbedring. Der er lavthængende frugter for reduktion i plastforbruget. Men der forekommer også overforbrug, unødvendigt brug og uhensigtsmæssigt brug i mange andre sektorer, som vi skal have kigget på.

Landbruget anvender eksempelvis store mængder plast og på mange måder. FNs fødevareorganisation, FAO, påpeger i en rapport fra 2021, at landbrugets omfattende brug af plast, herunder afdækningsplast, indpakning af gødning og frø i plastik, truer landbrugets sikre forsyning af fødevarer til os mennesker. Afgrøderne kan optage de mindste plastpartikler, og det skønnes, at der er op til mere end tyve gange mere plast i landbrugsjord end i havet. Det vides endnu ikke, hvilken påvirkning eller betydning, det har, for menneskers sundhed, landbrugsjordens kvalitet eller – sikkerhed på sigt, men vi mener, at der er grund til at tage udviklingen meget alvorligt og få kigget på plastforbruget i det danske landbrug.

Sundhedsvæsnet kan også reducere deres forbrug af unødvendig plast, som projektet “Mod et Plastikfrit Sundhedsvæsen i Europa“, som blandt andet Region Midtjylland er med i. Ligesom akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har sat fokus på deres engangsforbrug af unødvendigt plast som en del af deres klimaløfte.

Vi skal have fjernet unødvendig engangsplast fra forbrugernes hverdag, blandt andet i supermarkederne, takeaway-emballagerne til mad og drikke og transportemballage til e-handel. Men der er også store plastaffalds- og CO2-reduktioner at hente ved at anlægge en sektorspecifik tilgang med fokus på reduktion og genbrug.

Ved sektorspecifik tilgang anbefaler Plastic Change at starte med følgende; Hverdagsplastik & emballage, landbrug, sundhedsvæsen & medicinalbranche, elektronik, byggeri & nedrivning, fiskeri & akvakultur, transport, tekstiler, turisme, hotel- & restaurationsbranchen.

Endelig er der behov for en bredt favnende tilgang til mikroplast, der både adresserer bevidst tilsat mikroplast i kosmetiske produkter og rengøringsartikler, samt ‘infill’ af plast på, kunstgræsbaner, tab af plastikpiller fra produktionen, slid fra bildæk og vindmøllevinger.

Retningen hedder reduktion

Den nye regering har en unik mulighed for at sætte sig selv i spil som dem, der tør adressere vores enorme plast forbrug i en holistisk og bredtfavnende plasthandleplan, der benhårdt fokuserer på den reduktions-transformation, som vi som samfund står overfor, så vi kan vise verden, at et moderne samfund med høj velstand kan leve godt med mindre, med bedre forbrug.

Det er ikke en simpel opgave regeringen står overfor, men en nødvendig opgave, der skal adresses til gavn for klima, forurening, biodiversitet og menneskers sundhed.

Vi anbefaler i Plastic Change, at den kommende plasthandleplan bliver en plastreduktions-handleplan, der skal;

• Fokusere på reduktion og have til mål om at nedbringe forbruget af plast (og andre engangsmaterialer i Danmark) til gavn for klima, miljø, biodiversitet og menneskers sundhed.
• Favne bredt og involvere forskellige sektorer og brancher i at reducere deres forbrug (kortlægning og kategorisering samt monitorering og afrapportering).
• Styrke indsatsen på mikroplast, både den mikroplast, der bevidst tilsættes produkter eller processer samt mikroplastik der stammer fra slid.
• Tilvejebringe en forskningsindsats, der på baggrund af den nyeste viden gør os klogere på mulige sundhedsskadelige effekter af plast.

Denne artikel er oprindelig blevet bragt i Ingeniøren WasteTech (PRO) d. 21. februar 2023.